Årets allersidste lektier – done


Det er næsten ikke til at tro, men sandt er det. Jeg har ikke flere lektier eller afleveringer tilbage at lave i dette skoleår! Måtte også lige bruge to timer på tysklektier, men så har jeg også lavet for både i morgen og til på fredag (uuhh, jeg er effektiv i dag). Så mangler jeg bare at få overstået eksamen i mundtlig tysk og årsprøve i AT, og så er jeg klar til at holde sommerferie. Så skal jeg bare indstille mig mentalt på at jeg skal begynde i 3.g efter sommerferien, for hold op de to år er gået hurtigt. Efter mine lektier lavede jeg nogle lækre flutes med mozerella og tomater – nemmere og lækre bliver næsten det ikke.

Projekt mere-plads-i-skabet



Jeg har længe gået og brokket mig over, at jeg ikke har nok plads i mit tøjskab (i håb om at der på mystisk vis ville blive tryllet et walk-in-closet frem, men desværre). Det skal lige siges at mit værelse er forholdsvis lille, så idéen om sådan et rullende stativ til tøjbøjler blev hurtig droppet, da jeg simpelthen ikke har plads. Her den anden dag, da jeg igen brokkede mig til min mor, fandt hun pludselig denne lille knagerække frem. Den ser måske ikke ud af særlig meget, men da jeg for længst er begyndt at hænge to styk tøj per bøjle, var idéen guld værd. Så kan jeg nemlig få hængt nogle af mine blazere, som er noget af det, der tager allermest plads, udenfor skabet, plus jeg endelig vil få et sted til mine skuldertasker. Så er næste skridt bare ned til farvehandleren, for at finde en bøtte sort maling. For den der træfarve, den er sgu ikke lige mig. Åh, det bliver dejligt igen at kunne bladre igennem sit tøj.

Older posts