Bloggen under kniven

Jeg har i dag fjernet alle rammer rundt om mine billeder og banneret øverst. Jeg ved ikke rigtig om jeg kan lide det, men jeg føler at min blog trænger til et layoutmæssigt løft. Jeg overvejer derfor også at lave et eller andet billedehalløjbanner øverst, som skal være bloggens kendetegn når man klikker ind. Men jeg ved simpelthen ikke hvad det skal være, udover at det skal være personligt. Jeg vil derfor høre jer, kære læsere, om I har nogle idéer. Bring it on!

Lørdag

Det er ikke lige sådan med at opdatere når man enten er på arbejde eller har en aftale. I dag var jeg ude og spise med mine forældre, og jeg nåede lige at knipse et billede inden. Det er ikke ligefrem det vildeste outfit, men jeg føler også at min garderobe har lidt huller for tiden. Jeg mangler altid lige en underdel eller en overdel for at få resten til at fungere. Det skyldes nok også at de seneste ting, som jeg har købt, er købt med henblik på at jeg kunne have det på på Roskilde. Men den er jo overstået nu, så nu står jeg med en masse sommertøj som vejret ikke rigtig tillader mig at have på. Pokkers.

Skal du i Bilka?

Så kunne du meget passende kigge forbi deres udvalg af TRESemmé. Produkterne har været meget omtalte her i blogland og især Acie har været en stor fortaler for produkterne. Så hvorfor ikke prøve dem hvis man står og mangler en ny shampoo eller conditioner? Tilbuddene gælder fra mandag d. 27. juli.