Mit nytårsoutfit


I morgen skal jeg på arbejde til halv fire, så jeg får ikke tid til at blogge inden jeg skal ud og fejre nytårsaften. Derfor viser jeg, hvad jeg skal have på, i dag. Og nej, nålene er ikke ekstra bling bling – den mangler stadig at blive lagt op. Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg skal have på af smykker. For jeg synes da godt nok, at det ser lidt kedeligt ud. Måske mine spejløreringe skal afprøves?

New Year's Eve inspiration


Lidt i-sidste-øjeblik inspiration til hvordan man kan lægge sminken og sætte håret i morgen. Jeg regner med at lave en høj stram hestehale og smokey eyes med en cremet brun øjenskygge i stil med Marni. Lidt kedeligt, men jeg mestrer simpelthen ikke at lave en vild håropsætning eller make-up.
Skal du lægge en vild og festlig make-up eller er du også mere til det simple og sikre?

Image source: Style

Answers#2

Hvad er din yndlingsby? Svært spørgsmål, hver by har jo sin charme. Det ved jeg ærlig talt ikke. Hvad vil du helst leve uden – spejle eller sko? Spejle, selvom det ville komplicere morgenrutinen en del. Men leve uden sko, ellers tak. Hvem er dit største teen-crush? Jeg havde virkelig frygtet, at jeg ville blive tagget i den blogleg, for mit største teen-crush var B-boys (Kåve), oh yes. Jeg tør slet ikke begynde at fortælle hvor åndssvag besat jeg var, for det er heldigvis mange mange år siden. Men lad os bare sige at jeg rejste landet rundt. Hvem er din yndlingsdesigner i øjeblikket? Jeg er ikke særlig meget inde i hvem der designer for hvem, så det er lidt svært at svare på. Men hvem end det så er, som er designeren bag Acne, så må han være favoritten. Har du nogen yndlingsmodeller og fotografer? Heller ikke noget jeg er særlig meget inde i, men jeg har altid været vild med Helena Christensen, da hun er så smuk og naturlig. Af de yngre er Freja Beha favoritten. Jeg elsker Hedi Slimanes fotografier, især dem han viser her. De er intet mindre end fantastiske og giver mig lyst til at tage alle billeder i sort/hvid. Hvor går du i byen i Århus? For mig er musikken og stemningen altafgørende, og her vinder Studenterhuset/Pakhuset altså stort. Desværre er der jo lige aldersgrænsen på 20 år, som kun bliver ophævet til koncerter. Ellers plejer Train også at have nogle fede arrangementer. De bedste ture i byen i Århus har jeg dog haft til Present Århus arrangementer i Ridehuset. Det er virkelig værd at tage afsted til. Det er jo selvfølgelig alle sammen steder, der kommer an på om der lige er noget, men så meget går jeg desværre ikke i byen i Århus, til at kunne udpege barer osv. Jeg kommer oftest kun afsted pga. et bestemt arrangement eller koncert. Har du et stilikon? Jeg har ikke ét specifikt stilikon, men finder inspiration flere steder. Har du aldrig stil-forvirring? Hele tiden. Det er det farlige ved alt det her mode. Man får så mange forskellige indtryk hele tiden, at det er svært at begrænse sig rent stilmæssigt – sådan har jeg det i hvert fald. Ens garderobe kan nemt ende med en masse fede ting, som ikke passer sammen. Inden jeg køber tøj eller sko, prøver jeg derfor altid at spørge mig selv “hvad vil jeg bruge det med?”. Hvis jeg ikke kan svare på det, er det nok ikke en så god idé at købe det. Har du tøjkrise og hvis ja, hvordan? Det hænger lidt sammen med spørgsmålet om stilforvirring. Før i tiden købte jeg meget hist og pist uden rigtig at tænke på hvordan jeg skulle bruge det, så selvom jeg altid har noget af tage på, så har jeg ofte tøjkrise på den måde, at jeg ikke rigtig synes, at jeg har noget, der er super fedt sammen. Så selvom jeg meget hellere vil købe flot tingeltangel, så forsøger jeg for tiden at købe mere basistøj, der forhåbentlig gør, at jeg har lidt lettere ved at sætte ting sammen og undgår tøjkriser. Hvilke magasiner/tidsskrifter læser du? Det eneste magasin jeg abonnerer fast på er Soundvenue, men jeg køber regelmæssigt Eurowoman, Cover og Elle. Hvilket kamera bruger du, og hvem tager billeder af dig? Hvilket kamera jeg bruger kan ses her. Billederne af mig selv er taget med selvudløser, hvilket også begrænser de steder jeg kan tage billederne, da det kræver, at der er noget at stille kameraet på. Hvordan fejrer du nytårsaften? I år skal jeg ligesom sidste år være sammen med en flok af mine tætteste veninder. Vi starter med at se Dronningens nytårstale, så spiser vi en dejlig middag og så ser vi ellers hvad natten bringer. Hvordan fejrer du juleaften? Min juleaften er nok ligesom de fleste andre. Vi er altid hjemme hos os selv, og så går mine bedsteforældre hvert år så at sige på skift mellem min far og hans søskende.

Dagens


Er det bare mig eller er den her ferie gået utrolig hurtigt? Jojo bevares, den er da ikke slut endnu, men den lakker altså mod enden. Der var så meget, jeg troede, jeg skulle nå, men hvad jeg har nået? Ingenting. Tiden flyver åbenbart afsted, når man ikke laver noget. Jeg havde ellers planlagt at rydde op, lave afleveringer og slappe af. Men indtil videre har jeg kun slappet af. Og i morgen må jeg igen ind til Århus, da jeg den bh, jeg regnede med at have på under min nytårskjole, ikke fungerer alligevel. Det duer altså ikke, at man kan se bh’en, når ryggen er bar – så off we go!

Older posts