Lige nu

..kører Kanye West og Kashmir på repeat. Jeg glemmer Kanye West i perioder, men så lige pludselig spirer kærligheden frem igen. Kashmir har jeg aldrig tidligere rigtig lyttet til, men da jeg hørte det her nummer til P3 Guld var jeg solgt. For fanden det var smukt. Om lidt vil jeg slå over på DR2 for at se 24 timer vi aldrig glemmer: Millenium og skal jeg altså også i gang med engelskaflevering. Godt man først skal møde kl. 12 i morgen.

I want a leather jacket


Hvis der er noget jeg ikke ejer, og hvis der er noget jeg virkelig ønsker, så er det en læderjakke. Allerhelst en Heltmut Lang, som da virkelig er noget af det lækreste. Især den i midten, den er absolut perfekt og ville fuldende min garderobe, jeg sværger. Desværre er det også noget af en ordentlig omgang penge, som svarer til mit månedsbudget x mange. Så det må foreløbig forblive et fuldstændig urealistisk drømmekøb. Øv.

Rick Owens jacket, 1,808$. Helmut Lang jacket, 1,450$. Heltmut Lang jacket, sold out.

Image: Facehunter

Layout guide: Hvordan er det liige man..?

Der er flere og flere der spørger om diverse ting med hensyn til bloggens layout, så nu har jeg strikket en lille guide sammen, der forhåbentlig kan opklare det lidt.

1. For at ændre sit layout skal man gå ind under layout i blogger menuen og derefter rediger HTML.

Jeg bruger layout skabelonen Minima og derfor vil html-koderne se anderledes ud, hvis man bruger en anden skabelon, men man burde godt kunne bruge guiden alligevel.

Hvordan gør jeg min blog bredere?
1. Mange spørger hvordan jeg gør min blog så bred, og det er faktisk såre simpelt. Man skal blot ændre pixel størrelsen forskellige steder under html. Det er kun størrelsen på width man skal ændre. Header-wrapper bestemmer bredden på ens header (altså i mit tilfælde det billede jeg har, hvor der står pagik). Vil man indsætte et billede som header, bliver man derfor nødt til at tilpasse widthheader-wrapper, så det passer med bredden på ens billede.

2. Header description bestemmer hvor bred selve headeren er. Hvis ens header fx består af en tekst, er det header description der bestemmer hvor bred teksten kan være, hvorimod header-wrapper bestemmer bredden på rammen rundt om teksten. Forvirret? Kort sagt: header-wrapper skal altid være større eller samme størrelse som header description og ellers prøv dig frem.

3. Outer-wrapper består af både indlæg, header og sidebar og er altså bloggens samlede bredde. Main-wrapper er bredden på indlæg og sidebar-wrapper er bredden på menuen til højre eller venstre. Det er en god idé at huske bredden på main-wrapper, da man så kan tilpasse sine billeder, så de har præcis samme bredde som ens indlæg.

4. Det nemmeste er at prøve sig frem lidt ad gangen og se hvordan det ser ud ved at trykke vis eksempel inden man gemmer.

Hvordan fjerner man rammen om billeder?
1. Border er rammen rundt om billeder, som kan fjernes ved at sætte px til 0. Det samme kan gøres ved headeren og profilbilledet.

Hvordan laver jeg overskriftsstregen?

1. Igen er det border vi skal have fat i. Da jeg ikke kan huske hvordan koden så ud inden jeg lavede den om, kan jeg kun vise, hvad jeg har ændret koden til. Antal pixel bestemmer hvor tyk stregen er og solid betyder at det er en helt almindelig streg og ikke fx prikker.

Håber det kunne bruges, ellers må I meget gerne stille spørgsmål. Men det er nu ikke fordi jeg er nogen ekspert. Jeg har selv bare prøvet mig frem.

Zebraen


Så er jeg ved at være færdig med maxi kjolen til i aften. Jeg mangler bare lige at lave en slids bagi og sy kanten forneden og så burde den egentlig være færdig. Men jeg må hellere se at blive færdig inden klokken bliver for mange. God aften til jer.