England#5

De sidste dage inden London blev brugt på to meget typiske turistattraktioner – Stonehenge og Windsor Castle. Der vrimlede med mennesker begge steder, men vi er heldigvis gode til at stå tidligt op, hvilket lettede lidt på det. Jeg var ærlig talt lidt overrasket over, at man skulle betale entré for Stonehenge. Altså, det er jo bare sten? Windsor Castle var til gengæld rigtig flot. Især indenfor, hvor man desværre ikke måtte tage billeder. Uheldigvis vidste vi ikke, at den store kirke St. George’s Chapel er lukket om søndagen, så den måtte vi nøjes med at se udefra. Den skulle ellers være vildt flot, så det var lidt ærgerligt. Efter det blev det endelig tid til at vende snuden mod øst – og London.
Ja, jeg synes også det er virkelig ærgerligt. Så må man bare håbe, at vi kommer forbi en anden gang. 😀