10 juleønsker

1. “lidt mere slik”-skål fra Liebe. 2. Normann Copenhagen “Heima” lysestage. 3. Raadvad Odgård bestik (jep, jeg er gået hen og blevet en bestik-samler). 4. Bobbi Brown foundation brush. 5. Aarstidernes Livretter (min mor har den, og den er top dollar). 6. Incase laptop sleeve. 7. Tromborg deluxe face creme. 8. Muuto “same same but different” glas. 9. Trip Trap “plint” i eg. 10. Decadent taske (et enkelt urealistisk ønske skal der vel være plads til).
Så er det den 1. december i morgen og snart tid til at sende sin ønskeseddel ud til familien. Jeg har efterhånden fået samlet en pæn bunke af køkkenredskaber, så nu er jeg gået over i indretningsmood med hensyn til ønsker – det er nu også lidt sjovere end at ønske sig et strygejern. Sammenlignet med mine juleønsker sidste år, er ønskerne i år dog godt nok meget voksne. Er jeg virkelig gået hen og blevet voksen og kedelig på bare et enkelt år? Arh, det kan ikke passe.

Blog anbefalinger

For noget tid siden var der en læser, der spurgte til hvilke mindre/upcoming blogs, jeg læste. Det er jo lidt svært at definere hvornår en blog er lille, stor eller upcoming, men jeg har forsøgt at finde nogle, som måske ikke er kendt af alle, men som har en masse personlighed og helt sikkert burde besøges af mange flere. Jeg har brugt lang tid på at udvælge de her tre blogs, så håber I finder indlægget inspirerende og får lyst til at aflægge alle tre et besøg.

A Day With Joe. Johanne Emilies blog er hvad jeg vil kalde en rigtig hygge blog. Billederne er redigeret, så farverne er dejlig varme, og man får lyst til at lære Johanne Emilie bedre at kende, fordi bloggen simpelthen er så hyggelig og nede på jorden.

Why We Fly. Bloggen drives af de to piger Anna og Ida Marie, som begge har en skøn og inspirerende stil. De er gode til at lægge outfit billeder ud, og selvom de ikke blogger hver dag, er det alligevel en blog, jeg har lyst til at følge med i.
I’m Not Ambrosia. Claudia er kun 16 år og alligevel tager hun de vildeste billeder, som hun lægger ud på denne blog. Jeg elsker hendes billedredigering, som er så fin, og jeg får lyst til at gemme alle hendes billeder i min inspirationsmappe. Udover denne blog, har hun også bloggen oculaire sammen med en der hedder Anna, og den er helt sikkert også er et besøg værd.

1, 2, 3 – sko!

Første gang jeg så de her sko, blev jeg øjeblikkeligt forelsket. Nu er den også kommet i gul ruskind, som er ligeså flot som de andre to farver, hvis ikke flottere. Hvis jeg skulle købe et par, måtte det blive de gule, men det ville nu heller ikke være helt dårligt at eje alle tre par. De er fra Urban Outfitters og koster 95£ parret. Find dem her.

Så er nytårstøjet i hus

Jeg ved det, jeg er virkelig tidligt ude. Men i år har jeg besluttet mig for, at jeg ikke gider bruge en masse penge på en fancy kjole, som jeg aldrig får brugt bagefter, men i stedet tage noget på, som jeg allerede har i forvejen. Det eneste, jeg derfor manglede, var en corsagelignende top, og wups faldt jeg over denne i h&m på Clemenstorv i går. Den kostede 250 kr, så modsat de sidste par år må mit nytårsoutfit siges at være meget budgetvenligt i år. Og forsatan det er en god følelse!

All red red#2

1. Cape from Indie Cult Vintage. 2. Topshop skirt, 335 kr. 3. Topshop Boutique tank, 180 kr. 4. Vivienne Westwood scarf, 880 kr. 5. Cheap Monday knit, 350 kr. 6. Alice + Olivia cardigan, 2.980 kr. 7. h&m dress.
Yes, vi fortsætter i det røde hjørne, for jeg er stadig på jagt efter lidt rødt til garderoben. Ting som disse ville være gode forslag til at få lidt rødt ind i garderoben, og især tørklædet ville jeg gerne kaste penge efter – hvis det altså var lidt mindre penge.
Older posts