My New Year's Eve outfit

h&m divided skirt and h&m top.
Nu er nytåret jo lige om hjørnet, så som lovet kommer her hvad jeg skal have på i morgenaften. Som det er her, er det jo meget enkelt, men mon ikke at jeg tilsætter lidt smykker i morgen. For første gang nogensinde skal jeg holde nytår i Århus. Det er først lige blevet lagt fast i dag, hvor vi skal være efter vi har spist, så det bliver nok en meget lad-os-nu-se-hvad-der-sker-aften. Men er de ikke også altid de bedste?

Min bedste julegave

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at vise jer mine julegaver, da jeg stort set kun har fået køkkenredskaber. Men da der alligevel var en læser, der efterlyste det, vil jeg i stedet vise en enkelt julegave, som var den, jeg blev allermest glad for. Jeg havde fablet om det her lagkagefad hele december, men jeg havde ikke engang turde håbe, at jeg ville få det, så man må nok sige, at min mor tog fusen på mig, da det alligevel lå under juletræet. Det er nok de færreste 19-årige, der brændende ønsker sig et Mega Mussel lagkagefad fra Royal Copenhagen, men jeg elsker, at det er så klassisk og stilrent, og jeg ved, at jeg er ligeså glad for det om 20 og 40 år, som jeg er for det nu. Se det er altså en god julegave.

Nytåret skal fejres med..


..engangskameraer! Og hele to af slagsen. Jeg synes virkelig de der grumsede og uskarpe billeder har sin charme, og så er det faktisk lidt rart, at man for en gangs skyld bliver tvunget til at fremkalde sine billeder, så de bedste minder rigtig kan komme til sin ret ved at man kan hænge dem op på en tavle eller hvad det måtte være.

Older posts