Ud i det blå


I går var jeg ude og gå en rigtig søndagstur. Jeg bor kun et par kilometer fra stranden, så det var oplagt at tage kameraet med og gå ned og kigge på vandet. Selvom det efterhånden er lang tid siden at alt var dækket af is og sne, var der alligevel en del is tilbage på stranden, hvilket selvfølgelig bare gjorde det lidt sjovere, at jeg havde taget mit kamera med. Sikke mange flotte og anderledes motiver man kan få ud af is – at solen samtidig stod rigtig flot gjorde det selvfølgelig heller ikke dårligere.

Gehen nach Hamburg

Hmm, nej. Selvom jeg havde tysk i fem år, er det næppe det sprog jeg skal gebærde mig på, når jeg om en uge tager til Hamburg. Min mor har taget ferie i ugen før vinterferien, så lidt impulsivt besluttede vi os for, at så kunne vi da tage til Hamburg. Det kommer dog ikke helt ud af det blå, for et års tid siden læste jeg nemlig en artikel om det dengang nyåbnede Beatles museum i Hamburg, og siden da har jeg ønsket at besøge byen. Min mor var kæmpe Beatles fan i hendes unge dage, så der skulle selvfølgelig ikke meget overtagelse til. Men her kommer I så ind i billedet. Jeg har nemlig aldrig været i Hamburg før, pånær en enkelt time da jeg skulle skifte tog og forsætte til Berlin, så jeg har brug for alle de gode tips og råd om hvad end det måtte være I kan give om byen – vi skal trods alt opleve andet end Beatles i de fire dage vi skal afsted. Så.. slå jer løs i kommentarfeltet!
Older posts