Jeg har haft den samme ansigtsrutine i mange mange år, det eneste der har ændret sig, er de produkter jeg bruger – og så lige én anden ting. Det sidste halve års tid har jeg nemlig forsøgt mig med serum og til stor succes! Jeg har været lidt skepsis med hensyn til at bruge serum, for hvor meget kan sådan noget stads lige gøre ekstra i forhold til en god ansigtscreme? Men hvis man vælger én, der passer til ens hudtype og problemer, så er det altså helt vildt, hvilken forskel det kan gøre. Jeg har aldrig haft alvorlige hudproblemer, men jeg har altid haft en tendens til sprængte blodkar på kinderne, hvilket længe har irriteret mig. Det var også derfor jeg blev anbefalet denne Facial Firming Gel fra Annemarie Börlind til 301 kr, som jo egentlig hedder en gel og ikke serum, men princippet er vist ikke langt fra en serum. Udover at minimere sprængte blodkar, opstrammer og glatter den også ansigtet og gør i det hele taget huden mere jævn og ensartet.
Mit absolutte favoritmærke indenfor skøndhedsprodukter er uden tvivl Tromborg. Jeg har brugt deluxe ansigtscremen i godt et år, og jeg elsker den! Den er lidt pebret i prisen (360 kr.), men den er så lækker i konsistensen og så er det både en dag- og natcreme, hvilket betyder, at man kun behøver at have den ene krukke stående på hylden (stort plus i mine øjne). Cleansing Foam (240 kr.) har jeg også brugt i et godt stykke tid, og ligesom med cremen er jeg også meget begejstret for den. Det er en lækker og mild skum, der renser ansigtet for snavs og make-up, og så er den vildt drøj i brug (når jeg er færdig med den her, har den nok holdt i omkring et år). Derudover er det jo selvfølgelig et kæmpe plus, at alle produkterne er naturlige og milde mod huden.





Hvor godt virker det serum fra Börlind? Jeg har nemlig tendens til sprængte blodkar og vil gerne forebygge flere (hvis man skal have dem fjernet helt er man nok ude i noget laserbehandling, det synes jeg er lidt voldsomt). Faktisk kan man få den i min helsekostbutik nede på hjørnet som tit har 20% på Annemarie Börlind, gnæg.
Novra, jeg vil straks begive mig ud i at prøve firming gel’en!:) – Tak for godt tip;)
Hvor drøj er cremen i brug, synes du? Og hvor meget er der i?
/Anna
Jeg vil ikke sige, at den er speciel drøj. Den er nemlig meget fed, så i forhold til en tyndere creme vil man bruge lidt mere, men ikke så meget at man løber tør efter kun et par måneder. Det er jo også vigtigt at have med, at det jo både er en nat- og dagcreme. Hvis du er vant til at bruge to forskellige cremer, så vil den jo helt naturligt løbe hurtigere tør end det, man er vant til. Og der er 50 ml i.
Jeg har desværre også tendens til at få sprængte blodkar på den ene kind
Øv! Men lækkert at gelen virker.. Hvor kan man købe den henne?
Jeg har købt den i Naturskøn i Århus, som kun har naturlige skønhedsprodukter. Men den kan også findes på nettet. Jeg vil dog gerne understrege, at helt kurere de sprængte blodkar kan den ikke, så skal man nok have behandling. Men den kan i hvert fald tage det værste.
Ved du om den er parfume- og parabene fri?
Den er helt fri for begge dele.
Tromborg er virkelig også godt!
Helt vildt godt!
Jeg bruger også Tromborg og er SÅ glad for det. Især deres mineral pudder er et hit. Kan kun anbefale alle det mærke.
Jeg skal helt sikkert også have prøvet deres make-up på et tidspunkt – når jeg engang løber tør.