20. juni 2011

Photobucket
Cos blazer and top, Acne pants and Dr. Martens boots.

I dag var min sidste fridag inden Roskilde, så egentlig burde jeg måske have udnyttet den lidt bedre. Det eneste, jeg nemlig har lavet, er at købe håndklæder (som er kast-i-hovedet-billige i Salling) og et telt. Sikke en spændende dag! Vejret har jo heller ikke ligefrem været særlig indbydende i dag, hvorfor jeg også er klædt i ustyrligt meget tøj i forhold til, at det faktisk er sommer – men sådan føles det godt nok ikke.

10 ting #2

Photobucket
1. Monki jacket, 400 kr. 2. Monki shirt, 250 kr. 3. Weekday dress, 100 kr. 4. Weekday sweat, 250 kr. 5. Weekday denim shorts, 250 kr. 6. Lowie belt, 360 kr. 7. Weekday pants, 400 kr. 8. Palladium boots, 600 kr. 9. Weekday t-shirt, 120 kr. 10. Asos purse belt, 190 kr.

Sidste år lavede jeg et indlæg, hvor jeg viste, hvad jeg ville tage med, hvis jeg kun måtte tage 10 ting med på festival, så jeg syntes det kunne være sjovt at lave det indlæg igen i år og se om der var store forskelle (find det gamle indlæg her). Mine valg i år er måske lidt mindre rocket og trashy, men helt overordnet synes jeg, at det ligner meget det samme. Det er klart, at de færreste kan nøjes med kun at tage 10 ting med, og det er heller ikke fordi, at jeg selv lever efter sådan en regel, men pointen med de her indlæg er egentlig at understrege at det er en rigtig god idé at gennemtænke, hvad man tager med. Når du pakker tasken så tænk automatisk i outfits og forsøg at genbruge tingene så meget som muligt i forskellige outfits. Der er jo ingen grund til at tage en fed t-shirt med, hvis du ikke har noget med, du har lyst til at bruge den sammen med. En ting der for mig er fuldstændig uundværlig på en festival er et par solide og robuste sko eller støvler – også når det er varmt. For selvom det virker fristende at tage et par sandaler på om dagen, så er det altså ikke rart at stå midt under en koncert og blive trådt gul og blå på tæerne, og når det er aften, så bliver det altså koldt, som i rigtig koldt. Så med fare for at lyde meget mor-agtig, så siger jeg det altså alligevel (da jeg selv lavede fejlen på min første Roskilde): husk nu den varme striktrøje, halstørklædet, tykke strømpebukser og de praktiske sko. Du vil elske dig selv for det!

Set i h&m: white and clean

Photobucket

Jeg var lige ved at udbryde “wow, er jeg gået forkert?”, da jeg fandt de her to i h&m på strøget i kbh i går. De er jo vildt smukke og meget Calvin Klein-ish. Den til venstre er en kjole i knælængde med lynlås i nakken og t-shirten til venstre var så fin og kostede kun 199 kr. (har glemt prisen på kjolen). Begge er lavet i et tykt stof ala en våddragt – men på den gode måde. Og havde det ikke været fordi jeg virkelig skal spare inden Roskilde, havde jeg sikkert købt t-shirten, for manner hvor var den flot.

Hvad der gemte sig i pakken..

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

Nej, det var ikke et par sko, der gemte sig i pakken men derimod en møglækker læderjakke! Lidt af et impulskøb og så alligevel ikke. Jeg har i laaang tid sukket efter en ny læderjakke uden nitter og så mange dikkedarer og som ikke var så biker agtig, men jeg havde altså ikke lige planlagt, at jeg egentlig skulle købe en. Men nu var den der på tilbud, og så er det vel dumt ikke at slå til? Især når jeg arbejdede røven ud af bukserne forrige måned og rent faktisk havde råd til den, selvom den stadig kostede 3.357 kr. (sat ned fra 5.595 kr.). Den kommer selvfølgelig på ingen måde til sin ret, som den hænger der på en bøjle, men du kan se den på i tan hos Vanillascented lige her. Og well, når jeg nu var i gang, så købte jeg også denne top sat ned fra 895 kr. til 537 kr. Hvis man har en profil hos Acne (som man fx får, når man handler i deres online shop), får man ved hvert udsalg en invitation til et online førudsalg, og det er altså grunden til, at jeg allerede har kunnet købe den sat ned – jeg ved desværre ikke hvornår det officielle udsalg starter, men der kan ikke være længe til.