31. december 2011

PhotobucketPhotobucketPhotobucket
H&M blazer, Acne dress and Surface to Air shoes.

Godt nytår alle sammen. Jeg har som tidligere nævnt ikke været ude og investere i en nytårskjole, men har i stedet fundet min ældre Acne kjole frem, som jeg havde på nytårsaften for to år siden. Sammen med min nye blazer fra H&M (som altså er en del mere skriggul i virkeligheden) og mine kilometerhøje sko fra Surface to Air er det vist nogenlunde nytårsgodkendt. Og så kan jeg nok lige finde et smykke eller to inden jeg går ud af døren. Mere fancy end det bliver det altså ikke i år. God fest derude!

I’m currently listening to #6

  
  
  

Puha, det er godt nok lang tid siden, der sidst har været sådan et her indlæg. Men i anledning af nytåret har jeg taget mig sammen og samlet lidt musik jeg lytter til i øjeblikket og som jeg også sagtens kunne finde på at danse til i morgenaften. Jeg må dog ærligt indrømme, at det faktisk var ret svært at finde bare ni sange, og de ligger da også lidt i både øst og vest rent genremæssigt, men jeg er lidt ramt af en musikkrise som man er ramt af en tøjkrise i øjeblikket. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal høre, hvorfor jeg også ofte bare ender med et par gamle plader. Men mine ører trænger altså til lidt fornyelse, så har I nogle gode idéer derude? Jeg er vist modtagelig for det meste.

Maskebal

PhotobucketPhotobucket

Jeg går sjældent tomhændet fra Søstrene Grene, og det gjorde jeg heller ikke i dag, da jeg faldt over disse flotte masker til 35 kr. stykket. De prikkede i den grad til min ellers måske lidt skjulte svaghed for glitter og glimmer. For ja, selvom det ikke ligefrem stråler ud af min tøjstil, så er jeg altså som en skade (altså fuglen), når det kommer til sådan noget. Det har bare en eller anden tiltrækningseffekt.

28. december 2011

Photobucket
H&M blazer, Cos top and secondhand leather shorts.

Det er dælme ikke nemt at tage outfitbilleder på den her årstid (at det her billede blev det bedste siger vist det meste). Jeg vil dog også bare lige vise min nye blazer fra H&M trend, som jeg købte i sidste uge i Århus sat ned fra 399 til 200 kr, lige da udsalget var skudt i gang. Og det bliver nok også det sidste udsalgskøb for mit vedkommende i denne omgang. Jeg plejer ellers altid at drøne til Århus efter jul og kigge på udsalg (som jo de fleste steder er startet i dag), men i år springer jeg altså over. Udover at julegaverne har snuppet en stor andel af min løn, så skal jeg nemlig også på studietur til New York om to måneder, så det ville nok ikke være nogen dårlig idé at spare lidt på shoppingen inden.

Årets julegaver

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Jeg kan bestemt ikke klage over årets julegavehøst, hvor de her var nogle af de bedste. Sidste år fik jeg stort set kun praktiske køkkenting, så det var en del sjovere at åbne gaver i år, hvor der både gemte sig et lækkert plaid fra Ferm Living og Line & Jo ørering under gavepapiret. Har I også fået nogle gode gaver eller skulle det hele byttes?

Older posts