Ros’, here I come!

Det bliver en kort hilsen herfra (endda uden billede). Der er nemlig kun en halv time til jeg skal med bussen og videre til toget, og lige nu går jeg og er meget opgivende over, hvordan jeg nogensinde skal bære alt min bagage med kun to hænder. I må have en rigtig god festival alle jer, der også skal afsted, og hils endelig hvis I ser mig derude. Sjes!

Photobucket

Roskilde Festival 2012 #2

      

Jeg kan vist lige nå et sidste Roskilde indlæg (og I andre, der ikke skal på festival, kan jo altid bare nyde musikken). Dette indlæg bliver dedikeret til det musik, jeg slet ikke kendte i forvejen, eller som jeg ikke kendte særlig godt. Hvert år, jeg går programmet igennem, opdager jeg musik, som jeg egentlig godt kendte, men som jeg bare ikke kendte navnet på. Jeg elsker når det sker, og det er netop derfor, at jeg altid tjekker hele programmet ud inden. Nogle af disse spiller forresten allerede i warm-up dagene, som har et virkelig godt program i år. For pokker det bliver godt!

Photobucket

Top 2 festival essentials

Photobucket

Mit dullegrej til årets festival blev opgraderet gevaldigt i dag. Jeg fik nemlig tilføjet denne Klorane tørshampoo i rejsestørrelse til bunken af festivalnødvendigheder. Jeg er sikkert ikke den eneste, der føler sig kimet ned over at høre på hvor god denne tørshampoo er, så da Pudderdåserne tipsede om, at den nu kan fås i en rejsestørrelse, tænkte jeg, at det var på tide at prøve den af. Rejsestørrelsen kan eftersigende kun købes på udvalgte apoteker, men til Herning er den dog trods alt kommet, så mon ikke, at man kan få fat på den i de fleste byer. En anden ting, jeg på ingen mulig måde vil undvære på festival, er facial cleansing wipes. Jeg kan godt undvære et dagligt bad, men et rent ansigt, det er altså guld værd (også hvis det kun holder 15 min – men hey, der er jo mange i pakken). Jeg har dog ikke noget fortrukkent mærke af disse, plejer bare at købe det bedste til prisen i supermarkedet. Hvad jeg ellers plejer at have med, kan I læse om i dette gamle indlæg, det har nemlig ikke ændret sig en millimeter.

Photobucket

Happy day: 27. juni 2012

PhotobucketPhotobucket

Mega glad! Det er, hvad jeg er lige nu. Udover at jeg lige har overstået min 1. års eksamen bedre end forventet (og at der kun er 3!!! dage til Ros’), så er der også næsten 4 måneder til jeg sidder på skolebænken igen. Når sommerferien er gået, skal jeg nemlig i praktik, som en del af uddannelsen på TEKO, og jeg glæder mig så meget! Der var virkelig perioder i 2. semester, hvor det føltes som om, at skoleåret aldrig ville ende, så en afveksling fra 8-14 undervisning er godt nok tiltrængt. Men mere om det når den tid kommer. Nu skal jeg først nyde at lave ingenting. Skønt!

Photobucket

Roskilde Festival 2012 #1

      

So close right now! Efter en gennemlytning af hele programmet i går er jeg virkelig blevet positivt overrasket over årets program (så I kan godt forvente mere end ét musikindlæg). Dette må være de kunstnere jeg bare SKAL se. Modeselektor er uden tvivl dem, jeg glæder mig allermest til at se, og jeg kunne ikke lade være med at lave sejrsbevægelser, da de kom på programmet. Derfor er jeg også mildest talt drønærgerlig over, at de ligger kun en halv time før programmets vel bedste hiphop act ASAP Rocky – så jeg krydser fingre for, at Apollo ikke ligger alt for langt væk fra Cosmopol. En anden som jeg skal tidligt op for at se er Rangleklods, som udover at lave god elektronisk også er min gamle badmintontræner! Hvor sjovt er det ikke lige!? Hvem er jeres must see i år?

Photobucket
Older posts