Og så kom der en pakke fra Asos ind af døren..

Hjemmesyet brokadejakke

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

I weekenden lavede jeg endnu en version af min oversizejakke. Der er så mange ting, jeg gerne vil sy i øjeblikket, men det hele afhænger af, at jeg finder det rigtige stof. Heldigvis elsker jeg at gå rundt i stofbutikker og ose rundt blandt alle de mange forskellige stoftyper og mønstre. Jeg har en lille blok med mig (nørdet, I know) med målene på de ting, jeg gerne vil sy, så når jeg finder noget stof, jeg har lyst til at bruge, så ved jeg præcis hvor meget, jeg skal bruge og kan købe det med det samme. Jeg har længe været vild med  brokadetrenden, så da jeg fandt det her stof i møbelstofafdelingen, blev jeg noget så lykkelig. Jeg har lavet jakken lidt kortere, og da stoffet er forholdsvist tyndt, har jeg tænkt mig at bruge jakken indenfor som et alternativ til en blazer eller cardigan. Jeg fik endda købt ekstra stof til en nederdel også. Jeg er sikker på, at det nok skal blive et ret nice sæt!

Efter jeg viste min sorte uldjakke, har jeg fået en del spørgsmål og henvendelser omkring mønstret og om det er nogle jakker, som jeg sælger. Først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak, det er virkelig smigrende med den store interesse! Desværre må jeg nok også skuffe et par stykker, for jeg har ikke tænkte mig, at lægge mønstret ud. Mønstret, jeg har taget udgangspunkt i, er et jeg har fundet i min mors gemmere, og jeg har så selv rettet det til og ændret lidt på det, så det blev til den jakke, jeg gerne ville have. Jeg har lagt meget arbejde og tid i det og har derfor ikke lyst til bare at lægge det ud til frit slag på nettet. Hvad der er fedt, er jo netop også at have lavet noget, som ingen andre har. Med hensyn til om jeg vil sy og sælge de her jakker, så er svaret også nej – dog ikke et ligeså bestemt nej. For det er bestemt en tanke, der er meget spændende, og som jeg som sådan ikke vil afvise. Det bliver bare ikke på nuværende tidspunkt, for vil jeg kaste mig ud i sådan noget, så skal det dælme gøres ordentligt og på en professionel måde. Og det er altså ikke helt, hvor jeg står lige pt.
Da der er så mange der spørger, vil jeg dog gerne komme med et par forslag til nogle mønstre, der kan bruges til en lignende jakke. Nogle af dem kræver måske lidt, men med lidt god vilje kan de sagtens bruges til at lave noget i samme stil. Find dem her, her, her, her og her.

Photobucket
   

23 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og så kom der en pakke fra Asos ind af døren..