Today's outfit: 20. February 2013

Shopping hos Society6

 photo IMG_4628.jpg photo IMG_4638.jpg
 photo IMG_4650.jpg

Da jeg for et par måneder siden viste mit køb fra Society6, var der rigtig mange spørgsmål fra jer, så nu hvor jeg endnu engang har shoppet derinde, vil jeg da lige dele min erfaring med jer. Society6 er efter min mening en helt genial side. Der findes så mange fantastisk flotte, forskellige og fede illustrationer, at man slet ikke kan begribe det, og alle ting kan købes som print på canvas, t-shirt, mulepose, puder, art print og så videre. Tingene bliver først trykt, når man har bestilt, så man skal først og fremmest regne med et par dages ekspeditionstid. Begge gange jeg har købt derfra, er mine pakker blevet leveret virkelig hurtigt. Denne pakke bestilte jeg d. 12, og jeg modtog den i går d. 20! Jeg har købt t-shirt, art print og nu også mulepose derfra, og alle ting har været i virkelig god kvalitet og så endda til mere end rimelige priser. Især art printet, som jeg ikke har vist jer (da jeg ikke har fået hængt det op), var jeg virkelig imponeret over. Knap 200 kr. for et 56×56 cm stort print på lækker, tyk kvalitetspapir i flotte skarpe farver. Den eneste egentlige ulempe ved Society6 er, at hele cirkuset ligger i USA, hvilket betyder at man kan risikere at skulle betale told. De to gange jeg har købt derfra, er jeg dog sluppet udenom den ekstraregning, men som jeg kunne læse på min facebook side, er der andre, der har oplevet at måtte punge op bagefter. Så man kan altså ikke regne med hverken det ene eller det andet på det punkt. Men når man handler fra USA (eller andre lande udenfor EU), bør man som udgangspunkt altid regne med at skulle betale told eller moms. Hvis man stadig har lyst til at købe varen til den pris, så kan man trykke køb. Og bliver man ikke toldet, ja så er det jo bare en herlig gevinst. Læs mere om reglerne for told og moms her.
Lige nu har Sociey6 forresten fri international shipping til og med søndag, så skynd dig at kigge forbi! Men nu er du advaret, du kommer til at hænge derinde i lang tid.

Photobucket
   

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Today's outfit: 20. February 2013