DIY wool skirt

Opskriften på en pærenem nederdel! Jeg havde stof tilbage fra uldjakken, og det er nu blevet til en virkelig fin nederdel. Man kan bruge lige det stof, man vil. Nu kraftigere og stift stoffet er, nu mere vil nederdelen strutte som et skaterskirt.

 photo IMG_6902.jpg

1. Du skal bruge:
Stof i den længde du ønsker en nederdel (regn med 7 cm ekstra til oplægning). Jeg brugte 50 cm i alt. Stofbredden bliver vidden på din nederdel, mit stof var omkring 150 cm bredt. Dertil skal du også bruge en bred elastik (2,5 cm).

 photo IMG_6916.jpg

2. Start med at overlocke alle kanter (mit uldstof trævler så godt som overhovedet ikke, så jeg sprang dette over). Læg de to kanter, der skal være længden på din nederdel, sammen ret mod ret. Har du brugt 50 cm som mig, vil det være de to korteste kanter. Sy de to kanter sammen så du har et rør.

 photo IMG_6922.jpg

3. Sy så en løbegang i den ene ende af røret, som skal være taljen. Det gøres ved at bukke 4 cm. op og derefter sy 3 cm. fra kanten. Sy ikke løbegangen helt til, men hav et ca. 3 cm bredt hul, hvor elastikken kan komme igennem. Tilpas din løbegang hvis din elastik er bredere eller tyndere end 2,5 cm. Løbegangen skal være 0,5 cm bredere end din elastik.

 photo IMG_6921.jpg

4. Mål af hvor lang din elastik skal være. Husk at der skal være sømrum til at sy den sammen. Min elastik målte 56 cm.

 photo IMG_6925.jpg

5. Nu skal elastikken igennem løbegangen. Det gøres nemmest ved at sætte en sikkerhedsnål fast i elastikken. Tape den evt. til så ikke nålen går op inde midt i løbegangen.

 photo IMG_6932.jpg

6. Sy elastikken godt sammen når den har været hele vejen rundt. Husk at sy den sammen, så elastikken ikke bliver snoet inde i løbegangen. Sy herefter hullet til løbegangen til.

 photo IMG_6959.jpg

7. Læg til sidst nederdelen op. Jeg lagde den 3 cm op og syede med 2 cm sømrum. Slut af med at klippe alle løse tråde af. Bum. Sværere er det ikke!

Photobucket

Want: highwaist bikini

 photo topshopbikini.jpg

 

Jeg er helt klart mest til højtaljede bikinier, og de her fra Topshop er så fine! Jeg har egentlig rigeligt med bikinitoppe, men jeg mangler desperat en pæn trusse. Jeg har prøvet mange mange mange hos H&M, men de sidder bare altid helt håbløs (hvilket får mig til at tro, at jeg har en meget deform røv?!). Men måske jeg skulle prøve Topshop i stedet, de her ville i hvert fald også se pæne ud med en sort ensfarvet bikinitop. Find det gule sæt her og det sorte her og her.

Photobucket

Movies I’ve watched lately #23

 photo filmtheplacebeyondthepines.jpg photo filmhitchcock.jpg photo filmbluevalentine.jpg photo filmvanillasky.jpg photo filmlarsandtherealgirl.jpg

The Place Beyond the Pines (familiebåndet har førsteprioritet mens fornuften kommer i anden række – det udløser foruroligende beslutninger og et drama på kollisionskurs). Hitchcock (filmen om hvordan Psycho blev til – referencer til andre film bliver brugt flittigt, så nu mere man kender til Hitchcocks univers i forvejen, nu bedre er den). Blue Valentine (den triste side af en ungdomskærlighed, der er blevet ældre, hvor magien er så langt væk, at den måske aldrig kommer tilbage). Vanilla Sky (den minder mig både om Matrix og Fight Club, dog uden volden og atletiske kampscener – jeg tror stadig ikke helt, at jeg har forstået den). Lars and the Real Girl (sjov, rørende, livsbekræftende og en ualmindelig akavet Ryan Gosling).

Photobucket

Spaghetti-squash med tomatsovs

 photo IMG_6645.jpg photo IMG_6659.jpg photo IMG_6661-2.jpg photo IMG_6674.jpg photo IMG_6677.jpg

Nu havde jeg set det her spaghetti lavet ud af squash så mange steder, at jeg blev nødt til at prøve det. Jeg havde måske forventet, at det ville være kedeligt og smagsløst, men med en god tomatsovs så smager det fantastisk! Til tomatsovsen brugte jeg bare lige, hvad jeg havde liggende, så det bliver lige en cirka-sovs. Alt afhængig af hvor meget kød, der er i sovsen, så er retten til 1-2 personer. I forhold til spaghettien så vil jeg vurdere, at man skal bruge 1 lille squash per person.

Ingredienser (1-2 personer):
1-2 squash. 1 dåse hakkede tomater. 125-250 g hakket oksekød. 1 stort løg. 1 fed hvidløg. Krydderier (fx timian, oregano, chili). Salt og peber.

Fremgangsmåde:
1. Hak løg og hvidløg fint. Svits løg og brun kødet i en gryde ved god varme.
2. Tilsæt tomater og krydderier og lad det simre i gerne 1/2-1 time. Smag til igen til sidst inden servering.
3. Skær squashen i tynde strimler på et mandolinjern.
4. Læg strimlerne i en gryde med kogende letsaltet vand i 2-3 min. Sigt den kogte spaghetti-squash og lad det dryppe lidt af inden servering. Spis med tomatsovsen og riv evt. også lidt parmesanost over, hvis det skal være ekstra lækkert!

Photobucket
Older posts