Movies I’ve watched lately #25

 photo filmanniehall.jpg photo filmpsycho.jpg photo filmanchorman.jpg photo filmelefantmanden.jpg photo filmhowl.jpg

Annie Hall (man forstår godt, at newyorkeren Alvy blev forelsket i den fjollede Annie og hendes la-di-da, la-di-la, la la). Psycho (gyseren over dem alle bliver bare aldrig for gammel at se). Anchorman (så fjollet, så dum, så sjov og fyldt med imponerende mange gode skuespillere). Elefantmanden (en fantastisk og rørende film om det smukke og poetiske i det grimme og udskældte – en film man på ingen måder må snyde sig selv for). Howl (der veksles mellem retsagen mod digteren Allen Ginsbergs mesterværk Howl, der blev anklaget for at være obskønt, James Franco som Ginsberg der fortæller om sit liv, og Howl læst op til surrealistiske animationer. Jeg måtte stoppe filmen kun halvvejs færdig første gang, at jeg så den, for derefter at se den færdig en uge senere. Filmen krævede en koncentration, jeg på det tidspunkt ikke havde, for at kunne følge med i det intense digt og de matchende animationer – det er ikke en film, man bare lige sætter på som tidsfordriv).

Photobucket

Favoritlook: kobber og hvide negle

 photo IMG_8648.jpg photo IMG_8569.jpg

Jeg er blevet ret vild med fingerringe brugt på det mellemste led, og generelt er jeg også blevet ret glad for smykker i kobberfarve – det passer også fantastisk godt sammen med hvid neglelak. For nylig købte jeg et sæt med disse tre ringe fra Gina Tricot, alle lavet til at sidde på det mellemste led. De kostede 59 kr. På det øverste billede har jeg brugt den ene med to af mine ringe fra Weekday.

Photobucket

Bananpandekager med mangokompot

 photo IMG_8381.jpg photo IMG_8403.jpg photo IMG_8414.jpg

Som I måske har bemærket har der været langt imellem mad-indlæggene på det seneste. Det er dog intet bevidst valg (jeg elsker jo mad), men skyldes derimod lidt forskellige omstændigheder. Ugerne før jeg flyttede stod den på restemad af meget tvivlsom karakter, og nu her, hvor jeg er flyttet til Århus, skal jeg lige falde på plads i forhold til at dele et køkken med fire andre mennesker. Det skrider dog glædeligt fremad, så i går stod den på bananpandekager med mangokompot til (sen) morgenmad. Bananpandekagerne er endnu nemmere end dem, jeg tidligere har skrevet om, så man kan roligt gå i krig. Mangokompotten blev lavet aftenen inden og stillet på køl, så den kunne serveres kold og uden nogen former for anstrengelser. Kompotten blev lavet på gefühl, så hvor meget sukker, jeg egentlig brugte, er lidt et gæt.

Ingredienser til bananpandekager (1 person):
1 banan. 2-3 æg afhængig af bananens størrelse. Krydderier (fx kardemomme, kanel og vaniljepulver – jeg bruger alle tre ting). Kokosolie til stegning.

Fremgangsmåde:
1. Mos bananerne godt og pisk og krydderier i.
2. Steg på en pande i kokosolie (eller smør). Færdig!

Ingredienser til mangokompot:
Mango (jeg brugte 350 g mango i tern, købt på frost). ca. 50-80 g sukker. 1/2 vaniljestang.

Fremgangsmåde:
1. Skær mangoen i tern, hvis du bruger en frisk. Hvis du bruger frosne tern, så lad dem tø op først.
2. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljen ud. Gem stængerne.
3. Kom det hele i en lille gryde (også vaniljestængerne – de giver stadig smag, men skal selvfølgelig ikke spises) med sukker og kog op. Hvor meget sukker der skal i afhænger både af hvor sød mangoen er, og hvor sød man vil have kompotten, selvfølgelig. Så smag dig frem.
4. Lad det hele småkoge ved svag varme i ca. 3o min til nogle af ternene flyder ud og det bliver til en samlet masse.
5. Lad den køle af, og opbevar på køl indtil den skal serveres.

Photobucket

Roskilde’13 igennem engangskamera

 photo R001-034.jpg photo R001-001.jpg photo R001-003.jpg photo R001-023.jpg photo R001-051.jpg photo R001-016.jpg photo R001-045.jpg photo R001-004.jpg

Jeg har i dag hentet de billeder, jeg tog med engangskamera på Roskilde. Som sædvanlig er billeder, man ellers huskede at have taget, ikke blevet til noget, og så er jeg tilsyneladende også ret god til at få en finger med på mindst en femtedel af alle billeder. Ser man bort fra det, er der nu alligevel mange gode billeder, der minder én om alle de sjove, mærkelige og skønne ting, der blev oplevet på de små 9 dage. Puh, der er lang tid til næste år!

Photobucket
Older posts