Mit seneste TEKO-projekt

 photo IMG_0978.jpg photo IMG_0983.jpg photo IMG_0999.jpg photo IMG_0987.jpg photo IMG_1065.jpg

Det er lidt følsomt at vise sit arbejde frem for alle og enhver, men I viser altid så stor interesse for de indlæg, der handler om TEKO, så her kommer lidt fra mit seneste projekt, jeg fremlagde og afleverede i torsdags. Som jeg fortalte her, så skulle vi designe et servicested, hvori vi fortolkede en arkitektonisk stilperiode. Jeg valgte tatovør og art nouveau, og det I ser her, er udsnit fra min procesmappe og den planche (på størrelsen 90 x 200 cm), jeg brugte til min fremlæggelse. Det er første gang, at vi har lavet plancher, men med lidt øvelse så skal det nok blive et godt bekendtskab. Det virker i hvert fald en del mere professionelt end en kedelig powerpoint. Man kan i det hele taget godt mærke, at niveauet lige er skubbet et hak højere op her på overbygningen af designteknologen. Projektet her er vores første modul-opgave, som vi har to af dette semester. Modulopgaver er opgaver, som dækker flere af vores fag. I stedet for at have en aflevering i hvert fag, så har vi altså i stedet få større opgaver, hvor vi skal vise, at vi kan kombinere og bruge fagene i samme opgave (til denne var det fagene Skitsering, 3D og Arkitektur og Designhistorie). Det betyder selvfølgelig også, at det er nogle lidt mere tidskrævende opgaver. Selvom lærerne ofte er søde til at give os lidt tid til at arbejde med vores opgave i nogle af timerne, så skal vi som udgangspunkt lave den i vores fritid ved siden af de andre fag og lektier, som vi stadig har. Det kræver selvsagt en del selvdesciplin og en god strukturering af ens tid. Det er heldigvis noget, som jeg selv er blevet meget bedre med i takt med, at opgaverne er blevet mere og mere spændende. For det gode ved disse modulopgaver og projekter i det hele taget er er, at det kun er den ydre ramme, der bliver sat, indholdet bestemmer vi helt selv. Det er det, jeg virkelig elsker, ved uddannelsen. Man har selv et stort ansvar for sin egen uddannelse, men det ansvar kan man forme sin uddannelse så den bliver allermest spændende og vedkommende for én selv.

Photobucket

Vind for 5000 kr. fra Magasin

 photo magasinkonkurrence.jpg

Indlægget er sponsoreret af Magasin.

De århusianske læsere har måske allerede bemærket, at der er blevet placeret nogle kæmpe ting og sager foran Magasin i Århus i anledning af deres store grand opening. Det drejer sig om en kæmpe taske, en kæmpe læbestift og en kæmpe sko. Og det er altså dem (eller bare en af dem), du skal finde og bruge for at deltage i konkurrencen, der udelukkende kommer til at foregå på instagram. Konkurrencen bliver også afholdt hos Sidsel & Lasse og Anna, og sammen udlodder vi tre præmier i alt, som er tre særlige Magasin poser til en værdi af henholdsvis 5.000 kr., 1.500 kr. og 500 kr., hvor indholdet vil afhænge af vindernes køn og alder.

Fat din telefon og tag et billede af dit selv eller en ven eller veninden sammen med en af de kæmpe ting. Upload så billedet på instagram med de tre hashtag #magasinårhuspagik #magasindunord, #magasinårhus, og så er du med i konkurrencen om de lækre præmier! Så giv den gas og tænk gerne kreativt, når du skal tage billedet. Konkurrencen slutter onsdag d. 2. oktober. Jeg håber, at I har lyst til at deltage og støtte op om konkurrencen, så vi kan få slået fast, at vi altså også har et aktivt blogfællesskab her på den anden side af broen og forhåbentlig kan få endnu flere sjove events til det jyske. 😉

Ps. På fredag (d. 27/9) er der 20% på alle sko og støvler i Magasin Århus!

Photobucket

Hvid kartoffelpizza

 photo IMG_0816.jpg photo IMG_0857.jpg photo IMG_0870.jpg

Jeg har lavet den her pizza nu to gange, og den her kombination af topping er simpelthen så lækker, at jeg bliver nødt til at dele den med jer. Opskriften på pizzabund kan I nok selv klare. Kartoffel på pizza er slet ikke tosset, og sammen med ricottaost så sidder smagen bare lige i skabet. Smør bunden med ricottaost, dæk med tynde skiver af rå kartoffel og fordel frisk mozarella ovenpå. Top med pinjekerner og frisk rosmarin. Dryp evt. lidt groft salt og olivenolie over. Put den i ovnen (jeg har bagt den ved 250 grader i ca. 15 min) og voila! Mega lækkert! Hvad er jeres favorittopping når det kommer til pizza?

Photobucket

Grand Opening i Magasin Århus

 photo IMG_0936.jpg photo IMG_0957.jpg photo IMG_0966.jpg photo IMG_0896-2.jpg photo IMG_0904.jpg photo IMG_0886.jpg

Indlægget er sponsoreret af Magasin med udtryk for egne holdninger. 

Jeg har endnu engang besøgt Magasin i Århus, og ikke af nogen hel kedelig grund! Magasin har nemlig gennemgået en kæmpe renovation, og står nu endelig helt klar til grand opening. Beautyafdelingen har fået et gevaldigt løft og nye mærker er kommet til både der og i mange andre afdelinger. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er glad for MAC, så at det mærke nu har fået dobbelt så meget plads, det kan jeg kun juble over. Generelt synes jeg, at Magasin Århus med den her renovering står endnu stærkere og stråler langt mere af et stormagasin med international klasse. Og skadet, som jeg nu er af min retail-uddannelse, så kan jeg ikke lade være med at være ret begejstret over de nye kreative displays, man finder rundt omkring, som fx hænderne. Grand opening betyder også en masse spændende events og gode rabatter i denne uge og i næste uge. I morgen (tirsdag) er der fx 20% på hele beautyafdelingen og lørdag d. 5. oktober byder Samsøe Samsøe-afdelingen på 2. etage på brunch. Ikke dårligt! Se hele programmet her. Nedenunder kommer her lidt af mine favoritter fra mit besøg:

 photo IMG_0909.jpg
Hos MAC kan man som noget nyt få lov til at prøve de falske øjenvipper.

 photo IMG_0925.jpg
Flotte støvler fra Pavement i skoafdelingen.

 photo IMG_0926.jpg
Et par chelsea støvler med flet står stadig på min ønskeliste. Disse også fra Pavement.

 photo IMG_0940.jpg
Varme støvler fra Billi Bi.

 photo IMG_0962.jpg
Den flotteste clutch fra Decadent. 

Jeg håber, at I kan lide, hvad I ser! Der er heldigvis alt mulig god grund til at blive hængende, om et par dage løfter jeg nemlig sløret for en rigtig lækker konkurrence med flotte præmier (jeps, flere!) fra Magasin.

Photobucket

Arbejd, arbejd…

 photo IMG_0787.jpg

Det bliver nok ikke forfærdelig meget aktivitet, der kommer til at være fra mig den kommende uge. Projektet, jeg fortalte om her, skal nemlig fremlægges og afleveres på næste torsdag, og da vi også har almindelige skoletimer (og lektier) oveni, så begynder det hele at blive en smule presset. Jeg kommer nok til at sidde klistret foran min skærm hele weekenden (fredag aften med), men jeg kan dog løfte sløret for, at der kommer en lækker og sjov konkurrence i næste uge, så der er stadig en god grund til at kigge forbi. Og måske jeg også får tid til at lave lidt andre indlæg. Måske..

Photobucket
Older posts