Merry (handsome) Christmas

handsome

Sidste års indlæg faldt vist i meget god jord, så jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne gentage succesen og ønske jer en glædelig jul ved at smide en masse flotte mænd i hovedet på jer. Jeg vil også gerne sige tusind tak fordi, at I følger med, og jeg håber, at I får alt hvad I har ønsket jer og bliver kuglerunde af hjemmelavet konfekt, and og brunede kartofler. Jeg holder et par dages juleferie væk fra bloggen, men jeg vender stærkt tilbage med en masse spændende indlæg. Så bliv ikke væk i for lang tid!

Photobucket

Filmanbefaling: Jul i Bakkekøbing

 photo julibakkekoslashbing.jpg photo julibakkekoslashbing3.jpg photo julibakkekoslashbing5.jpg photo julibakkekoslashbing2.jpg photo julibakkekoslashbing4.jpg

Det er sjældent, at jeg rydder pladsen for én enkelt film, men den her fortjener en særlig omtale. Jeg synes efterhånden ikke, at der er så mange på min alder, der kender til den norske dukkefilm Bjergkøbing Grand Prix fra 1975, men det er en fantastisk klassiker, der er i mine øjne ikke kan sammenlignes med nogle andre film. I år vender hovedfigurerne så for første gang siden 1975 tilbage til filmlærredet med Jul i Bakkekøbing. Hovedrollerne er alt-mulig-opfinderen Reodor, den hurtigsnakkende solsort Søren og det godmodige og frygtsomme pindsvin Ludvig. Avisredaktøren for Bakkekøbings lokalavis, Frimand Pløsen, har længe lovet sne og hvid jul på avisens forside, men sneen lader vente på sig og den lille by begynder efterhånden at blive godt gale på Pløsen. Han henvender sig derfor til Reodor i håbet om, at han vil opfinde en snekanon. Reodor siger i første omgang nej, men da også Ludvig bekymrer sig over den manglende sne får ham og Søren efterhånden Reodor overtalt. Filmen er simpelthen skøn, og selvom den også er lavet til børn, så er der masser at komme efter for voksne også. Persongalleriet er ligeså fortryllende som Bjergkøbing Grand Prix (hvis I undrer jer over navneændringer, så skyldes det ophavsregler), og der er så mange forunderlige og fine detaljer i både monologer og på billedsiden. Hvis I ikke allerede har regnet det ud, så kan jeg kun opfordre jer til at bruge et par timer af jeres juleferie til at gå i biografen og se Jul i Bakkekøbing. Når vi nu heller ikke selv får nogen hvid jul i år, så kan man jo faktisk gå hen og kalde handlingen for utrolig aktuel, hehe. I hvert fald er der masser af dejlig julestemning og gode grin at hente. Så skynd jer afsted! Jeg spår den allerede til at blive den næste nye juleklassiker – i hvert fald for mig.

Photobucket

12 stiletter til festen

asos stiletter

Affiliate links: 1. ASOS heeled sandals, 431 kr. 2. Ted Baker nude shoes, 1.055 kr. 3. New Look strap sandals, 288 kr.
4. ASOS grey leather sandals, 623 kr. 5. ASOS heeled sandals, 403 kr. 6. Whistles metallic shoes, 1.295 kr.
7. ASOS grey pumps, 432 kr. 8. ASOS pink velvet shoes, 230 kr. 9. ASOS embellished platform sandals, 225 kr.
10. ASOS platform sandals, 225 kr. 11. ASOS white sandals, 288 kr. 12. Whistles block heel shoes, 1.775 kr.

Det er måske lige sent nok at komme med det her indlæg, men jeg kan altså ikke lade være med lige at smide en masse flotte stiletter i hovedet på jer alligevel. De er alle fundet på ASOS, som btw netop har startet udsalg med op til 50%!! Find juleudsalget her. Min favorit er klart dem i nederste højre hjørne fra Whistles, de er så elegante og flotte. Og de ville bestemt også klæde min nytårskjole til perfektion – er du vimmer, jeg glæder mig til at have den på!

Photobucket

De perfekte træningstights

 photo IMG_2991.jpg photo IMG_3025.jpg

Ja, det er store ord, men jeg er simpelthen så begejstret fra de her tights fra Nike. Kender I det, at man står i fitness centret, og så begynder ens bukser ligeså langsomt at kravle lidt for langt op under nogle af øvelserne (læs: squat)? Det gør jeg! De fleste løbetights, jeg ejer, er desuden købt til løb udendørs om vinteren, så jeg manglede i det hele taget mere end ét par at vælge imellem. Jeg har været på udkig længe og har primært kigget hos H&M og andre steder, der laver billigt sportstøj, men ak nej, min str. er udsolgt alle steder – hvornår lærer butikkerne at bestille sportstøj i de størrelser, som faktisk bliver solgt? Til sidst tyede jeg derfor til den store pung og købte disse tights fra Nike i modellen Epic Run Printed. Det har jeg på ingen måde fortrudt! Det er de lækreste tights, jeg nogensinde har haft på. Den brede elastik gør, at de sidder virkelig behageligt rundt om maven, og så er de altså også ret flotte, hvis du spørger mig. Så pengene var heldigvis givet rigtig godt ud, og i dag bliver allerede tredje gang at de skal i brug. Så må vi se, om de består den store squat-test! Jeg har købt dem hos Loebeshop til 560 kr.

Photobucket

Småkagefabrikken

 photo IMG_3044-2.jpg photo IMG_3081.jpg photo IMG_3070.jpg

Jeg hyggede mig i går med at bage masser af småkager til lejligheden (det er den, vi kalder Rokkefortet). Hjemme hos mine forældre har vi altid bagt jødekager. Faktisk vidste jeg slet ikke, at det var jødekager før for nogle år siden. Vi laver dem nemlig en del tykkere end dem, man køber i butikkerne, og så stikker vi dem altid ud i forskellige kageforme som stjerner, juletræer, kagemænd osv. Så for mig var det bare vores julesmåkager. I går prøvede jeg dog en anden opskrift, end den mig og min mor plejer at bruge, nemlig den fra Meyers bagebog. Der skal virkelig meget smør i, hvilket gør at de flyder lidt ud, men de smager heldigvis rigtig dejligt! I morgen tager jeg hjem til mine forældre, og så laver mig og min mor en stor portion af de rigtige jødekager. Det som i hvert fald er vores rigtige jødekager. Har I også en tradition med altid at bage de samme småkager eller lignende?

Photobucket