Winter style inspiration

Lasagne med spinat og hytteost

 photo IMG_4230.jpg photo IMG_4276.jpg

Okay. Indmaden på denne lasagne ser måske ikke specielt indbydende ud, men smagen fejler til gengæld ingenting – og så er retten i den sundere afdeling uden overhovedet at smage af det. Efter at have spist retten fire dage i træk, er jeg faktisk helt ked af, at jeg ikke har mere tilbage til i morgen. Retten mætter godt til 4 personer med en let salat til, men man kan godt servere lasagnen med en god råkostsalat til (fx af revne gulerødder og æble) og strække den til 6 portioner, hvor man på den måde mindsker indholdet af kulhydrater for en portion. Jeg har fundet opskriften her.

Ingredienser (4-6 personer):
200 g hakket oksekød. 250 g fuldkornsplader (ca. 12 stk). 1 dåse hakkede tomater. 1 lille dåse tomatpuré. 2 fed hvidløg. 2 løg. 2 gulerødder. 500 g frossen spinat. 500 g hytteost. 200 g revet mozarellaost. Olivenolie. Salt og peber.

Fremgangsmåde:
1. Snit løgene fint og pres hvidløg. Skræl og riv gullerødderne.
2. Varm olien op i en gryde og tilsat løg, hvidløg og gulerødder. Lad det stege i ca. 3-4 min til løgene er blevet gennemsigtige.
3. Tilsæt kødet og steg videre indtil det er brunet.
4. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og den frosne spinat, og lad kødsovsen simre under låg i ca. 30 min. Smag til med salt og peber og evt. også andre krydderier efter smag.
5. Forvarm ovnen til 175 grader (varmluft).
6. Byg lasagnen op i et ildfast fad med først et lag kødsovs, så lasagneplader og til sidst hytteost. Fortsæt med lagene (kødsovs – lasagneplader – hytteost) og slut af med kødsovs. Fordel revet ost på toppen.
7. Bag i ovnen i ca. 30-35 min. Put evt. sølvpapir over fadet de sidste 5-10 min. så lasagnen ikke bliver brændt på toppen.

Photobucket

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Winter style inspiration