Movies I've watched lately #34

Min italienske dagbog #3

 photo IMG_6772.jpg photo IMG_6796.jpg photo IMG_6801.jpg photo IMG_6866-2.jpg photo IMG_6846.jpg photo IMG_6880.jpg photo IMG_6895.jpg photo IMG_6901.jpg

Her kommer så andet kapitel fra min gåtur rundt i Bassano Del Grappa i torsdags. Jeg gik som sagt imod den røde bro Ponte Degli Alpini, som blev designet af en arkitekt helt tilbage i 1569. Hvis der er nogen, der har funderet lidt over navnet på byen, så ja, det er også fra dette område at spiritusen grappa er fra. Der ligger derfor også flere små butikker i nærheden af broen, der sælger grappa, og der findes også et gammelt destilleri, der dog ikke længere producerer, men hvor grappa i stedet nu bliver serveret og solgt. Jeg har endnu ikke turdet begive mig ud i at prøvesmage de våde varer, men på et eller andet tidspunkt, skal der nok være en lokal person, der tvinger mig til det. Langs floden er der lange promenadestier og små områder ned til vandet, hvor det er muligt at sidde og nyde vejret. Der er jo langt til havet, så det er her, de fleste kommer for at solbade og slå et picnictæppe ud. Da jeg selv havde siddet der i en times tid, begav jeg mig opad igen, og desperat efter at finde et toilet lagde jeg 8 euro for at komme indenfor hos naturhistorisk museum. Der var intet toilet og alle skilte stod på italiensk. Efter den skuffelse besøgte jeg i stedet en café, hvor jeg for kun en enkelt euro fik mig en espresso (og besøgte deres lille hus). De sidste tre billeder er fra Bassanos centrale plads, hvor vores lejlighed ligger på en sidegade til den. Huset med ur og flag foran er byens rådhus – ret fint, ikke? Den store majestætiske bygning til højre er vist nok en kirke, men den har jeg stadig til gode at kigge nærmere på. Der er forresten gode nyheder på kamerasituationen. Dog ikke det skadede kamera, men i morgen tager jeg på lynvisit til Danmark for en helt særlig begivenhed (gæt selv hvilken), og jeg har fået mine søde mor og veninde til at lege bud med mit Sony Nex kamera, som jeg lod blive i Danmark. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er!

Photobucket

2 kommentarer

  • Godaften,

    uhadada nogle dejlige billeder og skønt med fortsættelsen:-)

    Velkommen hjem til det lille danske i morgen.

    Hilsner fra Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tusind tak, Heidi! Jeg er glad for at høre, at de falder i god jord. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Movies I've watched lately #34