Outfit: in Venice

Min italienske dagbog: Venedig

 photo IMG_9355.jpg photo IMG_9707.jpgIMG_9339 photo IMG_9531.jpg photo IMG_9492.jpg photo IMG_9517.jpg photo IMG_9559.jpg photo IMG_9599.jpg photo IMG_9455.jpg photo IMG_9637.jpg photo IMG_9648.jpg photo IMG_9726.jpg photo IMG_9692.jpg

I søndags tog jeg turen til Venedig. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville vente med Venedig til sidst på mit ophold, men da en kollega påpegede at de smalle gader føles ekstra varme om sommeren og at der jo kun kommer flere og flere turister, så kom jeg på lidt andre tanker. Det tager heldigvis også kun lidt over en time og koster 6 euro med toget, så det var en nem beslutning. Jeg har været i Venedig en gang før med mine forforældre, men det er over 10 år siden, så jeg husker ikke specielt meget. Da jeg ankom til stationen (Santa Lucia), valgte jeg at tage hele turen igennem Venedig på gåben over broer og kanaler. At komme sejlende og se Markuspladsen dukke op fra vandets side havde sikkert også været et flot syn, men det var nu også ret rart at gå igennem de mange smalle gader, inden det hele blev forvandlet til et turistcirkus på San Marco. For Venedig er et turistcirkus. Et pænt et af slagsen, dog. Jeg brugte mest bare tiden på at gå rundt og nyde de fine omgivelser, men jeg var da også inde i Markuskirken, som var FLOT! Jeg ville egentlig gerne have set Galleria dell’ Accademia, som har Venedigs største og bedste malerisamling, men jeg havde ikke nok strøm på min telefon til at finde det (det er jo en iphone, selvfølgelig havde jeg ikke nok strøm), og kortet i min Turen Går Til Norditalien kunne ligeså godt have været et billede af en hånende smiley. Der var kun vejnavne for en tiendedel af kortet. Af hjertet tak. Så i stedet brugte jeg tiden på at nyde en stor fed isdessert med kaffe. Det var heller ikke tosset! Det var jo også dagen, hvor jeg rigtig skulle nyde, at jeg havde fået mit Canon kamera igen. Hold kæft hvor er det og mit 40mm objektiv altså et godt makkerpar! Objektivet er helt klart bedst egnet til motiver tæt på, da man skal gå virkelig langt tilbage for at fange det hele af de store bygninger, men heldigvis er det også den slags motiver, som jeg synes er sjovest at tage billeder af. Det er altid de små detaljer, der fanger mit øje. Noget der gør mig utrolig utilregnelig at følges med (typen der stopper op alle mulige mærkelige steder), men så var det jo heldigt, at det kun var mig og mit kamera på denne tur.

Photobucket
   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: in Venice