Things that wonders me about the Italian

 photo DSC02382kopi.jpg

Når man er på ferie i udlandet, når man da måske nok at stifte bekendtskab med nye kulturer, men man får kun lige ridset i overfladen, og ofte overstråler ferie-idyllen hvordan det egentlig står til. Så hvordan ser Italien ud, når man har været her i godt 2 måneder? Når man arbejder fra 9-18 hver uge i en italiensk virksomhed og stadig ikke forstår sproget? Jeg har har sammenfattet mine iagttagelser, som selvfølgelig skal tages med et gran salt og en god portion humor. Derudover skal man heller ikke glemme, at jeg jo tager udgangspunkt i den del af Italien, hvor jeg bor (Veneto). Hvis I synes, der er forskel på fynboer og københavnere, så forestil jer hvor stor forskellen kan være på Norditalien og Syditalien. But here goes! Giv da også gerne jeres besyv med, det kan kun være sjovt!

Things that wonders me about the Italian
– At tempoet er så langtsomt, at jeg ikke engang ved, hvad jeg skal sammenligne det med. Men at det tog 5 uger at få internet i lejligheden, det siger vel lidt. Og her er jeg endda ret sikker på, at jeg oplever den milde variant i forhold til Syditalien.
– At deres traditionelle kaffe (espresso) faktisk ikke smager særligt godt. Måske derfor jeg aldrig har set en italiener drikke en kop kaffe (og det lige meget hvilken slags det er) uden mindst én pose sukker i.
-At jeg skal høre sætningen “leder du efter en forlovet imens du er hernede?” mere end én gang.
– At der er ca. ti gange så mange isbarer, som der er 7-Eleven’er i indre København.
– At de i det hele taget ikke har nogen 7-Eleven eller andre døgnkiosker. Hvordan man kan leve uden at få stillet sine spontane cravinger, forstår jeg ikke.
– At de ved kassen i supermarkedet altid spørger om man skal have en pose (der aldrig er gratis). Et spørgsmål jeg ikke har lært at genkende, i stedet svarer jeg bare konsekvens altid nej på den første ting, jeg bliver spurgt om. Det er ikke altid, at de kigger lige forstående på mig.
– At de at dømme efter udvalget har et større forbrug af langtidsholdbar mælk end frisk mælk.
– At italienere sjældent smider de lange bukser før temperaturen har ramt 30 grader, hvilket resulterer i at jeg ofte føler mig enten utrolig slutty eller sveder helt vildt.
– Brød holder sådan ca. én dag. Derefter er det ligeså tørt som deres grissini-stænger.
– At de elsker tun på dåse og har en masse varianter at vælge imellem, men at de alle er tun-i-olie.
– At regler ikke er lavet for at snige sig udenom og gøre en undtagelse. Pånær trafikregler, altså.
– At man kun går i blå jeans. Diesel, selvfølgelig. Har jeg forresten fået nævnt, at grundlæggeren af Diesel faktisk stammer fra Bassano?
– At de slet ikke har forstået morskaben ved Instagram, og at jeg derfor er den eneste, der hiver telefonen frem, når vi er til casual Friday (fredagsfrokost ude af huset).
– At de er glade for Nutella. Sådan helt ekstremt. Godt nok kommer det også herfra, men er der grund til, at man behøver 6 forskellige varianter (altså størrelser) i supermarkedet?
– At skæg også er trendy hernede – så kan det jo ikke stå helt skidt til.
– At man finder folk hænge ude på gaden helt til midnat på hverdage, og at det også er børn i skolealderen.
– At du ikke kommer ud af en butik uden din bon. Seriøst, jeg har forsøgt.
– At på trods af en kostpyramide der hedder “pasta-ost-brød”, så møder du overraskende få, der er overvægtige. Det gælder især for folk under 35-ish.
– At ovenstående nok hænger sammen med, at de går så meget op i deres udseende, at de ville kigge skævt til de fleste danskere.
– At du ikke selv må putte kortet i kreditkortmaskinen.
– At man hilser på alle og enhver på arbejdspladsen. Lige meget situationen.
– At de ikke drikker alkohol for at blive fulde og dumme sig.
– At der ikke har været en eneste søndag uden et arrangement på torvet arrangeret af bykommunen.
– At de oftest trækker på skuldrene fremfor at brokke sig til gud og hvermand (som os danskere).
– At de affaldssorterer så danskerne burde skamme sig. Fem forskellige skraldespande har vi i køkkenet. Til gengæld skal du kigge langt efter parfumefrit vaskepulver og rengøringsmidler.
– At dine solbriller er ligeså vigtige som dine sko, når du skal ud af døren – mærkevare, selvfølgelig.
– At du altid bestiller en caffé (espresso) efter maden, og gud være dig nådig hvis du bestiller en cappuccino efter kl. 11 om formiddagen. Bestil en macchiato hvis du skal gøre dig forhåbninger om ikke at ligne en turist, og forvent slet ikke at de forstår dine ønsker om en halv liter varm mælk (café latte).
– At de skal holde lukket freaking 3 timer midt på dagen. Også selvom vejret ikke er til siesta.
– At størstedelen virkelig ikke forstår engelsk. Som i overhovedet ikke. På postkontoret forstod de ikke engang, da jeg prøvede at forklare, at jeg ville sende pakken cheap. Men måske sådan noget bare ikke kan lade sig gøre.
– At man først spiser aftensmad ved 20-21-tiden og inden da bruger tiden på en bar med at drikke en aperitif (Aperol spritz) med en skål chips til.
– At cyklister er lavest rangeret i fødekæden. Hverken fodgængere eller bilister holder for dig, ikke engang hvis de er en halv meter foran dig i rundkørslen.
– At bolcher fylder en tredjedel af slikgangen i supermarkedet. Bolcher er jo ikke fedt slik.
– At søndagstøjet er det absolut modsatte af de joggingbukser, jeg plejer at hive frem hjemme i Danmark.
– At selv den billigste papvind faktisk smager helt ok. Men måske det i virkeligheden ikke har så meget at sige, når det kommer fra mig.
– At man medbringer sin egen dækkeserviet og olivenolie til frokostpausen.
– At de har et så nært forhold til fyldte croissanter, at det er nødvendigt at fylde fem meter op i supermarkedet.
– At det “højst ustabile” danske vejr er luft i forhold til at bo lige syd for en bjergkæde, og at italienerne til gengæld går ligeså lidt op i det, som danskerne gik op i synkronsvømning før De Sorte Spejdere begyndte at kommentere på det.
– At man skal lede langt efter en restaurant der serverer andet end italiensk. Eller egentlig forstår jeg det sagtens, jeg vil heller ikke spise andet.
– At de ikke spiser havregryn! I et supermarked så stort som bilka fandt jeg én pakke havregryn. På 300 g. Til 2 euro.
– At man sagtens kan falde i snak med en lokal, når man står foran konservesreolen og skal vælge hvilke bønner, man skal spise.
– At vinduerne i husene er så små, at man indenfor kan blive i tvivl om det er nat eller dag. Efter jeg oplevede den første uge med 30 grader, begyndte jeg dog at forstå hvorfor.
– At de stadig ikke har udryddet de der forfærdelige pedaltoiletter (jep, den måtte jeg lige google).
– At det tilsyneladende er helt normalt at cykle med opslået paraply i regnvejr.
– At der kommet et servicetillæg på omkring 2 € oveni din restaurantregning. Det er egentlig okay, så skal man ikke bekymre mig om drikkepenge.
– At alt frugt og grønt og brød er vej-selv. Kæmpe fan!
– At de fleste “bella bella“-tilråb kommer fra mænd på 40+.
– At hvor danskerne elsker at tilsætte jordbær(smag) til alverdens ting (yoghurt, slik, is, desserter osv), så elsker italienerne at tilsætte pistacie, citron og kaffe til alt, hvad det tilsættes kan.

Photobucket

Hvis jeg skulle på Roskilde i år

 photo R001-045-1.jpg

Den begivenhed, jeg ærgrer mig allermest over, at jeg går glip af imens jeg er i Italien, er uden tvivl og med stor fed streg under Roskilde Festival. I år ville have været mit 7. år i træk. Wow, det er vildt at tænke på! Det er den ene gang om året, hvor jeg for en uge slipper de fleste hæmninger, lader mig rive med af stemningen, møder en masse nye mennesker og fester og danser til den lyse morgen. Faste Roskildegængere ved det. Det er den der Roskildefeeling. Den er noget særligt, noget man ikke kan forklare, og noget som kun findes der den ene gang om året. Hvert år, når jeg beskidt, træt og mæt på følelser og oplevelser er på vej hjem igen, ser jeg altid allerede frem til næste år. I år må jeg leve på minderne og vente endnu et år. At der tilmed er navne på plakaten, som jeg ville give alverden for at se og har ønsket i alle seks år (The Horrors – fra da jeg havde en lidt syret periode mht. min musiksmag) er bare endnu mere bittert. Øv. Og Rolling Stones! Shit, dem ville jeg gerne opleve. Og Trentemøller. En af mine bedste koncerter på Roskilde (selv samme som i musikvideoen). I starten af året oplevede jeg Moderat på Train, og det er en fest, der godt kan anbefales! Normalt er der jo fast tradition for at jeg gennemgår hele programmet, men i år må i altså nøjes med dem, jeg ud fra et hurtigt kig på plakaten (og måske en lille gennemlytning, jeg kan jo ikke lade være) ville sætte mine penge på – og ja, det er med vilje at MØ ikke er med, hun var jo allerede en selvfølge til Northside. Hav en dejlig festival og pas godt på hinanden!

Photobucket

Outfit: sporty suit

 photo IMG_0087.jpg photo IMG_0081.jpg
COS blazer, Society6 t-shirt, River Island shorts (here – affilate link) and Dr. Martens shoes. 

Kender I det, når man har de dage, hvor ens outfit bare spiller det ekstra end det plejer? Når man formår at hive de helt rette ting ud af garderoben, som får en til at ønske at dagen varede lidt længere, så man kan have det på i endnu længere tid. Min indre jyde har lidt svært ved at sige det her, men hold kæft, jeg synes altså, at det her outfit fra i torsdags var NICE. Den pæne blazer og de sporty lange basketshorts (som er nye, forresten) fungerer perfekt sammen som en nyfortolkning af jakkesættet.

Photobucket

Min italienske dagbog #7

 photo IMG_0120.jpg photo IMG_0128.jpg photo IMG_0264.jpg photo IMG_0256.jpg photo IMG_0278.jpg photo IMG_0290.jpg photo IMG_0298.jpg photo IMG_0301.jpg photo IMG_0334.jpg photo IMG_0363.jpg

I denne weekend er jeg for en gangs skyld blevet i Bassano, og i går var jeg så heldig at overvære en ret så fin begivenhed. Jeg valgte at gå en tur efter aftensmaden, hvilket viste sig at være en ret god beslutning. Midt på torvet var en masse mennesker i gang med at stille op til middag til eventet My Secret Dinner. Alle iklædt hvidt tøj og med hvid borddækning. Det var så fint, især da jeg kom tilbage efter at have gået rundt om floden, og det var blevet mørkt og de var gået i gang med at spise. Jeg har endnu ikke vænnet mig til, at det bliver så hurtigt mørkt hernede. Alle disse billeder er taget i løbet af en times tid, hvor solen kun lige var ved at gå ned, da jeg startede min gåtur. Italienerne har mange vaner og gøremåder, der får mig til at længes hjem, men én ting, som jeg virkelig godt kan lide hernede, er den måde, som de går ud på om aftenen. Selv på hverdage er der liv i gaden, men især i weekenden er hvert eneste gadehjørne og udendørsbar fyldt op med italienerne, både unge og gamle, der mødes med venner, familie og naboer. Får en drink (spritz), spiser en is eller noget helt tredje. Det er virkelig en fantastisk stemning at gå rundt iblandt, og lige i forhold til det, er jeg lidt ked af, at jeg ikke har nogen at dele det med. Selvfølgelig har italienerne også vejret med sig i forhold til den her skik, men selv på de dejligste sommerdage i Danmark, synes jeg ikke, at man nærmer sig det her byliv om aftenen. Der kan vi godt lære lidt. Italienerne forstår virkelig at nyde livet. Hvis I forresten nogensinde skulle komme forbi Bassano del Grappa, så vil jeg gerne opfordre jer til at købe is hos Gnam Gnam på Piazzotto Monte Vecchio. Stedet laver is af kun naturlige ingredienser, og så tilbyder de også glutenfri og laktosefri is. Og det smager virkelig godt. Jeg har prøvet både lakrids, mandel, cioccolato fondente (er du chokoladeelsker, så er det her smagen at vælge på isbarer), kaffe og de kan alle anbefales. Jeg får helt lyst til at drøne ud af døren og købe is lige nu. Måske jeg gør det.

Photobucket

My perfect festival wardrobe

pagik festival garderobe
1. ASOS scuba top, 220 kr. 2. Hype shirt dress, 300 kr. 3. Glamorous PU shorts, 290 kr. 4. ASOS cut-out leather boots, 550 kr.
5. Weekday denim shorts, 250 kr. 6. ASOS tattoo tights, 80 kr. 7. Monki sweatshirt, 160 kr. 8. ASOS ankle sock, 30 kr.
9. ASOS floral print top, 220 kr. 10. ASOS floral print shorts, 320 kr. 11. The Laden Showroom skull dress, 350 kr.
12. ASOS flatform boots, 280 kr. 13. ASOS denim smock dress, 450 kr. 14. Jeepers Peepers sunglasses, 180 kr. 15. Weekday jersey trousers, 200 kr.
16. Weekday blazer, 400 kr. 17. ASOS palm print dress, 300 kr. 18. ASOS flatform trainers, 220 kr.
Indeholder affiliate links.

Der er uden tvivl flere af jer, der står og skal på festival i den kommende tid. Måske har nogen af jer allerede været afsted på Northside. Derfor har jeg været ude og kigge i highstreet butikkerne og fundet den for mig stort set komplette festivalgarderobe, der afspejler det, der ville have været i min rygsæk, hvis jeg skulle afsted 7 dage på Roskilde. Der mangler måske et par t-shirts og endnu en sweatshirt, og jeg ville også have nøjes med et enkelt par sko, men ellers så passer den meget godt. Med jer får I også lige mine bedste råd. I år ville have været mit 7. år på Roskilde, så jeg vil vove at påstå, at jeg har lært en ting eller to om at pakke mest optimalt, så man både er praktisk klædt men også ser lidt lækker ud.

1. Pak altid i outfits. Læg det hele frem og gennemtænk hvordan du vil bruge de forskellige ting sammen. Der er ingen grund til at spilde plads på en trøje, du ikke har noget at bruge sammen med, og der er heller ingen grund til at pakke til 20 dage.
2. Det er okay at bruge det samme tøj flere dage. Det er festival, alle er beskidte. Et år brugte jeg den samme hvide sweatshirt fem aftenener i træk (den blev aldrig det samme igen).
3. Overvurdér ikke den danske sommer. Vejrudsigten lover solskin, fedt, men om aftenen og natten er det fandme koldt. På festival er du udenfor på alle tidspunkter af døgnet, det skal du ikke glemme.
4. Med mindre vejrudsigten lover regn hele ugen og skybrud, så lad gummistøvlerne blive hjemme. De fylder udnødvendigt meget, og et par gode læderstøvler kan sagtens stå stand med småbyger.
5. Tag endelig et par sandaler med, men glem ikke at du til koncerter skal stå klods op af hundredvis af andre fødder, der helt sikkert har store tunge støvler på, og at du kommer til at traske rundt i masser af støv. Så kan du nok regne ud, hvorfor mit foretrukne fodtøj på Roskilde er og bliver et par Dr. Martens støvler.
6. For mig er en buksedragt ikke et no-go. Men du skal nok gennemtænke hvornår du vil have den på, så det ikke bliver den aften, hvor du bælder en flaske vin (og mere til) og har en masse lag der skal af hver gang.
7. Har du korte kjoler og nederdele i rygsækken, så find et par gamle leggings og klip det meste af benene af, så du har et par korte shorts nedenunder, der ikke lader dig flashe det hele i uheldige situationer.
8. Jeg vil faktisk sige at hellere pakke for lidt end for meget. Der er utallige af lækre tøjboder især på Roskilde, så skulle du mangle et par shorts, så finder du nok et par der. Faktisk er det helt sikkert, at du altid kommer hjem med mere tøj end da du tog afsted. I hvert fald hvis du er en pige.
9. Lad det dyreste kluns blive derhjemme, med mindre du er oprigtig ligeglad med i hvilken stand det kommer hjem. Godt nok er der aldrig nogensinde sket noget med mit tøj, men hvis man skal gå og bekymre sig om det, så kan man ikke lave andet.
10. Og udnyt så at du er på festival. Det er nu, at de farverige læbestifter og den vilde kjole skal frem. Alt er tilladt, så hvorfor ikke give den ekstra gas og være den lækreste på pladsen. Du har kun muligheden én gang om året. God festival!

Photobucket