Photosession // Mia Mortensen Photography #2

Billeddagbog fra Kreta #1

 photo IMG_3949.jpg photo IMG_3945.jpg photo IMG_3951.jpg photo IMG_3957_2.jpg photo IMG_3962_2.jpg photo IMG_3970.jpg photo IMG_3966.jpg

Hvis I ikke allerede har opdaget det på min instagram, så kan jeg fortælle, at jeg lige pt. befinder jeg mig på Kreta. Allerede i Italien, hvor jeg sad og var deprimeret over vejret og udsigten til nul og niks sommerferie, begyndte jeg at kigge efter billige flytbilletter til varmere himmelstrøg. Jeg havde først snakket med en veninde om at købe en rejse, men da hun ikke havde råd, besluttede jeg mig for at tage afsted alligevel. Hellere det end slet ikke at komme afsted, og nu har jeg jo efterhånden også prøvet det der egoferie en gang eller to før. Jeg tog afsted søndag aften og landede ved midnat på Kreta, hvilket betød at receptionen på hotellet var lukket for betjening. Da jeg endelig kom frem til hotellet måtte jeg derfor i buldermørke søge efter mit værelse, hvor nøglen skulle hænge udenpå døren. Det var svært at orientere sig så meget om omgivelserne, men jeg kunne høre havets brusen, så det tegnede da meget godt. Om morgenen vågnede jeg til gengæld af et ordentlig regnskyld, og jeg var lige ved at tro, at der måske hviler en forbandelse over mig og sommervejr. Heldigvis klarede det op i løbet af dagen og de næste par dage skulle blive endnu bedre (krydser fingre). Værelset, jeg har, er egentlig en lille lejlighed med altan og et lille tekøkken. Jeg har derfor heller ikke de store planer om at spise ude, men regner med at jeg kan leve af det, jeg kan finde i minimarkedet i den nærmeste by. Hoteller ligger ved Stavros på halvøen Akrotiri nordøst for Chania, og den ligger egentlig rimelig øde med 20 min. til den nærmeste landsby (det er langt, når man skal købe 5 liters vanddunke). Der er dog lidt kortere til det nærmeste busstop, der kan føre én ind til Chania, hvor jeg var på tur til i går. Billeder af det får I at se i næste indlæg. Nu skal jeg bruge en dag foran hotellets pool, juhu!

Photobucket
   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Photosession // Mia Mortensen Photography #2