Outfit: grey tones on Aros

Ting jeg lærte i sidste uge #1

 photo lacabra.jpg

Jeg tør næsten ikke byde denne ugentlig indlægstradition velkommen, hvis nu det hele falder til jorden, eller jeg generelt bare har et mega kedeligt liv. Men nu prøver vi! Jeg elsker elsker elsker Lines Ugens OP&NED, og jeg har nok lige siden, jeg begyndte at læse med hos Line, ønsket at det var mig, der havde fundet på samme geniale idé. Det hele kan godt blive lidt for kedeligt og ensformigt rundt i blogland (og her ekskluderer jeg bestemt ikke min egen blog). Når man ikke føler for at skrive dybe personlige debatindlæg, så er det nemmere bare at skrive om sko. Men nu skal der altså ske lidt. Hver mandag i det mindste. Byd velkommen til ting jeg lærte i sidste uge, som reelt set bare er en omformulering af Lines OP&NED (men jeg har altså spurgt pænt om lov). Nu må vi se, hvor længe jeg er i stand til at pille navle. Forhåbentlig bliver det sjovt!

Ting jeg lærte i sidste uge..

…At det aldrig kan være en dårlig ting at købe et madprodukt hvor “trøffel” indgår i navnet.
…At jeg ikke skal overvurdere min egen styrke og teknik alt for meget til bodyfit. Hej lændesmerter og gammelmandsgang i fire dage.
…At Aros regnbuens farvede glas absolut ingen effekt har i gangen, når man går rundt i den om aftenen. Lys og refleksion er en sjov størrelse. Til gengæld er byen flottere at kigge på!
…At min blufærdighed har nået nye grænser. At tage outfitbilleder inde på et museum? Jaja, det gør vi bare!
…At den største fordel ved at bo på 4. sal er mængden af edderkopper, hvilket en overnatning hos mine forældres hus i weekenden beviste. Den her artikel, og så siger jeg ikke mere.
…At det tog mig 10 timer at lave et CV, der ikke bare lignede et excelark. Det har edderfløjtemig bare at give pote.
…At jeg tilsyneladende er ved at affinde mig med tanken om snart at skulle ud i voksenlivet og derfor allerede har søgt to stillinger (indsæt nervepirrende ondt-i-maven-følelse-smiley her).
…Hvor svært det er at finde nogen, man har lyst til at like på Tinder, hvor der samtidig ikke er en “fælles ven”, der vil gøre et match sindssygt akavet eller upassende. Hvorfor er alle de lækre i Århus altid best pals?
…At der er nogen, der har det lidt vildere på Tinder end mig. Sådan gange 100.
…At jeg faktisk får lavet noget på en søndag uden tømmermænd. Så røg den undskyldning vel.
…At posthuset allerede lukker kl. 13 om lørdagen. But whyyyy!!?
…At kommunens definition af “åbent hus” (DOKK 1 på havnen) er lidt mindre glamourøst end modeverdens. Men det er nok meget fornuftigt.
…At jeg sgu lige skal på betalt weekendophold i Flandern (Belgien) på fredag. Mine bloggaver har nået et helt nyt niveau!
…At Belgien er kendt for chokolade og øl, og at det er det (udover madfestival), som er på weekendprogrammet – ja, jeg kan købes for mad.
…At det her produkt virker ligeså godt, som jeg havde frygtet (anmeldelse følger). Jeg har skjult mine fødder for offentligheden i en hel uge nu og tør stadig ikke troppe op til yoga.
…At hovedbiblioteket i Århus er ca. ligeså brugervenligt som NemID når det kommer til at lede efter bøger indenfor et emne, man ikke lige har lokaliseret på forhånd. Så give mig dog et clue! Nogle skilte, store fede pile, blinkende neonbogstaver, et eller andet!
…Hvor mange baristaer og cafémedarbejdere der er på Tinder (af dem, hvor jeg har været lige ved at like). Jeg har mulighvis afværget nogle akavede situationer, da det er på alle mine yndlingscaféer – eller mistet en gylden chance for gratis kaffe?
…At La Cabra laver den bedste cappuccino, jeg hidtil har fået i Århus (og her er der i øvrigt absolut ingen apropos i forhold til forrige – ahem).
…At jeg overhovedet ikke kan stave til cappuccino. Mit første forsøg inden en googlesøgning: cauppocino.

PS. Jeg besluttede mig endeligt for at sætte den her mandagstradition i gang i går. Jeg skal lige i gang! Og kom endelig med jeres egne tilføjelser, så bliver det kun sjovere! 🙂

Photobucket
   

21 kommentarer

  • Hahah! Nice! jeg har i denne her uge lært at man ikke skal lade sin telefon ligge nogen som helst steder i nærheden af ens venner til fester………….. Vågnede op til 300 tindermatches med upassende mange jeg allerede kender dagen derpå… og der tickede 700 ind i løbet af en uge…… utilfreds. Især med matchene fra min skole…… Nu har jeg heldigvis fundet ud af hvordan man fjerner dem <3 Produktiv uge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Hahahaha! Genialt træk af dine venner, men knap så sjovt for dig. Jeg havde nok panikket og slettet min profil i den situation. 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Fedt med sådan nogen indlæg! Man kan altid relatere til dem 🙂

    Apropos Tinder har jeg lært af alle mine matches kommer i FW Nørrebrogade (lige som mig). Det kan gå hen og blive meget akavet – og det har det også været!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlig idé! Den slags indlæg er bare så skønne 😀

    – Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tusind tak, Sara! Jeg synes også at den slags er ret underholdende. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er VILD med det! Virkelig god idé.

    //Cathrine
    http://www.cathrinefrier.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ihh et skønt tiltag, synes det er skønt at læse med, og indse at du er mindst lige så normal og uheldig som alle os andre. Tinder er desuden altid sjov at snakke om 😀 Jeg kan f.eks. tilføje at jeg den anden dag opdagede, at jeg havde matchet med min tidligere underbo, som jeg flere gange er “fulgtes med” ned fra hhv. 3. og 4. sal (det er ret langt). Godt jeg nåede at flytte inden vi matchede, de turer ned til skraldespanden kunne hurtigt blive langt mere akavet 😀

    Mvh. Michelle-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tusind tusind ta, Michelle-Marie!

      Hahaha! Fedt at du først opdager det bagefter. Så “uheldig” har jeg vist endnu ikke været.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt indlæg 😀 thumbs up herfra. Og hvor er du sej, du allerede har søgt job! Det er da vildt spændende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tusind tak, Natasha! Ja, det føles også lidt grænseoverskridende. Det er jo mit allerførste “voksenjob”. Men det kommer nok næppe i første forsøg (så skulle man da i hvert fald være heldig), så det gælder om at komme i gang. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som resten af kommentrfeltet, så er jeg også fan 😀
    Jeg havde valgt at forsøge mig med det der baby foot halløj nogle uger inden afrejse i juni, og det resulterede i at jeg måtte vandre rundt i NYC i +30 graders varme med sneakers i en uge! Fy føj, hvor er ens fødder grimme mens forvandlingen står på – men meget pæne bagefter 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tusind tak, Laura!
      Hahaha! Jeg blev heldigvis advaret inden, så jeg har fået planlagt det efter hvornår jeg ikke lige regnede med, at jeg skulle hive fødderne frem. Jeg havde dog ikke tænkt over, at det faktisk ville påvirke min træning. Men det er godt nok ikke særlig lækkert i omklædningsrummet, især når man jo ikke kan gå rundt og fortælle folk “at det altså meningen!” 😉 Jeg glæder mig SÅ meget, til mine fødder er færdige. Det ser heldigvis ud til, at de snart er ved at være der. Det er jo helt vildt, hvad det kan!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Super idé med den her slags indlæg og rigtig fedt at lære dig lidt bedre at “kende” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tak, hvor er det godt at høre! Det er også ret sjovt at lave. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Anna

    Jeg er fan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Haha, Pernille. Pisse fedt! God med noget humor og noget ikke-relateret-til-modeverdenen. Det minder mig lidt om “My face when”, som den kære Sillewho laver.. Og sidst men ikke mindst: hold op hvor er det sejt, at du melder ud herinde – at du er på tinder. Efter min mening kræver det alligevel lidt nosser, da min opfattelse er, at der er mange meninger (på godt og ondt) om tinder:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Tak for de søde ord, Maja! Haha, tak! Jeg har det ret afslappet omkring tinder, det er jo hvad man gør det til. Jeg synes hele fænomenet er meget sjovt, men lige pt. bruger jeg det dog ikke så aktivt. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det kunne jeg altså godt lide det her indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: grey tones on Aros