Outfit: grey sweater

Visiting Bruges: oh the chocolate

 photo IMG_6444.jpg
Så får I det sidste kapitel om Brugge, som udelukkende kommer til at handle om chokolade. Det kan man nemlig godt fylde et helt indlæg med, når man besøger chokoladens hovedstad, Belgien. Lige præcis Brugge er især kendt for deres absurd mange chokoladebutikker, der tilføjer en sød og fristende duft af chokolade til gåturen, når man bevæger sig ned ad butiksgaderne, men jeg vil nøjes med at fortælle om de tre steder, som vi besøgte.

Choco-Story, The Chocolate Museum, Wijnzakstraat2, 8000 Brugge.
 photo IMG_6342.jpg photo IMG_6890.jpg photo IMG_6435.jpg photo IMG_6447.jpg

Ja, der er et chokolademuseum! Det, som vi startede ud med at lave fredag, var at besøge Choco-Story, hvor vi skulle deltage i en chokoladeworkshop. Vi skulle lave fyldte chokolader af lys chokolade, og det var ret sjovt at få lov til at lave dem på denne meget mere professionelle måde i forhold til når man fumler rundt derhjemme med chokolade over vandbad. Og jeg synes da egentlig, at mine blev ret fine – de smagte i hvert fald fantastisk! Choco-Story består hovedsageligt af et chokolademuseum, hvor man kan lære om hele chokoladens historie og fremstillingen. Vi fik et kort fortælling imens vi lavede chokoladerne, og det var ret spændende at høre hvordan man går fra kakaobønnerne til chokolade, og ikke mindst hvad der adskiller god chokolade og billig chokolade fra hinanden – og hvad det der procenttal på chokoladepakken egentlig betyder. Jeg fik desværre ikke tid til at besøge museet, men det bliver helt sikkert et must næste gang.

Chocolaterie Sukerbuyc, Kateliijnestraat 5, Bruges 8000.
 photo IMG_7195_2.jpg
 photo IMG_7197.jpg photo IMG_7207.jpg photo IMG_7180.jpg photo IMG_7219_2.jpg

Vores guide viste os denne butik, som skulle være Brugges ældste chokoladebutik. Det lyder lidt mærkeligt, at den ældste kun er fra 1977, men under alle omstændigheder er butikken en af de mest kendte og besøgte i byen, og det er da bestemt også stedet at gå hen for rigtig god traditionel belgisk chokolade. Vi fik lov til at smage et stykke praline gruut, som er en lille chokoladesvane med en fyld af krydderier, man blandt andet bruger i ølbrygning. Damen i butikken fortalte, at smagen gruut er en smag man kun bruger i chokoladen i Brugge og svanen  er blevet “vedtaget” som den form, denne fyldte chokolade skal have. Butikken har også rigtig mange flotte spiselige æsker lavet af chokolade, som selvfølgelig er fyldt med små stykker chokolade. Alt chokolade, butikken sælger, bliver lavet i baglokalets lille fabrik, som vi også fik lov til at kigge ind hos. Så bliver det vist ikke mere traditionelt og lokalt.

The Chocolate Line by Dominique Persoone, Simon Stevinplein 19, 8000 Brugge.
 photo IMG_6893.jpg
 photo IMG_7250.jpg photo IMG_7293.jpg photo IMG_7260.jpg photo IMG_7630.jpg

I skarp kontrast til den traditionelle chokoladebutik har vi The Chocolate Line, som er skabt af Dominique Persoone, jeg fortalte om i det her indlæg. Dominique Persoone er uddannet kok og har en helt anden moderne, legende og eksperimenterende tilgang til chokoladen end de øvrige traditionelle chokoladebutikker. Han bruger smage, man aldrig havde tænkt sig til (vodka, citrongræs, soya, karry og bacon – dog også andre mere “normale” ingredienser) og så er han heller ikke bleg for lige at lave en chokoladelæbestift. Hele hans tilgang og personlighed minder mig lidt om Charlie and the Chocolate Factory. Det hele kan lyde ret tosset, hvis ikke det var fordi at udførelsen er  god og gennemført. Jeg er aldrig før blevet så overrumplet af overraskende og spændende chokoladesmage, og jeg ville virkelig ønske at jeg havde købt mere end én pakke chokolade med hjem derfra, haha! Den røg alt for hurtigt. Jeg kan kun på det kraftigste opfordre til at kigge forbi hans butik, og hvis man er i Antwerpen, så er man heldig, der ligger der nemlig også en butik.

Photobucket
   

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: grey sweater