Outfit: a rainy Monday

New in: 3 x heels

 photo IMG_0600_2.jpg photo IMG_0616.jpg photo IMG_0587.jpg photo IMG_0589.jpg
Links: Black here, abricot here and white here

Kan I huske de sorte stilletter jeg viste fra ASOS, som jeg desværre måtte returnere? De fik åbenbart plantet noget i hovedet på mig, og før jeg ved af det havde jeg bestilt tre nye par stilletter fra ASOS. Oh well, jeg havde heldigvis et gavekort at bruge. Jeg ledte først og fremmest efter et par sorte stilletter, og så kom jeg i tanke om Isabella, der meget ofte flasher et par flotte sorte på hendes instagram. Jeg fandt dem, de var tilbage i alle størrelser, og så var de endda på udsalg til kun 210 kr – og i ægte ruskind. Jeg siger jer, de er virkelig et fund! Hælen er “kun” 10 cm, hvilket gør dem lige præcis så høje, at det faktisk stadig er behageligt at gå med dem. Og så er de bare så flotte! Men ja, som sagt stoppede jeg ikke ved bare et enkelt par. Jeg er vild med de hvide, som kostede 432 kr. Den tykke hæl gør, at højden ikke føles så voldsom, og jeg forestiller mig, at de bliver så lækre, når man kan lufte bare fødder og ben igen. Jeg er lidt i tvivl om det midterste par. Jeg troede at farven ville være mere nude end næsten lyserød, men de er dog stadig såååå flotte. Og så koster de kun 288 kr, så det er jo lige til at overkomme. Jeg elsker virkelig detaljen, at der ved indersiden af skoen er helt frit til foden. Pænt! Hvilken af de tre par er jeres favorit?

Indlægget indeholder affiliate links. 

Photobucket

16 kommentarer

  • Jeg elsker den hvide par!!!

    Especially for the spring/summer period I think they would be perfect. Already created so many outfits on my mind hahah

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Nøj nogle lækre sko! ER helt tosset med de midterste, og glæder mig til at se dig i de hvide! Sikke en god pris for de sorte (som self også er virkelig fine!) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du lokker mig i fordærv!… Godt det snart er lønningsdag 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg synes faktisk den “lyserøde” farve er meget flottere end den nude de ser ud til at have på asos! Helt klart en keeper!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    H&M har hvert år et par, der ligner de sorte – bare lavere! De er 6 cm høje, bare et tip til os de lange 🙂 Desuden har jeg også mikro små fødder, så alt over 8 cm er vildt smertefuldt for mig…alt for lidt fod, der skal strækkes over for høj hæl 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Godt tip! Når man er lav vil man bare gerne have så meget hæl som muligt på, haha. 😀 Kunne forestille mig, at det må gøre lidt ondt med en lille fod, det har jeg faktisk aldrig før tænkt på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S.

    They’re all beautiful! I specially like the nude ones!

    \ Indigo Lights

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Årh at være 180 cm i forvejen :,(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Øv! Men jeg synes nu ikke, at det burde være nogen forhindring.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Uh hvor er de alle tre smukke! hvordan er de sorte at gå i? er bunden helt “stiv” eller kan man godt holde ud at have dem på?
    😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Der er da lidt pude i bunden, men det er nok ikke lige dem, man skal regne med at kunne danse amok i hele natten. Men nu har jeg jo ikke selv prøvet at gå i dem en hel aften endnu, så det må komme an på en prøve. 😀 Det jeg dog bedst husker af det, Isabella skrev om dem, var at de taget højden i betragtning er rigtig gode at gå i. Men det kommer nok også an på hvad man er vant til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh! Gid det var mig, der bare lige sådan kunne købe tre par stiletter på én gang 😀
    De sorte er så fine. Jeg bliver nok desværre lige lovlig høj, hvis jeg hopper op på 10 ekstra cm 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Jeg føler mig også ret heldig! 😀

      Og pjat med dig! Jeg synes at det er fedt, når høje piger hopper i højhælede. Man skal jo understrege det, man har. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Er SÅ vild med de sorte og faktisk lige sådan et par jeg selv leder efter – WIN!
    Lige et klassisk spørgsmål – hvordan er de i størrelsen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      De er altså også flotte!
      Jeg har selv taget dem i 38, som jeg plejer at bruge, så jeg vil mene, at de er helt normale i størrelsen. Det andet par, som jeg måtte returnere købte jeg i en 37,5 og de klemte nemlig alt for meget. Hvis man normalt svinger mellem to størrelser, ville jeg nok vælge den mindste størrelse, men ellers bare gå efter ens normale størrelse. Man kan jo evt. putte en “hælpude” (eller hvad de hedder?) bagi, så de sidder bedre fast. Det er i hvert fald bedre end at de klemmer tæerne. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: a rainy Monday