Outfit: striped blazer

I sidste uge #26

 photo ugens_26.jpg

…Blev jeg vækket af postbudet i virkelig træt tilstand, hvilket resulterede i, at jeg væltede ud af sengen og havde så travlt med at få bukser på, at jeg fik begge ben i samme bukseben. Pretty.
…Prøvede jeg for første gang moules frites hos OliNco, og det bliver ikke sidste gang. Jeg døde dog mest over deres pomfritter og mayo. OMG.
…Overvurderede jeg vejret fuldstændig og hoppede i læderjakke, hvilket var en kæmpe fejl. Hvor blev foråret af, altså?
…Lavede jeg biksemad af mine rester fra fødselsdagsmiddagen. Åh, hvor er den ret undervurderet!
…Syntes instagram, at de ville blokere for, at jeg gjorde en upassende handling. Hvilket var at like et billede af boller med hytteost.. Jamen undskyld mig.
…Havde jeg et øjeblik af huskede-jeg-at-få-deo-på i tide nok til at redde en hel dag på arbejde netop uden deo. Phew.
…Gik det op for mig, at jeg efterhånden kender vores udvalg i afdelingen i Magasin så godt, at jeg er begyndt at spotte tøjet på folk på gaden. Arbejdsskade?
…Prøvede jeg for anden gang drikkelse med hvedegræs, og mit førstehåndsindtryk har ikke ændret sig. Fandme alt for sundt. Det smager som at bide af græsplænen.
…Holdt vi x-factor finale i bofællesskabet og indførte drikkeregler som når værten opfører sig som en robot, når der bliver sagt eller vist Citybois på den ene eller anden måde og når Blachman snakker i metaforer. Det var vist heldigt, at jeg holdte mig fra alkohol den aften.
…Gik det op for mig, hvor lidt jeg lavede, da jeg var på dagpenge. All that time..
…Var jeg til fødselsdag med flotte balloner hos denne bloggerlady. Et musthave til alle fremtidige fester!
…Blev den eneste dag i ugen, hvor jeg kunne sove længe, selvfølgelig frarøvet en time pga. sommertid. Røvhuller.
…Spiste jeg 3 croissanter fra Briacon på én dag. Og ikke så meget andet. Det var en god søndag.
…Blev jeg filmet til et fundraising projekt for Agurk. Jeg gruer lidt for at høre mig selv snakke. Men jeg håber, at det bliver godt, for det er nogle mega seje og dygtige piger!
…Skiftede jeg min helix piercing for første gang i over et år. Okay, der var knap så meget blod og smerte denne gang. Men jeg er dælme glad for, at jeg elsker den nye ring, for det kommer virkelig ikke til at ske jævnligt. Det tog mindst et kvarter.
…Indså jeg, at “ulempen” ved at få to flotte vaser i fødselsdagsgave er, at man pludselig føler sig forpligtet til at købe blomster i én uendelighed.

Photobucket

4 kommentarer

  • Amanda

    Ikke så relevant for dette indlæg, men jeg kunne rigtig godt tænke mig hvilke favorit webshops og brands du har? Derudover synes jeg det kunne være super fedt, hvis du ville lave et indlæg med de items en essentiel garderobe skal indeholde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tak for din kommentar, Amanda. Det vil jeg skrive bag øret til et par indlæg. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Lyder som om, at du havde en god uge. Må vi se din nye ørering? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Den var faktisk lidt presset, men det hjælper jo altid at have fri i weekenden. 😀 Og ja, der kommer indlæg i morgen. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: striped blazer