Outfit: busy busy

 photo IMG_4615.jpg
COS blazer, Won Hundred top here, ASOS skirt and ASOS boots here (affiliate link). 

Det har været en travl uge på job, hvorfor det bliver til endnu et selvudløser-outfit-indlæg med lige præcis det, jeg traskede rundt i i Magasin i går. Onsdag aften havde vi VIP aften til kl. 23 med massevis af rabatter, hvilket var crazy! Jeg fik heldigvis også selv tid til at gøre et par gode køb, hvilket jeg snart vil vise jer. I dag får jeg weekend kl. 17, og det glæder jeg mig til! Toppen fra Won Hundred har jeg vist ikke vist jer, selvom jeg egentlig har haft den i en måneds tid. Jeg har især brugt den til et par slim jeans, hvilket jeg synes er et ret så cool outfit.

Photobucket

Inspiration: dungarees

pagik_dungarees
1. ASOS cropped dungarees, 450 kr. 2. Cheap Monday denim dress, 600 kr. 3. Ganni dungarees, 1.700 kr. 
4. Dr Denim short dungarees, 550 kr. 5. ASOS denim dungarees, 380 kr. 6. Samsøe Samsøe overall, 700 kr. 7. ASOS 90’s style dungarees, 450 kr. 

Hvis man skal tro samtlige brands, så bliver smækbuksen det helt store denne sommer. Og jeg forstår det egentlig godt. Det er endnu en måde at dyrke denimtrenden på, og så kan man style den på mange forskellige måder. Med en t-shirt eller langærmet trøje indenunder eller et par høje hæle og en finere bluse for et festligt look. Jeg synes at de langbenede smækbukser er vildt fede, men til mine korte ben vil jeg nok hellere kaste mig ud i de korte eller den stumpede version. Vi har lige fået de hvide fra Samsøe Samsøe hjem i Magasin, og jeg har allerede savlet gevaldigt meget over dem. Lige nu kan I forresten få 10% hos ASOS med koden ADD10. Den kan bruges én gang og gælder indtil d. 27. april.

Indlægget indeholder affiliate links. 

Photobucket

Donuts donuts donuts

 photo IMG_4332.jpg

Wow, en lækker dag det her var! Som jeg fortalte i sidste uge, kastede mig og en veninde os over at lave donuts. Helt fra bunden. Hvilket ingen af os havde prøvet før. Men det var faktisk slet ikke så svært, og det var virkelig sjovt! Det er bare lidt mere tidskrævende end at smække en chokoladekage sammen, men vi fik en virkelig sjov dag ud af det, så det gjorde ingenting. De bliver dog tørre allerede dagen efter, så jeg vil anbefale at lave en mindre portion (eller at invitere en masse venner). Vi snakkede også om, om man måske kunne fryse dem ned uden glasur, og så kun tø op og pynte dem, man kan nå at spise, men det den tanke fik vi først, da vi havde pyntet hele baduljen. Så hvis andre har gode tips til det, så del dem gerne! Til opskriften har jeg taget fra begge sider af Michelles og Mias opskrifter.

Ingredienser (ca. 24 stk): 
250 ml mælk. 100 g sukker. 75 g smør. 25 g gær. 600-650 g hvedemel. 1 tsk vaniljesukker. 2 æg. 1 nip salt. 3/4 liter olie til stegning. Flormelis, frugtfarve, krymmel osv. til pynt. Derudover skal du også bruge to udstikkere med målene ca. 8 cm diameter og 2 cm diameter. Det kunne fx være et stort glas og et lille shotglas.

Fremgangsmåde: 
1. Start med at smelte smørret og lad det køle af. Bland herefter smørret med sukker, salt, æg, vaniljesukker og det meste af melet sammen i en stor skål.
2. Varm mælken op til den er lunken (lillefinger-varm), og opløs gæren heri. Hæld mælken med gær i den store skål med resten af ingredienserne og ælt dejen sammen til den slipper skålen. Tilsæt evt. mere mel.
3. Lad dejen hæve tildækket i en skål til den bliver ca. dobbelt så stor. Det tager ca. 1-2 timer.
4. Drys nu lidt mel på bordet og rul dejen ud. Den skal være ret tyk, ca. 1 cm (den fangede vi ikke helt i første omgang, hvilket gav nogle ret lave donuts).
5. Brug de to udstikkere/glas til at lave dine donuts. Put dem på en bageplade og lade dem hæve tildækket i yderligere 20-30 min.
6. Varm imens olien op i en stor gryde. Brug fx en tændstik eller træske til at tjekke om olien har den rette temperatur. Der skal være lidt bobler. Vi brugte også lidt stumper af dej til at teste inden vi kastede en masse donuts i gryden.
7. De skal have ca. 10-20 sekunder på hver side, så olien skal heller ikke være så varm, at de bliver kulsorte efter 5 sekunder.
8. Lav 3 donuts af gangen, og læg dem derefter på noget køkkenrulle, så de kan dryppe af.
9. Når de er blevet helt afkølet er du klar til at gå i gang med det allersjoveste, nemlig pyntningen! Kun fantasien sætter grænser, så hav en donutfest!

 photo IMG_4244.jpg photo IMG_4265.jpg photo IMG_4267.jpg photo IMG_4278.jpg photo IMG_4289.jpg photo IMG_4348.jpg photo IMG_4310_2.jpg photo IMG_4384.jpg photo IMG_4332.jpg

Photobucket

Outfit: long white shirt

 photo IMG_4491.jpg photo IMG_4556.jpg photo IMG_4400_2.jpg photo IMG_4447.jpg photo IMG_4592.jpg photo IMG_4499.jpg
Monki blazer, ASOS shirt here, ASOS WHITE jeans here and Dr. Martens shoes here

Jeg skal ellers love for, at det blæste, da mig og Nicoline tog de her billeder i sidste uge. Der var derfor også godt vind i min nye lange skjorte fra ASOS, som har detaljen med de lange sidesplidser. Det gør den knap så tung i udtrykket i forhold til at den er så lang, synes jeg. Derudover koster den kun 280 kr. og findes også i blå. Et køb jeg allerede er ret glad for! I kan finde den her.

Indlægget er lavet i samarbejde med ASOS.

Photobucket

I sidste uge #29

 photo ugens29.jpg

…Havde jeg ikke været i fitness i halvanden uge, hvilket min krop sikkert havde brug for. Men øv, hvor føler jeg mig dvask og 5 kg tykkere. Det skal ændres i denne uge!
…Smed jeg mine hvide Topshop støvler (som led gevaldigt af den her bytur) i vaskemaskinen, hvilket var verdens bedste idé, da jeg nu kan være bekendt at have dem på igen.
…Brugte jeg ugens eneste fridag helt perfekt med at lave donuts med en veninde, og det var MEGA sjovt! (Apropos manglede motion..)
…Især mest af alt at pynte dem, hvilket føltes lidt ligesom at være tilbage i fritidsordningen igen.
…Desværre viste det sig også, at donuts bliver tørre på ingen tid, hvorfor jeg havde 12 donuts dagen efter, jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle gøre af. Jeg forsøgte at spise så mange, som muligt (man er vel jyde, der ikke lader ting gå til spilde).
…Spildte jeg kaffe på min hvide skjorte inden arbejde på et tidspunkt, hvor jeg ikke ligefrem havde tid til endnu en tøjkrise.
…Var det generelt en uheldig dag for mine skjorter, da jeg også formåede at tabe en blå kuglepen på min stribede skjorte fra Weekday på arbejde, så den selvfølgelig lavede en blå plet, jeg ikke har haft held med at få af i vask. Dammit!!!
…Forsøgte jeg at lave krøller i mit hår, hvilket blev til 15 min, hvor jeg lignede Miley Cyrus og derefter minimalt få krøller, der forsvandt helt efter en time. Suk.
…Var jeg på Rodizio, hvor den stod på miniburgere og curlyfries. Mega fan af konceptet hvor man krydser af og udfylder sin egen menu. Det føltes lidt ligesom banko, hvor man kun kunne vinde.
…Følte jeg mig en smule deprimeret, da jeg ved køb af en stor bøtte Ben & Jerry’s i 7-Eleven blev spurgt, om jeg ville have en ske med. Jeg håber ikke, at jeg lignede en, der ville sætte mig alene på kantstenen og æde løs af Ben & Jerry’s en lørdag aften.
…Afsluttede jeg en lang arbejdsweekend med thaimad, of course. Og pandekager med nutella til dessert. Det var en god søndag.
…Brugte jeg generelt alt for mange penge på take out og hurtig mad. Med en håndfuld nye tøjkøb i kikkerten og en kærestefødselsdag lige rundt om hjørnet, er det en virkelig dårlig kombination. Godt at der ikke er længe til d. 1!

Photobucket