I sidste uge #32

Nyt tøjstativ i vandrør

 photo IMG_5339_2.jpg

Juhuu! Jeg hentede min pakke med mit nye tøjstativ i lørdags, og endelig har jeg haft tid til at samle det. Jeg har savnet lige lidt mere plads og et højere stativ i forhold til det her, og min plan havde egentlig været at bygge et stativ selv i vandrør. Det er der efterhånden jo mange, der har gjort, men det er dog trods alt ikke en helt billig løsning, hvorfor jeg har ventet lidt. Men så faldt jeg over hjemmesiden Ziito, som sælger forskellige slags tøjstativer i vandrør til meget rimelige priser. Det her er 1,55 m bredt, koster 549 kr. og så er fragten gratis. Det er altså en ret fin pris, synes jeg. Vandrørerne er dog lidt tyndere (så vidt jeg kan læse) end dem, Christina har bygget sit tøjstativ af, hvor hun gav omkring 800 kr. for delene i Silvan. Tøjstativet virker dog fint og stabilt, og jeg er i hvert fald ret glad for, at jeg slipper for en tur i Silvan. Stativet kommer i en pakke, hvor det er halvt samlet, så det er bare fem dele, der skal skrues sammen. Nemmere bliver det jo ikke! Jeg har derudover købt nogle filtdutter til at putte under fødderne, så ikke gulvet bliver skadet. Et godt tip er også at samle det på et gulvtæppe eller lignende, da man nemt kan lave mærker i gulvet af at rumstere rundt med det.

 photo IMG_5270.jpg photo IMG_5282.jpg photo IMG_5344.jpg photo IMG_5273.jpg photo IMG_5300.jpg

Photobucket
   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I sidste uge #32