
Nu har jeg efterhånden nævnt det nogle gange, men nu gør jeg det altså lige en sidste gang. For ca. halvanden måned siden var jeg til blogevent hos butikken WU15, hvor der blev afholdt en lille kreativ konkurrence med smykkedesigneren Marika om at designe vores egen ørering med inspiration fra butikken. Jeg lod mig inspirere at de palmeplanter, de har stående i butikken, og jeg var så heldig at løbe med sejren ved lodtrækning. Noget jeg var meget begejstret for, da jeg i forvejen er rigtig glad for Marikas smykker. I onsdags kunne jeg så hente mine færdige øreringe. Jeg ved ikke, om det er nemt at se, at det skal forestille planteblade, men jeg synes nu faktisk, at de er blevet rigtig gode. Jeg valgte at det ene blad skulle have en ru overflade og det andet blad en blank overflade for at give lidt spil.
Men det bedste af det hele er altså, at jeg ikke kun har fået et sæt til mig selv, men at jeg også har fået et sæt til at udlodde her på bloggen! Så nu har I chancen for at vinde et par helt unikke øreringe designet af mig og lavet af Marika. Det eneste du skal gøre for at være med er, at smide en kommentar her i indlægget. Da jeg tager på Roskilde i morgen løber konkurrencen helt indtil søndag. Men hold jer ikke tilbage af den grund! VINDEREN ER FUNDET.
