Outfit: poloshirt and denim skirt

I sidste uge #43

 photo ugens_44.jpg

…swipede jeg løs på ASOS nye app. Ærligt, så kan man godt komme til at savne morskaben i at swipe mænd til højre og venstre, så det er godt, at ASOS kan afhjælpe den last ved at man nu kan lege smagsdommer over new in og swipe til højre og venstre.
…Mødtes jeg til brunch på Lava i Aarhus med en veninde, hvor man kan få brunch buffet til kun 39 kr.
…Jeg spiste alt alt for meget, og endte med at tage en lang lur, da jeg kom hjem, da jeg vist var blevet ramt af den træthed, der rammer, når man fortærer mere end fem skiver brød og alt det pålæg, det kan trække.
…Vandt jeg den mega flotte Clamp Lamp fra hi there hey i en konkurrence hos NeroNoir. Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvor den skal sidde!
…Tog jeg med trist mine afsked med manden, som igen drog vest på, hvilket dog gjorde plads til, at jeg kunne eksperimentere med flere “tøsede” glutenfri opskrifter i sidste uge – og denne uge. Som fx denne sunde pizza med quinoabund.
…Var jeg egentlig ret trist over, at jeg skulle arbejde 8-17 den lørdag, hvor Stella Polaris skulle indtage Botanisk Have – altså lige indtil jeg så, hvor lortet vejret skulle blive.
…Cyklede jeg derfor i stedet hen til en veninde efter arbejde med cykelkurven fuld af våde varer, der i hvert fald kan hjælpe på sommerstemningen indendøres.
…Jeg fik fyret op for den altid sommerlige aperol spritz, som altså stadig går an, selvom det regner udenfor.
…Da jeg får lyst til snacks efter en god håndfuld drinks, går vi i Netto, hvor vi (mest mig) selvfølgelig bliver overvældet af alt muligt, vi har lyst til at købe. Croissanter, donuts, jordbærslik og buggles, just to mention af few..
…Mest af alt bliver jeg dog begejstret over de fantastiske minions tictacs, som jeg ikke har kunne finde før nu, men som dog smager lidt mærkeligt. Af banan…
…Fik vi endelig taget os sammen til at cykle ned i byen kl. 2 om natten, og var selvfølgelig fuldstændig gennemblødte, da vi kom frem.
…En smule ubeslutsomme, beduggede og lidt triste, satte vi kurs mod Café Paradis, som så viste sig at have sommerlukket indtil august.
…Det føltes som et vådt slag i vores i forvejen meget våde ansigter, og vi besluttede os for at gå hjem og i seng i stedet. Vild ungdom!
…Måske netop derfor havde jeg en ret overskudsagtig tømmermændssøndag, og fik lavet bananvafler, bagt gulerodsboller og glutenfri (of course) lasagne til aftensmad. Mere om den i denne uge.
…Følte jeg på mærkelig vis en stor hausfrau-glæde, da kæreste ringede og fortalte, at han havde lavet min bolognese for sine forældre, og at min havde været 10 gange bedre. I win! (undskyld, skat)
…Begyndte jeg for alvor at se frem til min solo-ferie på Mallorca om kun 9 dage. Giv mig soooooool!!!! Nu.
…Har jeg virkelig set frem til DR3s meget opreklamerede katte-uge. Altså.. Så meget kat i fjernsynet kan kun være godt.

Photobucket

10 kommentarer

  • Laura

    Har arbejdet hele dagen med en radio kørende i baggrunden – så kan jeg godt fortælle at man får spat af kat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Eeeeej! Sender de også kat i radioen?? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Drog vest på? Bor han i København? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Vest på som i Vestjylland. 🙂 Der bor hans forældre, som han har besøgt meget i denne måned.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aperol Spritz – går man aldrig galt i byen med.
    Mit første år med kendskab til netop denne drinks, og det er helt helt forkert en opdragelse jeg har fået 😉

    Kh Louise // http://bylouise.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Der har desværre heller ikke været meget aperol spritz i min opdragelse, men det hjalp gevaldigt at tilbringe 3 måneder i Italien. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Holder DR3 Katte-uge?!?!?!? HVORDAN HAR JEG MISSET DET?!?!
    Overvejer helt seriøst at slæbe mit fjernsyn op på tredje sal fra kælderen nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      GØR DET. Ellers kan du jo også bare se det live på din computer. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glæder mig overdrevent til lol-katte. Det kan kun blive godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: poloshirt and denim skirt