I sidste uge #48

 photo ugens_48.jpg

…Blev mit kvarter endnu engang invaderet af Aarhus Festuge, og selvom jeg virkelig prøver at være tolerant og åbenhjertet, så må jeg indrømme, at jeg glæder mig til næste år, hvor jeg ikke længere skal høre på bongotrommer flere timer hver eftermiddag og kæmpe en brag kamp for at komme ind til min baggård med min cykel.
…For den “hemmelighed” jeg forsøgte at vente med at fortælle om i sidste uge var nemlig, at jeg flytter sammen med kæresten.
…Og bestemt ikke at jeg er gravid, hvilket flere af mine veninder ellers spurgte om. Kan vi lige sætte den tanke på standby, tak.
…Hvad jeg dog ikke har fortalt er, at jeg (okay vi) får et værelse kun til tøj og kontor. Amen hallo!
…Var jeg ude og spise med Fashion Unit på Slap Af, og det var såååå godt.
…Jeg havde min nye kjole på fra Wood Wood, og den er altså virkelig læks.
…Var jeg til afskedsfest for min veninde, der skal 9 måneder til Armenien (et land jeg ved utrolig meget lidt om, fandt jeg ud af), og der blev grillet for nok sidste gang i år.
…Købte jeg et par culotte bukser (jeg kommer altid til at tænke på culottesteg) for allerførste gang, og jeg er blevet ret så stor fan. Outfitindlæg kommer snarest!
…Spiste jeg en hel æske hindbærflødeboller med lakridsdrys fra Spangsberg. Wups.
…Var jeg til fødselsdag hos min veninde, som havde pyntet op med denne helt geniale minionsvimpel.
…Aftenens højdepunkt var dog nok den kolossale chokoladekage med flydende karamel i midten. Oskriften er i øvrigt fra Hummingbird Bakery.
…Det var til gengæld virkelig op-ad-bakke, da jeg skulle cykle hjem og prøvede at tage mine pumps på (som normalt plejer at være lidt for store), og mine fødder tilsyneladende var blevet halvandet nummer større. Av, en smertefuld cykeltur!
…Søndag var jeg til familietamtam, og selvom jeg havde forsøgt at tænke taktisk og drikke shandy øl med kun 2,5% alkoholprocent, så var jeg virkelig bleg i betrækket efter kun 6 timers søvn.
…3 kvarter i en lokalbus er virkelig heller ikke noget, der hjælper på den situation.
…Hvad der til gengæld altid hjælper på tømmermænd er at se Minions. Og sådan er det bare. Og sundae-is med karamelsauce fra McD.

Photobucket

3 retters middag på Slap Af

 photo IMG_0389.jpg

Jeg har været på Slap Af i Studsgade to gange tidligere. Det ene var i forbindelse med eventet med mademyday, og det andet var betalt personalefest. Hvilket betyder at jeg har kunne mæske mig af alle herlighederne, og at der aldrig har manglet noget. Det gjaldt også for onsdagens middag, hvor alle os bloggere fra Fashion Unit var samlet for at catche up og udveksle idéer. Jeg vil ikke sige så meget, men der kommer snart til at ske ting og sager på den front.

Men for at komme tilbage til det vigtige – maden. Vi startede godt ud med lækre drinks (dem forstår Slap Af virkelig at lave) og deres gode brød med mayo, som er så god, at den sagtens kunne udgøre hele min menu. Til forret fik vi en let ret med stegt mørksej med kartoffelchips, og hovedretten var en lækker og mør oksecuvette. Vi vidste ikke, hvad desserten var, før den kom ind på bordet, og det vil være løgn at sige, at der ikke gik børnehave og hvinende skrin igennem hele restauranten. “Ej, det er jo den bedste dessert – den er så fotogen!” Naboboderne har uden tvivl haft et grin over alle vores kameraer og næser begravet i telefonerne – for ikke at snakke om gruppebilledeopstilling. Men sådan er det, når man er ude med bloggerne. Men desserten smagte nu heldigvis også virkelig lækkert, den var ikke kun flot. Brændte skumfiduser, jordbær, chokoladekage, ananas og havregrynskugler rullet i frysetørret hindbær sat på pinde og så smeltet chokolade at dyppe det i. Hvis vi ikke var mætte i forvejen, så blev vi det i hvert fald af den bedste chokoladefondue dessert, jeg nogensinde har fået. Dem har jeg måske heller ikke fået så mange af, men stadigvæk. Jeg var godt flyvende på chokolade, vin og drinks, da jeg gik derfra – som sædvanlig.

 photo IMG_0406.jpg photo IMG_0422.jpg photo IMG_0412.jpg photo IMG_0424_2.jpg photo IMG_0435.jpg photo IMG_0433.jpg photo IMG_0475.jpg

Photobucket

Hårbånd favoritter

pagik_headband
1. ASOS jewel, 106 kr. 2. Johnny Loves Rosies headband, 191 kr. 3. ASOS black knot, 32 kr. 4. Johnny Loves Rosies pink knot, 191 kr. 5. Hersheson braided, 351 kr.
6. Nelly hvid sløjfe, 79 kr. 7. Johnny Loves Rosies scarf print, 191 kr. 8. Namrata orange, 117 kr. 9. ASOS grey, 85 kr. 10. ASOS jewel, 196 kr. 11. ASOS floral lace, 64 kr.

Jeg er vild med hårbånd! Det er praktisk, femimint, det kan redde en dårlig hårdag, og så giver det nye uanede måder at farvekoordinere ens outfit på. Især det sidste er jeg stor fan af. Netop derfor vil jeg også gerne have endnu flere hårbånd udover mit lyserøde fra Pico. Mit yndlings af disse er faktisk det lyserøde fra Johnny Loves Rosies. Hold op, hvor er det flot bundet – hvis man kan kalde det det. Det gør dog selvfølgelig farvekoordineringen en smule kedelig, at jeg tilføjer endnu et lyserødt hårbånd til samlingen og ikke et i en anden farve. Har I nogle hårbåndsfavoritter eller tip til gode steder at finde dem?

Indlægget er lavet i samarbejde med ASOS og indeholder affiliate links.

Photobucket

August boligønsker

bolig_august 1. Wild Nature fotoprint, 469 kr. 2. Sofakompagniet Ellen sofa, 4.499 kr. 3. IKEA tæppe, 499 kr. 4. House Doctor vase, 60 kr. 5. IKEA taburet, 399 kr. 
6. Ellos pude, 399 kr. 7. H. Skjalm P. pendel, 750 kr. 8. Kelim pude, 449 kr. 9. Hübsch marmorsæt, 329 kr. 10.  Ellos bakke, 299 kr.
11. Ellos lysestage, 199 kr. 12. House Doctor lyskæde, 330 kr. 13. House Doctor vase, 75 kr. 14. House Doctor kurv, 120 kr. 15. Meraki håndsæbe, 120 kr. 16. Meraki opvaskemiddel, 100 kr.

Det blev ret hurtigt gættet, hvad det var for en beslutning, jeg forsøgte at holde hemmelig i mandagens indlæg. Mig og kæresten flytter nemlig sammen! Ja, det er altså ret store beslutninger, især for én som aldrig har boet med en kæreste før (mig). Det vil jeg gerne fortælle meget mere om på et senere tidspunkt, i dag skal det handle om nogle af de boligønsker, der er dukket op siden beslutningen. Vi flytter ind allerede d. 1. november, så det har sat gang i en masse tanker, idéer og diskussioner. Vores største ønske er nok en ny sofa, når økonomien er til det. Den grønne sofa fra Sofakompagniet er lidt af et drømmeønske, selvom den egentlig er ret billig af en sofa at være. Vi har heldigvis de mest vigtige møbler i forvejen, og da en flytning i sig selv jo er dyr, har vi planer om at tænke kreativt i forhold til de sidste ting, der kommer til at mangle. En billig men personlig løsning er vist noget, vi begge kan gå ind for. I det hele taget glæder jeg mig bare så meget til at indrette en hel lejlighed, at gå på jagt efter spændende pyntegenstande og dimsenoter og at finde de fine ting frem, som jeg har gemt væk siden jeg flyttede ind på mit nuværende værelse.

Indlægget indeholder affiliate links. 

Photobucket

En søndag i ø-haverne

 photo IMG_0262.jpg

Søndag var måske den sidste rigtige sommersolskinsdag i år, så jeg er ret glad for, at vi valgte at bruge den på at spadsere ud til den nye havnebydel, også kaldet Aarhus Ø. Det er vist over et år siden, hvis ikke halvandet, at jeg har været derude og vende sidst, og der er heldigvis sket en del siden sidst. Vi gik primært derud fordi vi begge havde lyst til at snuse til det nye ø-haverne, og vi endte vist begge med at blive ret forelsket i stedet og idéen. Forestil jer en stor pallekasse, som er din egen private køkkenhave eller blomsterbed. Du kan plante alt fra gulerødder, tomater eller kæmpehøje solsikker og dekorere kassen på din egen kreative vis. Alt imens du nyder de andre små haver og den smukke udsigt til skoven, stranden, Mols og Isbjergets takkede bygninger. Hvis ikke det er den helt perfekte haveløsning for byboere, der bor på 4. sal, så ved jeg virkelig ikke, hvad det er. Vi har i hvert fald skrevet os på ventelisten, og jeg håber inderligt, at jeg kommer til at høste mine egne grøntsager næste år.

 photo IMG_0274.jpg photo IMG_0305.jpg photo IMG_0334_2.jpg photo IMG_0336.jpg photo IMG_0362.jpg photo IMG_0331_2.jpg photo IMG_0360.jpg photo IMG_0361.jpg photo IMG_0368_2.jpg

Photobucket
Older posts