Outfit: white shirt dress

Mallorca diary #3 Port de Sóller

 photo IMG_9303.jpg

Ved Palmas store bus og togstation ligger en særskilt perron med det buede skilt Ferrocarril de Soller hængende over indgangen. Herfra kan man tage et gammelt veterantog, som kører igennem bjerge og det tørre landskab til byen Sóller. Toget er lidt af et turisttog og koster 15 € per vej. Det er en rigtig flot tur, men turen tager dobbelt så lang tid som den offentlige bus, der til gengæld kun koster under 3 €. Hvis man har tiden (og pengene) er det en fin tur, men der er ingen grund til at tage toget begge veje, med mindre man altså virkelig brænder inde for at fyre nogle euro af. Sóller er en flot lille by med gamle sporvogne kørende igennem byen, der fragter én til havnebyen Port de Sóller. Den tur koster 5 €, og den skal man bestemt ikke snyde sig selv for. Udsigten til havet, der kommer snigende rundt om hjørnet, er helt fantastisk og man kan praktisk talt plukke citroner og appelsiner fra træerne, man kører forbi. Det var der rent faktisk nogle tyskere der gjorde, ved ikke om det er så velset.

Port de Sóller er den smukkeste havneby med fint hvidt strand og lystbåde hvilende i det blå vand. Man kan fint bruge en lille dag der, især hvis man har strandtæppe og bikini med. Jeg forestiller mig, at der også er gode gåture i klipperne, der omkranser bugten, men jeg havde ikke lige taget mine gåsko på den dag. I stedet gik jeg langs vandet og kiggede i de mange strandbutikker og små butikker i de skrå gader. Til sidst plantede jeg mig på en af de mange restauranter lige ud til bugten, og spiste en helt fantastisk risotto med kæmperejer. Jeg ville ellers gerne have smagt paella, men de fleste steder serveres det kun til mindst to personer, og det kunne jeg jo alligevel ikke præstere. En ting, jeg dog godt kunne smage, var Sóllers appelsin-is-dessert. Sóller er kendt for deres virkelig gode appelsiner, og det mangler da heller ikke af steder, hvor man kan købe friskpresset appelsinjuice og den her is-dessert, som jeg nu komplet har glemt hvad hedder. Men den indeholder i hvert fald appelsinjuice, is og flødeskum – så hvidt jeg lige kunne smage, og er meget forfriskende i varmen.
Da jeg skulle hjem, endte jeg med at gå en kæmpe omvej og bruge omkring en time på at finde den offentlige bus tilbage til Palma. Noget der skulle vise sig at blive en tendens de efterfølgende dage også. Busstationen (eller nærmere stoppestedet) i Sóller ligger en kilometers penge væk fra togstationen, som er byens centrum, og der er ikke nogen umiddelbar logik i placeringen. Så det bør man lige undersøge på forhånd, så ikke man bruger hundredvis af datakroner på gps.

 photo IMG_9377.jpg photo IMG_9341.jpg photo IMG_9352.jpg photo IMG_9374.jpg photo IMG_9380.jpg photo IMG_9373.jpg photo IMG_9414.jpg photo IMG_9472.jpg photo IMG_9370.jpg

Photobucket
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: white shirt dress