Outfit: mandehadebukserne

Mallorca diary #4 Palma by night

 photo IMG_9131.jpg

I troede måske, at det var slut med Mallorcabilleder? Slet ikke, jeg har mere endnu at vise! Jeg synes virkelig, at der er noget helt særligt ved Sydeuropæiske byer om aftenen. De summer af liv på en helt anden måde end vi kender det fra Norden. Den første aften på Mallorca var et ret godt eksempel på det. Jeg gik langs strandpromenaden for at se solen gå ned, og da jeg nåede katedralen vrimlede det pludselig med mennesker med picnictæpper under armen og taskerne fulde af slik og sodavand. Foran katedralen var der nemlig opstillet en stor skærm, der talte ned til Hitchcock filmen Marnie. Da filmen gik i gang kunne man høre kollektive skrig og jubler helt til den anden side af vandet, og hvis ikke jeg var så træt, så havde jeg uden tvivl slået mig ned iblandt de mange tilskuere.

Palma har virkelig mange lækre madsteder at byde på, det kan dog være en god idé at undersøge tingene lidt på forhånd. Pga. de mange turister syntes jeg i hvert fald, at det kunne være svært at se om restauranter var flittigt besøgt på grund af maden eller placeringen. Flere steder er ofte fyldt op, så det kan være en god idé at reservere et bord på forhånd, hvis man rigtig gerne vil besøge et sted. Fx gik jeg forgæves til den meget populære tapaskæde Tast. Et sted jeg var blevet tippet om, og som heldigvis havde plads, var UMBU, der ligger i et meget turistet område ved katedralen. Jeg besluttede mig for, at der også skulle være plads til i hvert fald én god gourmetoplevelse, og det er et sted, der virkelig klart kan anbefales. Jeg gav ca. 230 kr. for tre tapasretter, et glas vin og kaffe, hvilket kan virke pebret i forhold til de omkringliggende restauranter, men man får virkelig en fantastisk madoplevelse og god service for pengene. Det er klart sjovest, hvis man er flere, så man har mulighed for at dele retterne og smage mere. Hvis man ikke har spist tapas på en spansk restaurant før, så kan det godt virke lidt forvirrende at finde ud af, at tapas faktisk ikke betyder det pølse-oste-bord med dip, som man plejer at forbinde det med herhjemme. Det er derimod en masse små retter fra grøntsager til kødretter, og menukortet byder på en lang række af retter at vælge imellem. Men som tjeneren på UMBU fortalte, så kan de fleste ikke spise mere end 2-3 retter, hvorfor man jo ikke får smagt særlig meget forskelligt, når man sidder til bords alene. Det kan godt virke lidt vulgært at spise sig igennem en tallerken kun med kød, men på den anden side føltes det også som en endnu større fest. Men åh, jeg drømmer stadig om den gazpacho med mango og grønne tomater. En af de bedste supper jeg nogensinde har fået.

 photo IMG_9067_2.jpg photo IMG_9112_2.jpg photo IMG_9277.jpg photo IMG_9153.jpg photo IMG_9208.jpg photo IMG_9513.jpg photo IMG_9518.jpg photo IMG_9155.jpg photo IMG_9227.jpg

Photobucket
   

2 kommentarer

  • Sikke en masse smukke og flotte billeder, hvor man nærmest kan leve sig ind i dem. Må jeg spørge hvilke kamera du bruger? :).. De er virkelig flot taget billederne og i så god kvali også! 🙂

    God aften!
    http://www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tusind tak! Det er virkelig dejligt at høre. 🙂 Jeg bruger et canon 60D (købt brugt) og objektivet EF 40mm f/2.8. Objektivet bliver kaldt “pandekageobjektivet” og er helt genialt til at have med rundt, da det er så fladt og vejer så lidt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: mandehadebukserne