Outfit: new Gestuz coat

TV-shows I’ve watched lately #3

 photo tv-show breaking bad.jpg photo tv-show houseofcards.jpg photo tv-show brooklyn nine.jpg photo tv-show orange.jpg photo tv-show sherlock.jpg
Breaking Bad. House of Cards. Brooklyn Nine Nine. Orange is the New Black. Sherlock. 

Der er ret langt imellem de her indlæg. Men altså, det tager jo også en del længere tid at spise sig igennem en TV-serie i forhold til en film. Jeg er nemlig ikke typen, der går i gang med mange forskellige TV-serier. Jeg starter på en og ser den færdig før jeg starter på en ny (som reglen i hvert fald). Her er derfor både serier, som jeg har set færdig for noget tid siden, serier jeg lige er gået i gang med, og serier hvor jeg venter på næste sæson. Breaking Bad kværnede jeg igennem da jeg var på dagpenge i januar-februar, og jeg elskede den. I perioder levede jeg mig så meget ind i den, at jeg om natten havde drømme, hvor jeg var en del af et narkokartel og snuste til døden flere gange. Jeg vidste (heldigvis) ikke så meget om seriens drejninger og karakterer inden jeg startede, så jeg nåede at blive overrasket, chokeret og skifte empati optil flere gange. At drage paralleller til House of Cards vil derfor nok heller ikke fornærme nogen. En serie jeg er sindssyg imponeret over især produktionsmæssigt, og så er Kevin Spacey altså helt genial. Orange is the New Black er der jo lige kommet en ny sæson af, og det var også en, jeg startede på, da jeg var på dagpenge (shit, jeg lyder produktiv). Selvom Piper betegnes som hovedrollen, så er seriens styrke for mig, det meget brogede og varierende karakterkatalog. Der er mange personer og historier at følge med i, men alligevel bliver det aldrig forvirrende og det hele bliver knyttet sammen, så man aldrig mister fokus. Jeg har lige genset Venner for tyvende gang eller noget i den dur, så for at skabe lidt variation, er jeg netop startet på komedieserien Brooklyn Nine Nine, der kort og godt handler om en politistation med nogle lidt tossede typer. Sherlock har mig og kæresten netop set færdig, og vi venter nu på at den nye sæson snart kommer. Selvom hvert afsnit har en films længde, holder den spændingen lige til det sidste, og Cumberbatch og Freemans sammenspil er virkelig fantastisk – for ikke at snakke om seriens øvrige skuespillere.

Photobucket

7 kommentarer

  • C

    Græder lige lidt over, at vi nok ikke får en ny sæson af Sherlock før 2017. Jeg blev færdig med det på dette tidspunkt sidste år. Sikke en pinsel 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Neeeeej!!!! Går der så lang tid????

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brooklyn Nine Nine har jeg aldrig hørt om – men tossede typer lyder som lige noget for mig! Mangler virkelig en god serie (som jeg ikke har set) på omkring de 20 min. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Faldt tilfældigt over den på netflix, men tror egentlig at den er relativ kendt over there. 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi kom aldrig igang med Breaking Bad, da første afsnit ikke rigtig fangede…er den virkelig værd at se? :p Har du iøvrigt set mini-serien Fargo? Det er virkelig en god og spændende serie, der nærmest er smuk og kunstnerisk!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Så vidt jeg husker, blev jeg ret hurtigt fanget af den, så jeg kan kun anbefale at prøve igen. Lige bortset fra sidste sæson (som det desværre er med mange serier), så holder den virkelig et højt niveau igennem alle afsnit. Elskede den virkelig. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Fargo har jeg forresten ikke set, men den står på listen! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: new Gestuz coat