Aarhus-anbefaling: WeDoBurgers

Om at finde kærligheden (på Tinder)

brylluupCheesy billede fra min fætters bryllup i august.

Nu bliver det lidt personligt. Jeg startede den her kladde helt tilbage i januar, men den har været svær at skrive færdig. Svært at vide hvornår det var det rigtige tidspunkt at poste den. Med tiden blev jeg også i tvivl, om der overhovedet var nogen grund til at blive så personlig. Men at dele mine tanker var jo netop grunden til, at jeg lavede den her blog. Så nu har jeg sat mig ned for at skrive indlægget færdigt. Det handler nemlig om kærligheden, og om hvor svært jeg havde det med kærligheden før jeg mødte min kæreste.

Det var egentlig ret let og ubesværet og uden de store armbevægelser, at jeg for over halvt års tid siden, fik smidt det kort på bordet, at jeg ikke længere var single. Især når man tænker på den store indflydelse og betydning, det har fået for mit liv. Jeg har aldrig tidligere inddraget jer så meget i mit kærlighedsliv, mest fordi det var ikke-eksisterende eller for pinligt og hjerteskærende til at dele. Men nu har jeg besluttet mig for at dele lidt ud af det, som mit hjerte har oplevet. Måske sidder der nogen derude, som kan nikke genkendende til dele af det. Som måske endda finder trøst i at det faktisk kan lykkes, på trods af hvor håbløst det på et tidspunkt end kan se ud. Før min kæreste var jeg single i 5 1/2 år, sådan cirkus. Min gymnasiekæreste var den sidste mand, jeg havde kaldt en kæreste, og et eller andet sted havde jeg måske aldrig heller været helt lykkelig i det forhold. Men sådan er det jo tit med de første skolekærester. De efterfølgende år skulle byde på rigtig mange op-og nedture. Nogle af nedturerne smertende lange. Jeg mødte flere forskellige fyre og datede fast i længere perioder, men det endte altid med et knust hjerte. Og for hver gang mit hjerte blev mast en smule, havde det sværere ved at hele og byde en ny velkommen uden at have paraderne helt oppe. En forstod mig ikke, og jeg forstod heller ikke ham, en ville hellere være en fri fugl og en tredje ville jeg ønske, at jeg var blevet venner med i stedet. Relationer som jeg blev klogere af, men som gjorde ondt. For desværre opnår man først visheden på den anden side, når det har gjort ondt. Efter man har været igennem tårer, vrede og frustrationer og uforståelse over, hvad der er galt med én, og hvorfor man altid finder den forkerte. Min kære farfar har endda lavet den konklusion, at måske var jeg bare ikke én, der ville have en kæreste (siden jeg aldrig havde nogen med til familie-komsamster). At finde kærligheden var tydeligvis nemmere i gamle dage.

Jeg har haft perioder, hvor jeg dyrkede singlelivet med fest og farver, og perioder hvor jeg forbandede mænd langt væk og slet ikke havde håb eller energi til at ville starte noget med nogen som helst. Det ville jo alligevel bare ende på samme måde igen – som det altid gjorde, og så er det altså nemmere at spærre sine følelser og forventninger inde, for så er man i hvert fald ikke den, der bliver såret. Det var på sådan et tidspunkt, at det hele pludselig forandrede sig. Jeg mødte én, der brugte lang tid på at vinde min tillid, og som stod fast da han først have fået foden indenfor døren. Med mine forliste forhold i bagagen og sårede følelser har jeg ikke været nem at komme ind på livet af, og jeg havde uden tvivl min skepsis og tilbageholdenhed. Derfor er jeg også evigt taknemmelig for, at han ikke gav op. For i dag kan jeg ikke leve uden ham. I virkeligheden var jeg vant til at overfortolke og og ikke tro på det, en fyr sagde eller gjorde – eller også lagde jeg for meget i det. Men for første gang havde jeg følelsen af, at der ikke gemte sig skjulte hensigter og at jeg ikke behøvede at spille et spil for at virke attraktiv, men at jeg derimod kunne være mig selv fuldstændig. Pludselig kunne jeg finde mening i mit tidligere håbløse og ulykkelige kærlighedsliv. Jeg havde ventet på at lige præcis ham og jeg skulle finde hinanden, og måske havde jeg ikke gjort det uden at få nogle knubs på vejen. Nu starter vi snart et helt nyt kapitel, når vi skal til at flytte sammen ikke engang et år efter, at vi har mødt hinanden. Et år minus en måned. Men det føles helt rigtigt. Og ja (det I alle har ventet på), vi mødtes på Tinder.

Photobucket
   

52 kommentarer

  • Louise

    ELSKER det der billede 🙂 hvor er jeg glad på dine vegne. Har selv rodet rundt med min første kæreste alt for længe, selv om det dræner mig for energi og ikke gør mig lykkelig, så er det trygheden ved at have “en” der er så addictive. Nu er jeg komet på tinder og håber der er en derude til mig! 🙂 tak for det her indlæg! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Det er nemlig ofte den “fælde”, man falder i. Og ingen burde nøjes med et forhold, hvor de faktisk er mindre ulykkelige end hvis de er alene. Godt, at du kom ud af det og held og lykke med at finde den rette. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lily

    Har knuselsket din blog i flere år, men det her indlæg tager den op på et endnu højere niveau. Tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Jeg har også mødt min kæreste på Tinder. Vi har snart været sammen i 1,5 år 🙂 Vi har begge i dag lidt svært ved at forstå, hvordan vi kunne være så “heldige” at finde hinanden derinde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Jeg er rigtig glad for, at du valgte at dele dette. Jeg har selv været single siden gymnasiet – også i 5 år nu – og har også både datet meget og haft mange, lange ensomme perioder. Jeg har fået så mange slag over snuden, at jeg efterhånden ikke orker at forsøge mere. Derfor er det rigtig rart at høre din historie. Det giver lidt håb 🙂
    Og stort tillykke til dig og din kæreste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Jeg kan sætte mig helt ind i hvordan du har det, så jeg er rigtig glad, hvis min historie kan give lidt håb. Det skal nok lykkes, når du mindst af alt venter det. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hvor er det dejligt at høre. Jeg dater selv en fyr, jeg har mødt gennem tinder, som jeg rigtig godt kan lide. Så det burde ikke være sådan et tabu, at sige at man har mødt sin kæreste gennem tinder. Du er for sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Det burde det bestemt ikke være! Kommentarfeltet tyder i hvert fald på noget helt andet. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martha

    Hvor er det dejligt at høre! Har aldrig haft en kæreste og er så småt ved at miste troen på at jeg nogensinde vil finde en, da jeg gang på gang er blevet svigtet. Men dejligt at høre at der er håb forude!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Det er jeg virkelig ked af at høre, Martha. Krydser fingre for at du snart finden lykken. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hvor er det bar et helt vildt dejligt indlæg at læse. Selv har jeg lige været i gennem et hårdt breakup, og det er rart at høre, at der er lys på den anden side af tunnelen.
    Virkelig skønt, for en følelsesfuld teenager som mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Jeg er så glad for at høre, at indlægget kan skabe lidt lyst for enden af tunnelen. Håber du snart finder kærligheden. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg kan nikke genkendende til det HELE! Det med at have et forhold til gymnasiekæreste, hvor man kan se at man ikke var helt glad. Dertil at gå i tre år uden en kæreste, men med en masse op- og nedture og især en manglende tro på, at jeg så nogensinde ville blive lykkelig – At jeg nogensinde var nok for nogen og at nogen var det samme for mig. At finde et forhold, hvor man er ligeværdig og lige glade for hinanden. Dét troede jeg aldrig skulle ske, men Tinder løste det også for mig. Har nu en kæreste som er bedre end jeg nogensinde havde turde håbe på.
    Dejligt at høre at det også er sådan for dig Pernille! 🙂 Har fulgt din blog lige siden den startede, så føler lidt du er en “cyber”-veninde, som man derfor håber på har det godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Hvor er det også en dejlig historie. Det er på en eller anden måde en lettelse, at man ikke er den eneste, der haft det svært og gået med de samme tanker. Men når man finder den rigtige, er det jo det hele værd. 🙂

      Og tusind tak fordi du har fulgt med siden start. Håber du har lyst til at følge med længe endnu. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Kirkegaard

    Det er som at høre en beskrive mig og mit liv. Jeg er netop flyttet sammen med min kæreste som jeg har været sammen med lidt over et år nu. Vi fald over hinanden på tinder. Han var faktisk den første som skrev til mig på tider og vi skrev sammen et halvt år uden at mødes. Jeg var meget skeptisk at det var muligt at kunne falde for en du aldrig havde mødt før. Men jeg var ikke i tvivl da først mødte ham og vi var kærester en måned efter første møde ansigt til ansigt.
    Din beskrivelse af at du er taknemlig over at han stod fast og kæmpede da han først fik en fod indenfor, er lige sådan jeg har det. Jeg kunne ikke være mere lykkelig over han ikke opgav selvom jeg var meget svær at komme tæt på.
    -Dejligt du ville dele dette opslag med os ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Ej, hvor er det bare en fin historie. Tak fordi du vil dele den, og stort tillykke til jer! Selv måtte jeg dog lige igennem flere forskellige på tinder, hehe. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Så fint beskrevet! Jeg kan helt sikkert genkende mange af de samme tanker. Tak for din deling! Du er sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tak, Camilla. Det er altid en lettelse, når man finder ud af, at man ikke har været den eneste med hjertesorger. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Du er bare så sød og sej! Alt muligt held og lykke til jer fremover 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Augusta Føhn Bergmann

    åh, det lyder præcis som mit liv du beskriver! det har været sådan i fire år nu, og jeg er altså ved at miste modet. bliver forfulgt af fyre, der på den ene eller anden måde har en ekskæreste der ødelægger det hele. enten finder de sammen igen, eller også er de liiige kommet ud af forholdet – og glemmer at fortælle mig det! føler der knækker et lille stykke af mig hver gang, og det er svært at få det stykke bygget op igen. håber at jeg snart finder lykken, ligesom du har gjort. kæmpe stort tillykke til dig! – du virker som en virkelig sød og sympatisk pige. og smuk er du også! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Øv, man. Det lyder altså også urimeligt, at du skal være så uheldig, og at man skal gå så meget igennem. Hvad jeg selv kan sige er dog, at alle de “dårlige” forhold har betydet, at jeg slet ikke var i tvivl om, at det var det rigtige, da jeg mødte min kæreste. Selvfølgelig har man altid lige lidt tvivl i starten, men i modsætning til de andre fyre, så virkede det hele bare nemmere og rigtigt. 🙂 Alt held og lykke til dig og kærligheden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kine

    Du er så sej Pernille!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine

    Et ord; wauw!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitta

    Åh, det er dejligt med den kærlighed! Selv har jeg også fundet manden i mit liv på Tinder og her et år efter er vi netop flyttet sammen.. Jeg har aldrig haft en rigtig kæreste før, men det er utroligt at det kan føles helt rigtigt, som du også beskriver det! Det er vidunderligt og tillykke med jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Åhh, hvor dejligt! Stort tillykke med kærligheden – det er fantastisk at høre at den findes derude.
    Jeg har fulgt dig i mange år nu og synes virkelig dine blogindlæg er inspirerende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tusind tak, Malene. Det gør mig virkelig glad at høre. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Juhuu hvor ser I søde ud :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh skøn læsning på sådan en søndag 😀 Det er sådan et dejligt billede af jer. Stort tillykke med det smukke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise-Lotte Andersen

    Iiih, det er en fin historie – det kunne faktisk have været min egen 🙂
    Jeg er gået igennem meget af det samme – ind til jeg mødte min nuværende kæreste, havde jeg aldrig rigtig kunne kalde nogen for “kæreste”, fordi vi ikke var enige om, hvad vi var. Det medførte lange, forvirrende og vanvittigt opslidende perioder. Ind til jeg besluttede mig for, at nu var det slut, og nu ville jeg finde en fyr, der rent faktisk ville mig. Så jeg oprettede en profil på en gratis netdatingside (for lige at prøve det af, før jeg smed penge i det). Og minsandten om ikke den første fyr, jeg skrev med derinde, endte med at blive min kæreste. Ren tilfældighed, rent held. Nu har vi været sammen i 3 år, og jeg kunne ikke forestille mig, at det var gået på andre måder.

    Så kan det altså lykkes for alle, det er jeg sikker på 😉
    Stort tillykke med jeres lejlighed! Jeg lover at hilse, hvis jeg møder dig i området 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Sikke en dejlig historie, Lise-Lotte. Man bør virkelig også kun bruge sin tid på én, som faktisk vil én.

      Håber vi støder på hinanden! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Dejlig historie. Tillykke med kærligheden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fint og personligt på den helt rigtige måde. Nogle gange kan ting næsten også blive for personlige at læse om, men hvor beskriver du bare kærlighed og forhold godt. Tillykke med kærligheden, for fanden 😀 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tusind tak, Laura. Jeg er rigtig glad for, at du beskriver det på lige præcis den måde, for det var nemlig også min intention.

      Fortsat god rejselyst til jeres eventyr!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Sikke et fint og livsvekræftende indlæg, at vågne op til. Jeg har fuldt dig siden gymnasie tiden, og har hele tiden håbet du ville finde kærligheden. Jeg er meget glad og taknemmelig for, at du vil dele dine tanker omkring et meget personligt emne. Det er meget skønt, at kunne fornemme på bloggen hvor glad du er ! Du fortjener det bedste, og jeg glæder mig meget til, at følge dig på sidelinjen når du tager hul på et nyt bolig kapitel med din kæreste. Et stort virtuel knus herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tusind tak for de søde ord, Maja. Et stort kram til dig også. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Åh et dejligt indlæg! Det er første gang jeg kommenterer, selvom je har fulgt med i meget lang tid. Det er dejligt at se et mere personlig indlæg. Jeg slår i samme situation som du gjorde og det gav mig da et håb om der findes nogle søde nogle, og at det kan lykkes. Tak for indlægget! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Dejligt at du havde lyst til at kommentere for første gang. Og endnu mere dejligt at det kunne skabe håb til kærligheden. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Årh, hvor er det så fint et indlæg. Og virkelig sejt, at du deler ud af din historie. Som faktisk ligner min, rigtig meget. Bortset fra, at jeg ikke har fundet “manden” endnu. Går lidt og bliver overbevist om, at faktisk ikke var en til mig alligevel. Jeg har i hvertfald mistet troen på tinder en smule.
    Men tillykke med det, hvor er det godt. Og han ser herre sød ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Hehe, tro mig! Den tanke har jeg selv tænkt RIGTIG mange gange. Men jeg er sikker på, at heldet vender for dig en dag. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Green

    Årh et dejligt indlæg! Det er så flot af dig, at du åbner op for noget så personligt. Jeg bliver helt varm inde i hjertet af at læse det. Jeg mødte også min kæreste på tinder for 11 måneder siden. Vi har boet sammen i 9 af dem, og nu har vi fået den dejligste hund, som vi har haft i 3 måneder! Og jeg kan sige det samme son dig – jeg kan ikke leve uden ham!
    Så kærligheden er til at finde på tinder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tusind tak, Malene. Og tillykke med kærligheden til dig også. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Fantastisk indlæg – stort tillykke med kærligheden <3

    Min kærlighedshistorie er desværre meget lig din, bare uden happy ending. Jeg har også kastet mig ud i Tinder, men synes godt nok den app er op ad bakke ind til videre. Har du nogen gode råd?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Mange tak, Christine!

      Tinder kan vist også byde på lidt af det hele, ligesom folk nok også søger meget forskellige ting derinde. Da jeg mødte min kæreste derinde var jeg i gang med min bachelor og brugte det faktisk mest som lidt sjov tidsfordriv. Jeg vil sige, at man ikke skal være bange for at skrive med lidt forskellige. Og hvis man så kommer på en vildt dårlig date, så er man da i hvert fald blevet den oplevelse rigere og klogere. Men jeg syntes sgu også, at der kunne være langt imellem snapsene. Tror vist, at jeg var på tinder on/off i et års tid. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aarhus-anbefaling: WeDoBurgers