Nytårsplaner

nytår_2015

De sidste to nytårsaftener har stået på stor fest og 12+ mennesker til spisning i mit gamle bofællesskab. I år er planen en lidt anden. Vi skal nemlig kun være kæresten og mig i vores lejlighed. Måske vi tager videre til en fest, måske ikke. Til at begynde med panikkede jeg lidt over at vi havde absolut ingen planer, og at der heller ikke ligefrem var en fest i sigte. Nytåret er jo “årets fest”, og det virker på en måde lidt “mærkeligt”, at man bare bliver hjemme. I hvert fald i forhold til normalen. Men så kom jeg forbi Cathrines indlæg om deres nytårsplaner, som også kun består af hende, kæresten og deres søde hund, og hun beskrev lige præcis de tanker, jeg har gået med og hun kom samtidig med nogle fine pointer. Der er ingen stress, vi kan koncentrere os om at lave god mad og hygge om hinanden. Noget vi måske sjældent når til daglig. Jeg skal selv arbejde til kl. 15 på dagen, så det er meget rart, at jeg ikke skal stresse for at blive færdig, når jeg kommer hjem, for der er intet sted, jeg skal stå ret, når klokken slår 18. Og hvis desserten bliver lidt forsinket, så er der heller ingen, der vil klage over det. For vi kan tillade os at køre lige præcis vores tempo. Efter nogle meget hektiske udsalgsdage i Magasin, så ser jeg faktisk frem til en nytårsaften, hvor jeg kan slappe af og ikke skal præstere for at holde en tidsplan. Det behøver jo ikke blive mindre festligt af den grund! Jeg har i hvert fald købt ind til alle former for drinks og i går aftes lavede jeg hjemmelavet rabarbersirup, der skal blandes med ginger beer, gin og lime. Mums! Menuen planlagde vi først i går, og da jeg har arbejdet dagene op til, står min kæreste for at handle ind. Indkøbslisten blev lang på trods af at vi kun er os to, så vi kommer i hvert fald ikke til at mangle noget. Til dessert skal jeg lave disse limetærter med marengs, og så har manden flottet sig og købt sorbetis fra Paradis Is med champagne -og hyldeblomstsmag. Jeg har heller ikke tænkt mig at spare på outfittet og andre festligheder, fordi vi bare vi kun er os to, og jeg glæder mig til at gøre mig klar og bruge timer på badeværelset. Jeg er sikker på, at det nok skal blive hyggeligt og festligt! Nytåret står også som noget lidt særligt efter sidste års nytårsfest. Det var nemlig der, jeg mødte manden for kun tredje gang. Jeg havde tusindvis af sommerfugle i maven, og havde næppe i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi året efter ville fejre nytår sammen i vores fælles hjem. Så på en måde virker det helt rigtigt, at vi fejrer vores næste nytår bare os to. Hvad med jer, hvordan skal I spendere jeres nytårsaften?

Photobucket

New in: Acne Adriana sneakers

 photo IMG_5722.jpg photo IMG_5723.jpg photo IMG_5735.jpg
Acne sneakers here (adlink). 

Pretty things come in pink boxes. Right? Det gjorde min julegave fra kæresten i hvert fald. Det skal dog siges, at jeg godt vidste, hvad der lå under juletræet. Jeg fik dem nemlig mod selv at give et bidrag (for så store gaver er vi trods alt ikke på endnu). Men derfor blev glæden bestemt ikke mindre! Altså. Omg, hvor er de flotte! Det simple design, det grove læder og ikke mindst smileyerne foran. Jeg har egentlig sukker efter dem længe, men med prisen på 2300 kr. for et par sneakers, så har vejen været lang til egentlig at overveje at købe dem. Men nu hvor jeg sidder med dem på fødderne, så føles de bare som alle pengene værd. Jeg er selv gået en størrelse ned i forhold til min normale størrelse, hvilket de fleste nok vil gøre. I går havde jeg dem på for første gang på arbejde – 9 timer hvor der blev gået en masse. Avs! De gnavede ret meget på mine to lilletæer (fjollet ord i flertal, egentlig), men med den kraftige læder er det vel også naturligt, at de skal gåes til. Heldigvis var det det eneste sted, de gnavede. Havde jeg valgt dem et nummer større, så havde de i hvert fald været alt for lange i længden. Det var godt længe, jeg kunne snakke om sådan et par sneakers. Men det er altså heller ikke hver dag, at man får sådan et par fine sneakers i gave. Knuselsker dem, det gør jeg i hvert fald. I kan i øvrigt finde dem her hos Acne, og så findes de desuden også i en helt glat udgave, i sølv, sort, lyserød og flere andre farver.

Photobucket

Outfit: new Gestuz dress

 photo IMG_5851.jpg photo IMG_5874.jpg photo IMG_5896_2.jpg photo IMG_5847.jpg photo IMG_5909.jpg photo IMG_5826.jpg Ellos jacket here, Gestuz dress here and Acne sneakers here.

Har I haft en god jul? Jeg synes godt nok, at dagene gik lidt for stærkt. Jeg havde nogle hyggelige og afslappende dage med familien og fik også næsten alt det, jeg ønskede mig. Heriblandt disse fantastiske sneakers fra Acne, som snart får helliget sit helt eget indlæg. I går modtog jeg kjolen, som jeg snakkede om her, og den er helt perfekt! Jeg elsker, at den jo egentlig bare ligner en sweatshirt over en fin nederdel. Jeg endte med at bestille den i både XS og S, da jeg var så meget i tvivl om størrelsen, men det blev XS, som jeg har beholdt. Der var i virkeligheden ikke den store forskel bortset fra at den var lidt bredere i small. Har I forresten set at jakken fra Ellos nu er sat ned til 559 kr? Jeg kan i hvert fald skrive under på, at det er et godt køb.

Indlægget indeholder affiliate links. 

Photobucket

I sidste uge #65

 photo ugens_65.jpg

…Var mine forældre på besøg til risengrød søndag aften, hvilket der kom nogle virkelig lækre klatkager ud af mandag morgen. Det var allerførste gang, at jeg havde lavet sådan nogle, og jeg fortryder virkelig, at jeg ikke har gjort det noget før. Men hvem siger også, at man ikke kan spise risengrød i januar?
…Var jeg ved at være godt træt af det danske vejr, som er skyld i, at jeg har brugt tre klippekort på at tage bussen i stedet for cyklen pga. af regnvejr efter at jeg flyttet.
…Fik jeg juleferie d. 22. december, og derhjemme holdte vi vores egen lille juleaften med en lækker grønkålssalat med and og pakkede de sidste kalendergaver op.
…Havde jeg et lettere kapløb med tiden, da jeg d. 23. december skulle nå både at købe de sidste julegaver, pakke til julen, hente støvler hos skomageren, hente min cykel hos Magasin (på grund af tidligere nævnt regnvejr), pakke de sidste gaver ind, overtrække mine honninghjerter med chokolade, følge kæresten ned til toget, møde min mor ved bussen og tage outfitbilleder (i lidt anden rækkefølge dog).
…Det lykkedes først og fremmest at få taget disse outfitbilleder imellem regnbygerne (nogen var ikke helt tilfreds med at blive tvunget ud i vejret for at lege fotograf).
…Og at overtrække i hvert fald halvdelen af honninghjerterne med chokolade. Hurra!
…Dog havde idioten her glemt sin seddel til skomageren, så jeg måtte stavre hjem med gaver på cykelbægeret i regnvejr for derefter at styrte ned i byen igen inden skomageren lukkede.
…Jeg blev dog positivt overrasket over, at butikkerne faktisk var til at komme til d. 23. Det var åbenbart ikke alle, der var ude i ligeså dårlig tid som mig (heldigvis).
…Havde jeg en superhyggelig juleaften med mine forældre og bedsteforældre, og jeg fik blandt andet disse sko, som jeg eeeeelsker.
…Var vi til julefrokost på Fyn, hvor der altid bliver serveret afsindig god mad – og alt for meget af det. Som hjemmelavet postej med rigeligt fløde og æbleflæsk. Ommenomme!
…Stod den på julefrokost nummer to lørdag, hvor jeg dog mest af alt kun kunne tænke på at komme tidligt hjem.
…Søndag morgen (nat) skulle jeg nemlig møde kl. 5, så vi kunne blive klar til at starte udsalg i Magasin kl. 7 søndag morgen. Yiikes!
…Heldigvis var der så mange mennesker, at tiden bare drønede afsted, og kl. 15 kunne jeg tøffe hjemad for at smide mig på sofaen.
…Min meget unormale søvn gav nærmest tømmermændsagtige følelser, som resulterede i pizza og disciplinen at falde i søvn på sofaen. Men det var jo også søndag.

Photobucket

ASOS udsalgsfavoritter

asos_udsalg2
1. ASOS knitted dress. 2. ASOS turtleneck top. 3. ASOS sock boots
4. ASOS WHITE shirt. 5. ASOS tweedy trousers. 6. Dr Denim boyfriend jeans.

asos_udsalg1
7. ASOS leather boots. 8. ASOS leather jacket. 9. ASOS oversize coat.
10. ASOS white shirt. 11. ASOS ankle grazer jeans. 12. ASOS stripe tunic.

Vi har knap nok fået slugt julemaden og fået pusten igen efter juleræset, og så er januarsudsalget ovre os. Jeg har det lidt ambivalent med det, egentlig. Da jeg var yngre så jeg frem til januarsudsalget med stor forventning. Men dengang havde vi heller ikke fået kastet tilbud i nakken af os i løbet af hele december, og vel nærmest hele året, faktisk. Måske lidt i protest (og helt sikkert mærket af, at jeg står i butik) har jeg derfor også købt meget få af mine julegaver på tilbud. Jeg flygtede ud af byen, da der var Black Friday, og jeg har ikke orket at stresse rundt i byen eller lede nettet tyndt for at finde lige det sted, hvor blusen var billigst. Derfor har jeg måske glædet mig lidt mere til januarsudsalget, end jeg ellers ville have gjort. Jeg stresser dog ikke over, at jeg skal nå ud og kigge i alle butikkerne på den første åbningsdag. Jeg mangler jo reelt set ikke noget, så jeg går nok heller ikke glip af så meget, hvis jeg ikke er en af de første, der kommer ind af dørtrinnet, når udsalget starter. Vi starter udsalg i Magasin i morgen, og der bliver helt sikkert drøn på. Jeg har selv et par ting, jeg har luret på, men nu må vi se, om jeg lader mig rive med. Min ambition er kun at købe gode kvalitetsting, som vil få en nyttig plads i min basisgarderobe. De ting, man har kigget på hele året, men som var lige lidt for dyre til, at man ville investere. Et sted hvor jeg dog altid skal ind og lure på de mere sjove ting er på ASOS. Der kan man virkelig nemt lade sig rive med, når en sølvnederdel i plastik koster 80 kr. Men jeg synes dog, at jeg har fundet frem til nogle mere fornuftige ting, som jeg i hvert fald alle ville kunne bruge i min garderobe. I kan finde hele udsalget her.

SPONSORERET AF ASOS. 

Photobucket
Older posts