I sidste uge #72

Aarhus anbefaling: Forlæns & Baglæns

 photo IMG_7513.jpg photo IMG_7512.jpg

I lørdags var vi ude og spise på Forlæns & Baglæns på Jægergårdsgade. Et sted jeg kun har været en enkelt gang før, og for min kærestes vedkommende var det første gang. Stedet er en hyggelig tapasrestaurant med en skøn indretning med retro tapeter, forskellige tallerkener og fuglesang på toilettet. Forlæns & Baglæns kører med en overskuelig menu med virkelig velvalgte retter. Som en ægte tapasrestaurant bestiller man typisk flere forskellige retter, som man deler ved bordet. En måde at spise på, som jeg er virkelig stor tilhænger af. Det giver en afslappet stemning og en skøn fælles madoplevelse. Vi fik blæksprutteringe med urtedip, en velkrydret ret med kartofler og chorizo, og perlehøne med polenta og oliven. Der var ikke en finger at sætte på nogle af retterne, og perlehønen var så mør, at man kunne trække kødet fra hinanden med en gaffel. Kæresten nævnte endda, at smagene mindede ham om ferier i Spanien fra da han var barn med sin familie (hvilket må siges at være en stor kompliment til stedet, da han har spanske gener).

Forlæns & Baglæns kører med en menu, hvor man får 1 before-dinner cocktail, 3 tapas efter eget valg, 2 glas vin og 1 after-dinner cocktail for 475 kr. Det var netop den menu, vi benyttede os af med de tre retter, hvilket passede helt perfekt til os. Taget det i betragtning, at vi kun behøvede én menu, må det siges at være en meget rimelig pris. Er man sulten efter mere kan man altid bestille flere retter undervejs, og personalet er super gode til at spørge om man mangler noget eller fylde op i brødkurven, som serveres til alle retter. Personalet skal virkelig roses for at skabe en imødekommende og uhøjtidelig stemning. I deres drinks får man i øvrigt bestemt noget for pengene, så det er ikke usædvanligt, at man går derfra en smule tipsy. Jeg kan varmt anbefale at besøge stedet, og vi skal helt sikkert også forbi igen for at prøve nogle af de andre retter. Stedet er ikke så stort, så jeg vil anbefale at reservere bord, hvis man vil være sikker på at få en plads. Hvis man vil tage forsmag på stedet, så kan man også benytte sig af deres fish and chips tilbud fra kl. 12-18 til 90 kr. to stay eller 75 kr. to go.

 photo IMG_7520.jpg photo IMG_7515.jpg photo IMG_7529.jpg photo IMG_7535.jpg photo IMG_7532.jpg

Photobucket
   

12 kommentarer

  • Katrine Windfeld

    Jeg har virkelig længe gerne villet på Forlæns & Baglæns. Jeg er nemlig ret glad for tapas og har hørt de også skulle have et lækkert udvalg af spanske øl ? Blæksprutteringene ser gode ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Det ser virkelig lækkert ud! Jeg må invitere min kæreste med snarest 🙂

    Jeg har bare lige et spørgsmål. De 475 kr., er det pr mand eller i alt? 🙂 Jeg synes heller ikke rigtig det fremgår på hjemmesiden…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida V.R.

      Det vil jeg også gerne vide. Og er der mad nok så? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      For os var det helt tilpas (men nu er min kæreste heller ikke en, der spiser mega meget, haha). Andre med større appetit vil måske have brug for 1-2 flere retter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Det kan varmt anbefales. 🙂 prisen er for én menu, og så er det selv op til en selv, om man vil dele den eller tage en menu hver. Vi delte en menu og kom altså kun af med 475 kr. i alt. Tjeneren fortalte, at det var der flere der gjorde, og hvis de tre retter så ikke er nok, så kan man altid bestille flere undervejs, som så bare kommer oveni menu-prisen. De er generelt virkelig søde til at tilpasse det til det, man er sulten efter. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Beklager de mange spørgsmål… Men får man så kun én drink før maden og én drink efter maden? Og så et glas vin hver? Eller hvordan skal det forstås? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      De er igen noget, man aftaler med tjeneren. 🙂 Min kæreste drikker ikke vin, så jeg fik de to glas. Hvis man ville tror jeg også, at man fx kunne have fået to drinks før maden og ingen drinks efter. Ellers køber man jo bare de drikkevarer, man mangler udover.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Yes, så har jeg vist forstået det 😀 Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser simpelthen så lækkert og hyggeligt ud! Jeg har længe gerne villet besøge stedet, men har aldrig fået det gjort. Nu skal det altså snart være 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Min dude elsker blæksprutteringe! Hermed noteret

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I sidste uge #72