Outfit: London baby!

London diary | Notting Hill

 photo IMG_0223.jpgIMG_0191 photo IMG_0184.jpg

Her kommer så første lille Londonberetning. Jeg har ikke planlagt, at vores tur skal fylde vildt mange indlæg, men en håndfuld stykker bliver det nok til. Det virker oplagt, at skulle lave en shoppingguide, når man nævner London, men det har faktisk ikke fyldt specielt meget på vores tur. Der var ingen af os, der havde det store behov (eller penge) for at bruge masser af timer på shopping, og jeg kom da også selv hjem med kun to nye ting. Derimod har spisesteder været der, hvor vi har brugt flest penge, så det kommer der en lille guide til. Ellers bliver det bare små billededagbøger med ord omkring vores dage i London. Alle indlæg vil ligge i kategorien London, som I finderst i menuen rejseguide, så man altid let kan gå tilbage og blive inspireret.

Lørdag havde jeg planlagt, at vi skulle besøge Portobello Road Market i Notting Hill, som afholdes fredag og lørdag. Desværre var det også den dag på turen med det dårligste vejr, og vi havde både små regnbyger og overskyet himmel. Men da vi kun havde mulighed for at opleve markedet den dag, tog vi afsted alligevel. Det havde garanteret været et smukkere syn at opleve blomsterne, de små antikboder og madboder i solskin, men det var nu stadig en stor oplevelse med mulighed for at finde både mærkværdige, smukke og måske også lidt tvivlsomme ting. Vi var især fascineret af boden med antikke og virkelig smukke bøger.  Markedet strækker sig længere end jeg kunne have forestillet mig, og der er rig mulighed for at købe en billig frokost fra de mange forskellige madboder i den sidste ende af markedet. Havde det været lidt varmere, havde vi nok brugt mere tid på at gå rundt i Notting Hill og nyde de smukke gader og bygninger, eller var gået i en af de nærliggende parker. I stedet vendte vi snuden hjemad, og lagde vejen forbi et helt fantastisk burgersted.  Jeg havde haft planer om, at vi skulle se meget mere lørdag, men vi var ret ramte af, at vi først var ankommet til London kl. 2 om natten. Nogle gange holder ens planlagte rejseplaner bare ikke, og så er det alligevel bedre at få mest muligt ud af færre ting end at skynde sig igennem en masse ting. Det var  noget, som jeg lige skulle lære at huske mig selv på på vores tur. Man kan ikke opleve det hele, hvor meget man end prøver.

 photo IMG_0205.jpg photo IMG_0221.jpg photo IMG_0180.jpgIMG_0199 photo IMG_0186_2.jpg photo IMG_0226.jpg photo IMG_0145.jpg

Photobucket
   

3 kommentarer

  • Sikke nogle fine billeder! Vi har endnu ikke selv været forbi London, men sådan som du beskriver Portobello Market, kunne det da være grund nok til at tage forbi.
    Kender i øvrigt alt for godt det med rejseplaner, der ikke bliver fulgt helt til punkt og prikke. Vi var simpelthen så grumt ramt af jetlag og sygdom i Tokyo, og det gjorde, at vi slet ikke fik set halvdelen af det vi rent faktisk havde planlagt. Det ærgrede jeg mig godt nok meget over!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Har I ikke været i London, Laura? Det må da også være et af de få steder, I ikke har været. 😉
      Uha, det kan jeg godt forstå, du ærgrede dig over. Det skal man selvfølgelig ikke hænge sig i, for så kan det jo godt ende med at gå ud over turen, men kan godt forstå at man ærgrer sig når det især er en rejse så langt hjemmefra.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline Henningsen

    I forbindelse med min bacheloropgave laver jeg dette opslag, slet det endelig hvis det ikke er tilladt:
    Kender du til ANYWEAR? i så fald har jeg brug for din hjælp! I forbindelse med mit bachelor projekt har jeg udformet et spørgeskema, som tager maks 3 minutter at besvare og det vil være en stor hjælp:
    http://goo.gl/forms/y6f08b1ZAi

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: London baby!