Outfit: denim off shoulder top

En ny blogstart

En ny blogstart. Det lyder så dramatisk. Jeg har i lang tid grublet med tanker omkring bloggen inde i hovedet. Hvor er bloggen lige nu, hvad vil jeg gerne med bloggen, skal jeg overhovedet blogge og ikke mindst hvor er jeg selv lige nu. Jeg haft haft Pagik i syv (!!) år, og der er unægtelig sket rigtig meget i mit liv på de 7 år. Bloggen har også udviklet sig, heldigvis. Men efter at jeg er kommet ud på arbejdsmarkedet, synes jeg, at den er gået lidt i stå. Jeg har ikke helt kunne placere bloggen, hvor jeg gerne ville. Måske fordi jeg ikke vidste, hvor jeg gerne ville have den hen. Jeg har ikke ligeså så meget tid og energi og mine prioriteringer har også ændret sig. Jeg har haft svært ved at give slip på det, bloggen engang var, men jeg har heller ikke kunne sætte ord på, hvad den skulle være i stedet.

I sidste uge var jeg til et event arrangeret af Lahme og Maybeline (det har I sikkert bidt mærke i, hvis I følger mange af de andre Aarhus bloggere). Til en glædelig forandring var det et event med for en gangs skyld virkelig kød på benet, og hvor jeg gik hjem med rigtig meget at tænke over. Der blev stillet spørgsmålstegn til hvorfor det er, at vi blogger og at vi skal huske på netop det, når vi blogger. Samtidig blev kvindens rolle i samfundet og den forandring, der sker på det punkt, kastet op i luften – og så kunne vi selv vælge, hvordan vi ville gribe den bold. Jeg gik som sagt hjem med rigtig mange tanker, og jeg besluttede mig ret hurtigt, at der skulle ske noget. Bloggen afspejler ikke længere, hvad jeg gerne vil med bloggen. Min helt konkrete måde at starte den her forandring på har været at ændre mit blogdesign med tilføjelse af en sidebar (som I kun kan se, hvis I læser med fra computeren). Jeg vil gerne give ordet og mine tanker mere fokus og skabe en ramme for, at et indlæg ikke altid behøver at blive fulgt af et stort visuelt indtryk. Selvfølgelig betyder det visuelle stadig ekstremt meget for mig, men der skal være plads til en anden type indlæg, som jeg ikke tidligere eller i hvert fald sjældent har fundet plads til herinde. Det skal dog siges, at jeg slet ikke er færdig med blogdesignet – det er hæsligt som det ser ud nu. Men jeg blev grebet af en beslutsomhed uden tiden til at følge det helt til døren, og så må jeg bare færdiggøre det hen ad vejen. Så nonchalant er det sikkert ikke alle bloggere der kan have det overfor et ufærdigt blogdesign, men heldigvis er jeg et meget afslappet menneske. Jeg håber, at I vil følge med på denne nye rejse. Måske kommer I ikke til at opleve den store forskel, måske gør I. Jeg vil stadig blogge om dagligdagens trivielle begivenheder, mad, tøj og sko – men forhåbentlig også om noget lidt andet eller på en anden måde. Tak fordi I læser med!

Photobucket
   

15 kommentarer

  • Line

    Min første tanke var noooo, min anden tanke var pyha og min tredje var at jeg har fulgt din blog virkelig længe, som i hvert fald siden start 2010! Jeg er vild med dig og din blog! Jeg skal nok bakke dig op, haha. Nu jeg er i gang, så mange tak for en altid spændende og interesant blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg er trofast følger af din blog, mener faktisk at jeg har læst med siden dengang du gik i 3g, så jeg glæder mig til at se hvad du finder på og jeg bliver selvfølgelig ved med at læse med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Kære Nanna. Hvor er det dejligt at høre, at du har læst med så længe. Bliver faktisk helt overrasket over, at der stadig er så “gamle” læsere. Det sætter jeg altså rigtig stor pris på. Så tusind tak. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinnefh

    Hvor er det fedt at du på trods af fuldtidsjob vælger også et prioritere bloggen, som din dramatiske overskrift også indikerede blev jeg hurtig nervøs!
    Følger trofast med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tak, Stinne! Er glad for at høre, at du stadig vil følge med. Det var ikke planen at lave en decideret click bait overskrift, så håber ikke, at alt for mange blev skuffede eller overraskede. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Spændene med opdatering af bloggen. Og så har jeg lige en forespørgsel om noget helt andet: Jeg kunne godt tænke mig at få en opdatering på det sponsorerede indlæg med superfood med piller og detox-te. Jeg skrev en lang kommentar, men den har du ikke svaret på. Har du droppet det eller hvordan?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Arh, beklager! Jeg lover, at jeg får svaret i løbet af i aften. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Glæder mig til at følge med I dit arbejde med bloggen 🙂
    Og kun godt du gør dig disse overvejelser.
    Rigtig god mandag til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tusind tak, Maria! Jeg er glad for, at du stadig vil følge med. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder spændende, Pernille. Jeg glæder mig til at se, hvor du ender 🙂 Det er vigtigt engang imellem at stoppe op og få et overblik, ellers kører man tit bare i den samme rille uden af have hjerte eller hjerne 100% med.
    Jeg rystede selv posen for snart 3 år siden, da jeg en morgen vågnede op og opdagede at jeg ikke længere bloggede for min egen skyld. Dengang lukkede jeg bloggen og startede op på ny, med et helt nyt indhold.

    Mvh. Michelle-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Det har du helt ret i, Michelle-Marie. Nogle gange bliver man bare nødt til lige at træde et skridt tilbage og se det hele ude fra. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glæder mig til at se, hvad det munder ud i! Vi har selv haft brug for en lille blog-makeover, hvor vi har redesignet layoutet og gentænkt indholdet. Vi er nemlig overhovedet heller ikke færdig med at blogge, men nogle gange bliver man bare nødt til at ryste posen for at bevare motivationen og for at man stadig kan se sig selv i det. Jeg er i hvert fald helt med på, hvad du mener – og så lyder det som et ret spændende event, I allesammen (cirka) var til! Vi havde selv fornøjelsen af at møde en masse rejsebloggere i sidste uge, og det giver bare noget helt andet at møde nogle på den anden side af skærmen.
    Er spændt på at se, hvor motivationen driver dig hen – jeg følger i hvert fald stadig med, også med nyt layout og lidt andet indhold 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Jeg er helt enig, Laura! Er faktisk bare næsten ærgerlig over, at jeg ikke har gjort det noget før. Men bedre nu end aldrig. 😀 Jeres nye blogdesign er i øvrigt virkelig flot!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg er vild med din blog, og jeg glæder mig til at se, hvad du finder ud af med det hele. Jeg følger trofast med 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: denim off shoulder top