Outfit: ny Monki t-shirt

Den nemmeste thai-ret: panang gai

IMG_1409IMG_1321

Det her er den nemmeste thai-ret, og det har længe været min go-to ret, når vi bestiller thai-mad takeaway herhjemme. Det var altså lige indtil at jeg indså, hvor nemt det er at lave retten selv! Hvis blot man har de faste ingredienser fra det thailandske køkken i køkkenskabet, så kan man nemt freestyle retten med de grøntsager man har liggende i køleskabet. Her kan I også se alle de basisingredienser, vi har stående i køleskabet og køkkenskabet, som vi bruger til at lave thai-mad med herhjemme. Jeg købte jo Nadias thai-kogebog i vinters og med den har jeg virkelig fået eksperimenteret og lært det thailandske køkken bedre at kende. Vi bruger selvfølgelig ikke alle ingredienserne i hver ret, men flere af tingene er et must som fiskesauce, østerssauce, forskellige karrypastaer og selvfølgelig soyasuace. I det thailandske køkken bruger man oftest den lyse soya, men en mørk soya kan også være god at have. Derudover kan jeg anbefale krydderiblandingen five spices, der er en kinesisk krydderi blanding, som er rigtig lækker i en marinade til fx and.

Men tilbage til panang gai! Her får I min udgave med de grøntsager, som jeg bedst kan lide. Retten er rimelig spicy, så hvis man vil have en mildere udgave vil jeg anbefale at skrue ned for mængden af karrypasta og så evt. bare tilføje mere til sidst, hvis den skal være lidt stærkere.

Ingredienser (4 personer):
400 g kylling. 2 dåser kokosmælk. 200 g frosne ærter. 1/2 blomkål. 3 gulerødder. 1 lille løg. 4 spsk panang curry pasta (alternativt rød karrypasta). 2 spsk sukker. 2-3 spsk fiskesauce. Evt. kaffir lime blade. Ris til servering.

Fremgangsmåde:
1. Skær kyllingen i mindre tern.
2. Forbered grøntsagerne. Skær blomkålen i mindre stykker, gulerødderne i skiver og løgene i små både.
3. Varm lidt olie op i en wok og varm carrypastaen igennem kort.
4. Tilsæt en smule af kokosmælken til wokken og steg kyllingen i blandingen ved høj varme.
5. Tilsæt resten af kokosmælken og grøntsagerne og varm det hele igennem indtil grøntsagerne er møre men stadig med bid i.
6. Smag til med sukker, fiskesauce og evt. mere karrypasta.
7. Server med ris og top evt. med kaffir limeblade.

IMG_1360_2 IMG_1322 IMG_1380

Photobucket
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: ny Monki t-shirt