Jeg sælger ud af min garderobe på Godsbanen denne søndag

Jeg er blevet optaget på mit drømmestudie

Processed with VSCO with f2 preset

Det kom sikkert som en overraskelse for mange, da jeg for en uge siden fortalte denne nyhed på Instagram. Nemlig at jeg er blevet optaget på Arkitektskolen i Aarhus. Beslutningen er dog ikke ny. Ja faktisk er det jo godt og vel et halvt år siden, at jeg søgte ind, og endnu længere tid siden at jeg begyndte at gøre mig mine overvejelser. Der har dog været flere årsager til, at jeg ikke har fortalt om mine tanker her på bloggen. Først og fremmest var jeg drønnervøs for, om jeg overhovedet blev optaget (nu mindre pres, nu bedre). Faktisk gik der meget lang tid, før jeg fortalte det til andre end min familie og tætteste veninder. Derudover var det i høj grad af respekt overfor min arbejdsplads. Jeg fortalte det til min daglige leder, men havde jeg spredt det rundt her på bloggen, så kunne jeg ligeså godt have gået rundt med et skilt i panden på arbejde, hvor der stod “jeg vil hellere være et andet sted“, og det er jo ikke ligefrem noget, der fremmer arbejdsmiljøet. Faktisk havde jeg for lang tid siden en samtale med en anden blogger, der også er gået fra studerende til fuldstidsjob, om netop den forskel der er ved at have et fuldstidsjob fremfor at studere i forhold til det, man kan fortælle på sin blog. Man har et loyalitetsforhold, man skal pleje (hvis man da altså er interesseret i at beholde sit arbejde), og man kan ikke længere dele alt på ens blog – i hvert fald ikke de negative tanker. Noget dem, der endnu ikke er endt på arbejdsmarkedet endnu, måske ikke altid tænker over.

Jeg har været rigtig glad for den mulighed, jeg fik som sales advisor i Magasin. Jeg har lært utrolig meget og ikke mindst fået stor respekt for dem, der vælger at gøre karriere i butiksbranchen – for den er sgu benhård. Jeg har givet alt, hvad jeg har været i stand til, til min arbejdsplads, og jeg har gjort det godt, men jeg har også mærket efter inderst inde i maven, når det har været hårdt. Allerede sidste år begyndte jeg at mærke tvivl i maven. Man skal virkelig brænde for det i den branche (efter min overbevisning), og med tiden blev min flamme mindre og mindre. Tøj var hele min verden. Hele min verden på jobbet og hele min verden, når jeg kom hjem og skulle blogge. Da jeg startede på TEKO var drømmen at skulle arbejde i modebranchen – for hvilken drøm ville det ikke være, at skulle arbejde med de ting, man elsker? Men måske var min interesse for modeverden ikke længere så stærk, som den havde været. Andre ting var begyndt at betyde mere for mig. Jeg begyndte at længtes efter det, som jeg havde arbejdet med på TEKO. At skabe kreative rum, idégenerere, finde inspiration og arbejde med hvordan man kan gøre en forskel via design og arkitektur.

Desværre følte jeg mig låst lidt fast af min uddannelse, for at sige det som det er. Jeg elskede de ting, som vi lærte under uddannelsen, men jeg følte ikke, at jeg havde lært nok. I uddannelsen specialiserer vi os i butiksdesign, og det er desværre en ret smal branche her i Danmark. Der er derfor stærk konkurrence om stillingerne, som ofte bliver besat af arkitekter, som i modsat til os har en meget længere (og ikke mindst anerkendt) uddannelse. Flere fra min gamle klasse har også været frustrerede, flere har endda endnu ikke fået et job. Det er en side af endt-uddannelse-livet, som man måske ikke hører om så ofte. Men det er bestemt ikke altid fest og fede dage. Det er jo først her, at man for alvor skal til at definere sine evner, og det er hårdt at være i tvivl. At være i tvivl om hvad man faktisk kan og tvivle på, om man overhovedet har taget den rigtige uddannelse. Selvfølgelig kan man ikke kun give uddannelsen skylden, hvis det ikke går som håbet. Man har selv ansvaret for at skabe sine muligheder, og der er da bestemt også succeshistorier fra vores speciale. For mig kunne jeg dog pludselig kun se én mulighed. En mulighed som tiltalte mig, fik mig til at drømme igen og vækkede min uslukkelige tørst efter viden og læring. Arkitektskolen.

Man skal ikke betragte det som en nem beslutning, at beslutte sig for at læse en ny uddannelse, når man allerede har færdiggjort én. Der er det økonomiske aspekt i form af, at man allerede har brugt af sine SU-klip og måske ikke har nok til hele uddannelsen. Derudover kommer det samfundsmæssige pres, der presser os til at blive hurtige færdige med en uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Jeg er 30 år gammel, når jeg er færdiguddannet arkitekt – hvis jeg da vel og mærke gennemfører på nomineret tid. Det er en alder, som man lige skal sluge, og det var faktisk i forhold til det, at jeg havde mine største overvejelser. Men i virkeligheden handler min tvivl mere om samfundets forventninger end mine egne. Jeg kan godt forstå hvorfor, når man tager politikerbrillen på, men det er urealistisk at forvente, at man ved, hvad man vil bruge resten af livet på som 20-årig. Nogle gør, nogle gør ikke. Jeg vidste det ikke.

Der er sikkert nogle, der vil spørge, om jeg fortryder, at jeg ikke søgte ind på Arkitektskolen i stedet for TEKO. Så ville jeg ikke være langt fra at være færdiguddannet nu. Svaret er nej. Jeg skævede muligvis til Arkitektskolen, men ikke som en mulighed for mig. Det føltes ligeså urealistisk som at komme ind på medicin. Og på det tidspunkt søgte jeg ind på TEKO, fordi jeg troede, at jeg skulle arbejde i butiksbranchen. Man kan måske kalde det for spild af tid, men jeg føler, at min bachelor har hjulpet mig med at spore ind på, hvad det er jeg brænder allermest for og hvad det er, jeg vil bruge mit liv på. Jeg er også sikker på, at mine færdigheder fra TEKO har hjulpet mig med at blive optaget på skolen, og jeg tvivler faktisk på, at jeg var blevet optaget, hvis jeg havde søgt ind lige efter gymnasiet. Da jeg var til åbent hus på Arkitektskolen i februar føltes det hele bare rigtigt, langt ned i maven. Jeg gik rundt med et smil på læberne og håbede sådan, at jeg ville blive indkaldt til optagelsesprøve. Jeg føler mig tændt på en helt anden måde, end da jeg læste på TEKO. Mit ambitionsniveau er tårnhøjt og jeg ser for første gang i mit liv frem til at arbejde benhårdt for en uddannelse. Måske skyldes det, at jeg er blevet ældre og har fået en langt højere selvtillid. Måske skyldes det, at det her føles som en ny chance for at få endnu mere ud af livet. Måske er jeg “gammel”, når jeg engang er færdiguddannet, men jeg er sikker på, at jeg ikke kommer til at fortryde, at jeg har taget den beslutning.

Jeg glæder mig til at starte d. 1. september. Det bliver med garanti skidehårdt, og jeg er ikke så naiv at tro, at alt bare bliver lutter lagkage, og at det er en uddannelse man kan glide ubesværet igennem. Men jeg har aldrig været mere klar.

Jeg tænker, at der måske vil komme nogle spørgsmål fra jer efter det her indlæg. I skal være meget velkomne til at stille dem i kommentarfeltet, og så skal jeg svare så godt jeg kan. Hvis det kræver længere svar, gemmer jeg muligvis spørgsmålene til en spørgerunde i stedet. 

Photobucket
   

22 kommentarer

  • Vanessa

    God indlæg. Men det hedder nomeret tid og ikke nomineret tid 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Stort tillykke med optagelsen! Jeg kom selv ind på samme drømmestudie, Arkitektskolen i København, for et år siden, og var så lykkelig. Jeg vidste lige siden 2.g at det var mit drømmestudie, men desværre var snittet ikke højt nok (10.9 på kvote 1), og med naturvidenskabelig baggrund havde jeg ikke nok viden til at komme gennem kvote 2. Heldigvis lykkedes det på 2 forsøg, og jeg er så glad for studiet! Jeg er helt sikker på at du kommer til at elske det, og med den indstilling du har, skal du nok komme langt. Jeg kan se du har planer om at arbejde i Magasin for at tjene op til 5. år, men jeg vil egentlig råde dig til at få et studierelevant job. Som færdiguddannet arkitekt, er karakterne til at smide ud af vinduet – det eneste de kigger på er dit portfolio og dine erfaringer. Jeg skal starte på 3. semester til september, og fik mit første relevante studiejob i sommerferien, og der var flere fra skolen som havde et efter 1 semester. Det er ikke særlig svært at finde, man skal bare være hurtig på aftrækkeren 😉 Så har jeg forøvrigt en del venner som skal starte på skolen i Århus, så jeg er helt sikker på du får nogle fantastiske studiekammerater også 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tusind tak, Maria!
      Jeg var faktisk ikke klar over, at det ville være “nemt” at finde relevante studiejobs, så det er rigtig godt at vide. Har du nogle tips til hvor henne, man skal lede? Altså om der er et sted, der samler den slags jobopslag eller lignende.
      Lige nu er det vigtigste for mig dog også bare i hvert fald at have et job, og så må vi se, om jeg senere i min studietid finder noget indenfor branchen. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg skal til at starte på uni efter 4 sabbatår, fordi jeg har været i vildrede over, hvad jeg skulle med mit liv. Hvis jeg fik en 5’er for hver gang, jeg er blevet spurgt, om hvornår jeg skal til at igang. Ja, så var jeg millionær nu.
    Jeg har oplevet det både foran og bag min ryg, at mine veninder og andre snakkede om, hvorfor jeg var så mærkelig, at jeg ikke bare startede på en uddannelse efter 2 sabbatår – i øvrigt tak for den holdning, fremdriftsreform 😉

    Det er så usmageligt, at vores generation skal have det forventningspres!

    Jeg synes, det er så super fedt, at du gør det. 30 år? Det er jo ingen ting. Min far startede på sin uddannelse som 27-årig, og der var han én af de yngste 🙂

    Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke, og jeg glæder mig helt vildt til at følge med i dit studieliv. Jeg kender flere, der har studeret på Arkitektskolen, og det lyder bare som det fedeste studiemiljø!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke! Det lyder rigtig spændende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Stort tillykke endnu engang. Det lyder som det rette valg for dig. Jeg tænkte på, om du også havde overvejet at søge i København eller om du blot søgte i Aarhus?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Mange tak! Jeg søgte kun ind i Aarhus. Der er ret stor forskel på de to skoler (selv optagelsesprøverne er meget forskellige), og efter hvad jeg havde hørt tiltalte skolen i Aarhus langt mere mig. Derudover passede det overhovedet ikke sammen med mig og min kærestes situation lige nu at skulle flytte til København, så jeg overvejede det faktisk ikke rigtig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Tillykke med det!
    Det der med at være 30 år som færdiguddannet – pisse ligemeget. Det her handler om dig og dit liv og du kan ikke “være bagud” i livet.
    Jeg har haft snakken med mine veninder mange gange og ovenstående er altid vores konklusion. Måske det også kan hjælpe dig 🙂 kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Stort tillykke! Jeg er selv uddannet arkitekt fra Aarhus arkitektskole. Det er et helt fantastisk miljø og jeg savner det til ofte. Jeg ville bare lige kommentere på dine aldersbekymringer 😉 Jeg tror du vil finde at gennemsnitsalderen på arkitektstudiet er ganske høj. Jeg blev selv færdig som 29-årigt og jeg var omgivet af både ældre og yngre medstuderende -jeg tror jeg lå ca. i midten aldersmæssigt. Jeg vil faktisk sige at være lidt mere moden er et stort plus på vores studie også når du senere skal ud og finde arbejde. Pøj pøj med studiet – glæder mig til at følge med

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tusind tak, Mette!
      Dejligt at høre fra en der selv har gået på skolen – og har haft omtrent samme alder som jeg. Du har en rigtig god pointe med alderen, og det var egentlig også min fornemmelse med lige præcis arkitektskolen. Selvom jeg følte, at folk var så unge til optagelsesprøven, haha! Så det er rigtig dejligt at høre det fra en, der har oplevet det helt tæt på. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Hej Mette

      Jeg er også en kommende passioneret arkitektstuderende, jeg er bare så nervøs for ikke at komme ind og kunne derfor godt tænke mig at høre hvad du gjorde, som du syntes var supergodt? Eller generelt bare tips eller gode råd?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Stort tillykke! Jeg har også selv skiftet studieretning efter afsluttet bachelor, og jeg var dengang virkelig nervøs for omverdens reaktion. Både familie og venner var dog forstående og opbakkende. Det var mest mine egne forventinger, der skulle justeres. Jeg kunne nemlig heller ikke lade være med at regne fremad og ‘bekymre’ mig om, hvor gammel jeg ville være ved endt studie. Men om fem år vil du – lige meget hvad – være fem år ældre. Så gælder det da om at lave noget, der giver mening for dig, og gør dig glad. Endnu en gang tillykke! Det er så godt gået 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Rigtig godt sagt, Christine! Min kæreste er faktisk meget uforstående overfor den her “alderssnak” – måske er det bare noget, der ligger til os piger. At tænke alt for meget på hvad omverdenen forventer af os i stedet for, hvad man selv mener er bedst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Stort tillykke til dig! Hvor er det skønt 🙂 Bare af interesse, hvad gør du så økonomisk? Er man tvunget til at tage studielån så eller arbejde ved siden af? Håber det er okay at jeg spørger ind til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Det er da helt okay at spørge om. 🙂
      Jeg regner med at have SU til 3 år (max), og så kan jeg evt. tage et slutlån, så det kun er ét år, hvor jeg “står uden hjælp”.Jeg fortsætter i Magasin som assistance, og vil derfor spare op til det 5. år imens jeg er på SU. Derudover håber vi meget, at min kæreste har fået fuldtidsjob til den tid, så den økonomiske byrde ikke er nær så stor – måske finde et billigere sted at bo, hvis vi er heldige. Han har hele tiden støttet op om min beslutning, og vi er enige om, at vi står sammen som et team om det her. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Må jeg spørge hvordan du stadig har 3 års SU tilbage? 😀
      Jeg har selv besluttet at jeg vil skifte uddannelse til sommer, hvor jeg færdiggør min bachelor, og selvom jeg egentlig har 3 års SU tilbage i antal klip, fik jeg af SU styrelsen at vide, at jeg kun kan benytte 1 år af disse (min bonus for at starte inden for to år efter gym) til en ny uddannelse, da de sidste to år er øremærket til et højere trin (og jeg starter jo på endnu en bachelor – denne gang en professionsbachelor), og dermed kan jeg ikke få dem udbetalt – men måske du er på en anden reform end jeg er? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Nå for søren. Jeg var ikke klar over, at klippekortet for SU fungerede på den måde. Hvis jeg læser min SU-side rigtigt, skulle jeg have 30 klip tilbage (regner med at frasige SU i sommermånederne og arbejde for på den måde at “strække” min SU længere), men om det så er helt forkert aner jeg ærlig talt ikke. Det er meget svært at gennemskue.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Holm

    Jeg har selv i tankerne at søge ind på Teko næste år, da jeg altid har tænkt og hørt at jobmulighederne er større end ved Kolding Designskole, som jeg også har overvejet. Dog har jeg en lille tvivl siddende i mig, da jeg nu både har hørt dit eksempel + fleres.
    Jeg vil utrolig gerne ind på fashion design-linjen, men er i tvivl om, hvor vidt uddannelsen fører mig hen til det jeg gerne vil.
    Hvis du kan, ville det virkelig hjælpe at høre din oplevelse af det (selvom det ikke er samme linje). Er jobmulighederne få, og lærer man ikke ligeså meget som på andre design-orienterede uddannelser?

    Nu hvor jeg har et helt sabbatår mere til at tænke over det, vil jeg nødigt træffe det forkerte valg..
    Og pisse sejt, at du starter på noget nyt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Kære Laura

      Jeg tør næsten ikke udtale mig, da det jo er en helt anden linje end den, jeg har taget. Men det er bestemt mit indtryk, at fashion design har bedre jobudsigter end vores linje – især da linjen er langt mere klar for virksomheder. Teko (eller VIA Design) som det jo hedder nu, har været god til at brande deres design linje i mange år, og jeg kender flere fra min årgang, der har fået nogle fede jobs bagefter eller faktisk har startet deres eget tøjbrand!
      Men at sammenligne direkte med Kolding Designskole er meget svært. Det er to meget forskellige uddannelser og skoler. Kolding Designskole er langt mere kunstnerisk orienteret (og hvordan deres jobudsigter er, har jeg absolut ingen indsigt i) hvor VIA Design er mere kommerciel. Så jeg vil nok sige, at det mere handler om din mavefornemmelse – altså om hvilken slags tøj du vil designe. Jeg ved, at det er svært at blive optaget på Kolding Designskole, så måske du skulle søge ind begge steder? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hvor er det bare mega fedt du tager springet!!
    Jeg har selv gjort det samme. Jeg gjorde min bachelor færdig, som jeg i øvrigt under forløbet fandt ud af ikke var det rigtige, men var så langt at det også ville være dumt at droppe ud. Derefter arbejdede jeg et halvt år, rejste og tænkte over hvad jeg havde lyst til at bruge mit arbejdsliv på.
    Jeg er nu startet på (hvad jeg fandt ud af er) min drømmeuddannelse. Det er så skønt og forløsende. Jeg er først færdig med min kandidat, når jeg er tæt på 31, og mange forstår ikke valget og det at være så sent færdigt!
    Jeg synes, det er vigtigt at tænke på at man skal arbejde indenfor feltet i rigtig mange og med den gradvis, hævende pensionsalder bliver det endnu flere år end tidligere generationer.
    Jeg er SÅ glad for mit valg, jeg elsker at studere, men glæder mig også til at komme til at arbejde fuldtid den dag jeg bliver færdig.
    Jeg har ligesom dig heller ikke nok su-klip, men med slutklip skal det hele nok gå og i sidste ende er det sidste, der skal sætte en stopper for ens drømme pengene.
    Er sikker på du nok skal blive rigtig glad for dit valg og hvor er det sejt du har mærket efter i din mave og forfølger drømmen! Flere burde gøre som dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Jeg startede helt forfra med en ny bachelor ligesom dig, selvom det lyder på kommentaren som om jeg er startet på en kandidat 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tusind tak for din kommentar, Anne! Det lyder bestemt til, at du har taget det helt rigtige valg. Vi må virkelig lade være med at tænke så meget over, hvad andre tænker og i stedet tænke på hvad der er bedst for én selv.
      Den med at vi jo netop også skal arbejde længe, er også det jeg siger, hvis folk lyder lidt undrende. Når vi (sikkert) skal arbejde til vi bliver over 70 år gammel, hvad gør det så, at bruge lidt ekstra tid på at uddanne sig?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg sælger ud af min garderobe på Godsbanen denne søndag