Kom forbi Godsbanen på søndag | jeg sælger ud af min garderobe

 photo IMG_9148_2.jpg

Jeg siddet på skolen til om aftenen de sidste par dage for at blive færdig på et projekt, vi skal fremlægge på mandag. Det begynder altså at trække tænder ud, og jeg er snart mere på tegnesalen end jeg er herhjemme. Men det skal jeg nok vende mig til bliver normalen for de næste fem år.

Men nu til lidt om hvad der sker i weekenden! På søndag afholder Tradono endnu engang secondhand marked på Godsbanen, og jeg har igen en bod, hvor jeg sælger ud af tøj og sko. Nu er der kun en måneds tid til at vi skal flytte, så jeg vil forsøge at få så meget med som muligt (altså af det som jeg føler, at jeg kan undvære), så jeg skal flytte mindst muligt! Én god ting er der altså ved at flytte – at det er en fantastisk anledning til at få ryddet ud i alt ens rod og unødvendige ting. Jeg fik solgt rigtig fint sidst, og stemningen var virkelig god, så jeg håber at se endnu flere af jer på søndag, så jeg helt slipper for at tage noget med hjem igen. 😉 Udover private stande, så vil der også være en god håndfuld århusianske bloggere til stede med en stand – nemlig Sidsel & Lasse, Nicoline, Ditte og Linnéa. I kan læse mere om markedet her. Ses vi? Det håber jeg, at vi gør!

Tradono secondhand marked på Godsbanen, søndag d. 27. november kl. 10-16.

Photobucket

Milk moments | opskrift på den mest julede morgenmad

 photo IMG_9194.jpg

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF MÆLK FOR LIVET

Hvad er det første I tænker på, når man siger mælk? For mig kommer jeg først og fremmest til at tænke på aftensmaden fra da jeg stadig boede hjemme hos mine forældre. Der blev der nemlig altid stillet en karton mælk på bordet, altid økologisk, og det var vigtigt, at alle drak mindst et glas til maden. Det var vigtigt at få den daglige dosis calcium, og min mor spørger mig stadigvæk om jeg nu også husker at drikke min mælk. Det gør jeg altså ikke helt (undskyld, mor), men til gengæld elsker jeg at bruge mælk i alle andre sammenhænge. Mælk er en vigtig ingrediens i min faste morgenmad lige pt. (den bagte grød her) og så har vi en mælkeordning oppe på tegnesalen, hvor vi deles om mælk til kaffen. For det er altså vigtigt, når man kun har en tarvelig instant kaffe at gøre godt med deroppe (herhjemme drikker jeg den sort, når kaffen er brygget på min Chemex). Jeg er også blevet langt mindre fedtforskrækket, når det kommer til mælk, og jeg er virkelig blevet glad for sødmælk til kaffen – og det er også sødmælken jeg helst fyrer op for om sommeren til min iskaffe. Det smager godt jo!

Men nu til lidt af en luksusmorgenmad, der passer perfekt til denne årstid. Det er nemlig klatkager lavet på risengrød! Det perfekte alternativ til morgenmadspandekagerne her til december.

 photo IMG_9042.jpg

Klatkagerne er selvfølgelig perfekte, hvis man har risengrød til overs fra aftenen inden, men jeg lavede nu altså bare en halv portion om aftenen og satte i køleskabet klar til morgenen efter (efter at jeg lige havde spist en lille portion som natmad). Der er i øvrigt ingen der siger, at man ikke kan spise risengrød på andre tidspunkter end i december. Jeg har i hvert fald tyet til retten i ny og næ, når pengepungen var tæt på tom.

Ingredienser (2-4 personer): 
Ca. 1/2 portion risengrød (svarende til mængden lavet på 1/2 liter mælk). 2 æg. 1 dl mel. 1 tsk vaniljesukker. Evt. 1 tsk sukker. Smør til stegning.

Fremgangsmåde: 
1. Pisk de to æg sammen og tilsæt risengrøden. Rør det hele godt sammen.
2. Tilsæt de resterende ingredienser.
3. Varm en pande op med smør og steg klatkagerne et par stykker af gangen, ca. et par minutter på hver side.
4. Server med fx skyr og clementiner skåret i mindre stykker for ekstra julestemning.

 photo IMG_9060.jpg photo IMG_9031.jpg

Photobucket

Monki jakken og nye Dr Martens chelsea støvler

 photo IMG_9148_2.jpg photo IMG_9159_2.jpg photo IMG_9186.jpg

Okay, nu skal jeg vist ikke have flere jakker. Men da Monki jakken her dukkede op hos ASOS, så blev jeg nødt til at slå til. Jeg har kigget efter den i en af Monki butikkerne i Århus for et par uger siden, men der var den været udsolgt i min størrelse. Og jeg forstår det godt. Den er jo simpelthen bare fantastisk! En dejlig lang puffy dunjakke med en høj krave, og så er prisen tilmed virkelig god. Den koster 600 kr. hos Monki og 650 kr. hos ASOS – men husk at ASOS har studierabat, så kommer prisen ned på 585 kr! Jeg har taget den i str. XS og den findes også i lyserøde her.

For at det ikke skal være nok med en ny jakke, så har jeg også købt mig et par nye chelsea støvler fra Dr. Martens. Jeg syntes, at jeg manglede et par støvler, som kan klare alle former for vind og vejr og her må Dr. Martens jo siges at være meget robuste. Jeg har allerede haft dem på i regnvejr og en lang gåtur på heden og de har klaret det til UG! De var meget shiny, da jeg modtog dem, men efter den tur så var de blevet meget mere matte, hvilket jeg langt bedre kan lide. Ikke så tosset når skoene bliver pænere ved brug. Jeg har taget dem i min normale størrelse, hvilket i første omgang virkede lidt for stort. Men efter at have gået lidt i dem, viste det sig heldigvis at være den rigtige størrelse. De virkede umiddelbart lidt store i størrelsen, fordi skaftet ikke sidder stramt, men jeg vil mene, at de er meget størrelsessvarende. At der er plads til en ekstra sok er jo bare meget praktisk – de er nemlig ikke specielt varme i sig selv. De koster 1.100 kr, hvilket jeg synes er en meget fair pris for et par gode læderstøvler, og de kan blandt andet købes her hos ASOS.

What I’m wearing: 
Monki coat* here, Samsøe Samsøe dress, Dr. Martens boots* here and ASOS beanie* here
*= gifted/sponsored item. 

 photo IMG_9085.jpg photo IMG_9169_2.jpg

Photobucket

24 sjove idéer til kalendergaver

pakkekalender-2016
Til piger: 
1. Pusheen weekly planner, 60 kr. | 4. Cactus jewellery holder, 75 kr. | 5. ASOS mittens, 100 kr. | 6. Christmas deer, 100 kr.  
8. Moomin notebook, 60 kr. | 10. Skinnydip keyring, 80 kr. | 13. Water bottle, 70 kr. | 14. Vero Moda headband, 50 kr. 
16. Monti clutch, 60 kr. | 19. Ohh Deer christmas cards, 70 kr. | 21. Monki sleep mask, 50 kr. | 23. Felt cactus, 80 kr. 

Til drenge: 
2. Melton pencil case, 70 kr. | 3. ASOS lambswool beanie, 140 kr. | 7. Comic colouring book, 100 kr. | 9. ASOS briefs, 120 kr.
11. Star Wars mug, 80 kr. | 12. Small LED light, 50 kr. | 15. Kent folding comb, 65 kr. | 17. Poo book, 70 kr. 
18. Bulldog beard oil, 55 kr. | 20. DIY T-rex, 50 kr. | 22. Batman bath duck, 50 kr. | 24. ASOS slippers, 100 kr. 

Så er der under 2 uger til 1. december! Wow, hvor blev året lige af? Jeg er dog mega klar til at gå i gang med at jule. Ja, jeg vil egentlig sige, at jeg tyvstartede for længe siden. Igen i år laver kæresten og jeg en pakkekalender sammen på den måde, at vi hver især giver 12 gaver og så skiftes man til at få en pakke. Det var virkelig en hyggelig måde at starte morgenen på sidste december, og så pynter sådan en omgang pakker altså også meget fint. Jeg har allerede købt et par gaver og synes selv, at jeg har fået nogle ret gode idéer i år. Desværre kan jeg ikke fortælle dem herinde, for min kæreste læser med, haha! Men jeg har fx været i en genbrug for at finde nogle sjove og anderledes ting. Vi har lavet et meget lille budget i år, da ingen af os har så mange penge. Nogle gange kan noget så simpelt som en sød seddel jo også være en god gave. Alternativt kan man også give 10 skrammelgaver og så to gode, hehe! Det er altid tanken, der tæller højest.

Jeg har forsøgt at finde nogle sjove og fine ting, som man kunne give til både piger og drenge. Alle tingene er fundet hos ASOS, som altså har ret meget af sådan nogle små ting. Der er i øvrigt også noget vildt nice julepynt, men det er en anden snak. Flere af tingene kunne også være gode idéer til adventsgaver eller små julegaver, hvis man skal give noget indenfor et gavebudget på 100-150 kr. Laver I kalendergaver til nogen og i så fald hvad giver I?

Indlægget indeholder reklamelinks. 

Photobucket

Seneste skønhedsfavoritter #3 | heriblandt et vidundermiddel mod uren hud

Så har jeg igen været igennem nye skønhedsprodukter på badeværelseshylden, og især et af disse produkter har sikret sig en fast plads fremover. Indlægget indeholder affiliate links.

 photo IMG_8314.jpg

Det her produkt er FANTASTISK! Bum, så er det sagt (men læs lige videre for at høre hvorfor, ikke?). Jeg har længe skævet til Pudderdåsernes produktserie, hvis filosofi er så enkel og meget appellerende – og så er det bare nogle kloge damer, som jeg flere gange har tyet til! Jeg havde i over en måned (hvilket er usædvanligt for mig) døjet med meget uren hud i panden og konstante bumseudbrud. Jeg rensede min hud som jeg plejede, men det ville bare overhovedet ikke gå væk. Jeg syntes at kunne huske om et såkaldt vidunderprodukt fra Pudderdåsernes linje imod problemhud, nemlig denne t-zone peeling, så jeg skyndte mig afsted for at købe en af de små lyserøde flasker og krydsede så fingre. Hvordan produktet egentlig virker og hvilke effektive ingredienser, det indeholder, beskriver Pudderdåserne absolut bedst lige her, så det vil jeg ikke gå i detaljer med. I stedet vil jeg sige det meget kort; at det virker! De anbefaler at man starter med at bruge produktet en gang om dagen, når man starter op med at bruge det, for at se hvordan huden reagerer, men ellers op til 2 gange om dagen. Jeg startede derfor med at smøre peelingen på panden og andre problemområder i ansigtet efter rens og før ansigtscreme hver aftenen. Da min hud hverken rødmede eller blev irriteret, gik jeg efter et par dage over til at bruge produktet både morgen og aften. Efter en uge var min urene hud så godt som væk! Jeg har nu brugt det hver dag i mere end en måned, og jeg døjer stort set overhovedet ikke med uren hud længere. Der kan da komme en bums i ny og næ, men hvis jeg husker at bruge peelingen på området, så går bumsen i sig selv langt hurtigere end de plejede at gøre og når heller ikke at blive vild og voldsom. Så kæmpe anbefaling herfra! Pudderdåsernes t-zone peeling koster 195 kr, hvilket er virkelig godt givet ud. I kan købe den her, hvor den endda kun koster 175 kr.

 photo IMG_8363_2.jpg

Ditte har snakket meget varmt om den her hårplejeserie fra Kevin Murphy, så da jeg løb tør for shampoo, kunne jeg passende prøve den af. Plumping.wash er en tykkende shampoo, som stimulerer hovedbunden og styrker håret og altså skulle efterlade håret tykkere. Ret perfekt til tyndt skandinavisk hår! Efter et par gange syntes jeg egentlig at mit hår virkede tykkere, men jeg må ærligt indrømme, at jeg synes, at effekten har aftaget sig nu efter, at jeg har brugt det i mere end måned. Eller også skal håret bare have tid til at vokse sig stærkere, jeg ved det ikke? Shampooen er dog under alle omstændigheder skøn at bruge, og min ellers sarte hovedbund tager rigtig godt imod den.

Sammen med shampooen købte jeg body.mass, som er en plejende spray, der bruges i håndklædetørt hår. Produktet sprayes i hele håret, også ved hårrødderne, og styrker ligesom shampooen hårrødderne og giver fylde og volumen. Der står, at den også skulle mindske hårtab (hvilket måske er lidt for tidligt at bedømme endnu). Jeg fælder i hvert fald som en hund, og har gjort det i laaang tid efterhånden. Men hvis jeg pludselig ser en gevaldig forbedring på den front, skal jeg nok give lyd herinde – jeg kender i hvert fald mange piger, der har det problem.

Sidst flottede jeg mig med at købe denne hårolie fra Davines. Her er tale om et produkt, hvor det er lidt nemmere at konkludere med det samme, at den er sgu god! Elsker duften, og så er den bare så god til de tørre spidser uden at tynge håret. Jeg bruger den både i håndklædetørt hår, når jeg lige har vasket håret, og i helt tørt hår hvis det trænger til at blive frisket lidt op. Jeg er fan, og det er klart en af de bedste hårolier, jeg har prøvet. Find den her.

 photo IMG_8371_1.jpg

Vi slutter af med noget lidt mere alternativt. Nemlig kosttilskud! For en måneds tid siden eller deromkring, var jeg til event afholdt af Drogens Vital, der producerer en lang serie af kosttilskud. Vi fik en fyldig goodiebag med hjem, og jeg var straks meget nysgerrig på den her Hud, hår & negle. Produktet indeholder blandt andet biotin og zink, som bidrager til vedligeholdelse af normal hud og hår. Anbefalet daglig dosis er 2 tabletter dagligt, så der er til godt 2,5 måned i sådan et glas.

Sagen er den, at jeg denne sommer fik en stor skaldet plet i hovedbunden. Vi snakker en diameter på omkring 2 cm, så det har altså været et kæmpe og meget følsomt problem for mig. Jeg har aldrig rigtig fundet ud af, hvordan og præcist hvornår den opstod, men heldigvis har jeg kunne dække den med mit hårbånd, så det er altså også grunden til, at I ikke har set mig med andet lige siden. Lægen har ikke rigtig kunne komme med et svar, udover at det måske kunne være eksem, men heldigvis var det også som om, at det gik i sig selv. I hvert fald blev pletten ikke større (og heldigvis kom der heller ikke flere pletter til – 7, 9, 13), og der begyndte ret hurtigt at vokse små hår ud. Problemet var så bare, at det tager mega lang tid at vokse sådan en plet ud! Så da jeg for en måned siden gik i gang med de her piller, var min plet stadig meget synlig og jeg gik med hårbånd hver dag. Pludselig er det dog som om, at mit hår er vokset vildt hurtigt. For et par uger siden kunne jeg begynde at sætte håret op uden hårbånd, og jeg er omsider nået til det punkt, hvor jeg kan lade håret hænge løst uden at bekymre mig om at folk nedstirrer min hovedbund. Der er stadig en svag tidligere skaldet plet at spore, men jeg er (endelig) virkelig tæt på mål. For et par måneder siden frygtede jeg virkelig, at det ville tage mere end et halvt år at vokse ud, så det er virkelig en kæmpe lettelse. Det er helt utroligt så meget selvtillid der sidder i ens hår!

Det er selvfølgelig svært for mig at sige noget om i hvor høj grad pillerne har hjulpet, men jeg egentlig ret overbevist om, at de har haft en stor effekt på at mit hår er groet så stærkt. Jeg fortsætter i hvert fald med at tage kosttilskuddet, og så er jeg spændt på at se, om jeg også vil kunne se en effekt på styrken i mit hår i det længere løb. Drogens Vital fåes kun på apoteket, og et glas koster 125 kr.

Photobucket
Older posts