Monki jakken og nye Dr Martens chelsea støvler

Milk moments | opskrift på den mest julede morgenmad

 photo IMG_9194.jpg

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF MÆLK FOR LIVET

Hvad er det første I tænker på, når man siger mælk? For mig kommer jeg først og fremmest til at tænke på aftensmaden fra da jeg stadig boede hjemme hos mine forældre. Der blev der nemlig altid stillet en karton mælk på bordet, altid økologisk, og det var vigtigt, at alle drak mindst et glas til maden. Det var vigtigt at få den daglige dosis calcium, og min mor spørger mig stadigvæk om jeg nu også husker at drikke min mælk. Det gør jeg altså ikke helt (undskyld, mor), men til gengæld elsker jeg at bruge mælk i alle andre sammenhænge. Mælk er en vigtig ingrediens i min faste morgenmad lige pt. (den bagte grød her) og så har vi en mælkeordning oppe på tegnesalen, hvor vi deles om mælk til kaffen. For det er altså vigtigt, når man kun har en tarvelig instant kaffe at gøre godt med deroppe (herhjemme drikker jeg den sort, når kaffen er brygget på min Chemex). Jeg er også blevet langt mindre fedtforskrækket, når det kommer til mælk, og jeg er virkelig blevet glad for sødmælk til kaffen – og det er også sødmælken jeg helst fyrer op for om sommeren til min iskaffe. Det smager godt jo!

Men nu til lidt af en luksusmorgenmad, der passer perfekt til denne årstid. Det er nemlig klatkager lavet på risengrød! Det perfekte alternativ til morgenmadspandekagerne her til december.

 photo IMG_9042.jpg

Klatkagerne er selvfølgelig perfekte, hvis man har risengrød til overs fra aftenen inden, men jeg lavede nu altså bare en halv portion om aftenen og satte i køleskabet klar til morgenen efter (efter at jeg lige havde spist en lille portion som natmad). Der er i øvrigt ingen der siger, at man ikke kan spise risengrød på andre tidspunkter end i december. Jeg har i hvert fald tyet til retten i ny og næ, når pengepungen var tæt på tom.

Ingredienser (2-4 personer): 
Ca. 1/2 portion risengrød (svarende til mængden lavet på 1/2 liter mælk). 2 æg. 1 dl mel. 1 tsk vaniljesukker. Evt. 1 tsk sukker. Smør til stegning.

Fremgangsmåde: 
1. Pisk de to æg sammen og tilsæt risengrøden. Rør det hele godt sammen.
2. Tilsæt de resterende ingredienser.
3. Varm en pande op med smør og steg klatkagerne et par stykker af gangen, ca. et par minutter på hver side.
4. Server med fx skyr og clementiner skåret i mindre stykker for ekstra julestemning.

 photo IMG_9060.jpg photo IMG_9031.jpg

Photobucket
   

1 kommentar

  • Julie Augusta Føhn Bergmann

    du har skrevet “drikkede” i starten af indlægget, tror du mener “drak” 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monki jakken og nye Dr Martens chelsea støvler