8 dynejakker + ASOS 20% rabatkode

Min top 10 over serier

Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, at mit seriegame er sådan voldsomt stærkt. Så da der i spørgerunden (jeg har ikke glemt at svare på spørgsmålene, men der er lige det der med tiden, I ved – det her indlæg har fx taget mig tre aftener at lave) blev spurgt ind til min top 10 over serier, så var jeg bange for, at jeg ikke engang kunne komme på en top 10. Jovist, jeg har da set over 10 TV-serier (man er vel vokset op med seriezonen), men om de ligefrem kvalificerede sig til at komme på en top 10 nærede jeg lidt mere tvivl om. Det er bare nogle år siden, at jeg havde tiden til at binge-watche en hel serie på en weekend (det er i hvert fald lang tid siden, at jeg har gjort det), og med det tempo nye serier bliver spyttet ud, så er det ikke helt nemt at følge med. I hvert fald ikke når man godt kan bruge flere måneder på at pløje igennem en lang serie med mange sæsoner.

Jeg kan godt lide at afslutte en serie, før jeg går i gang med en ny – i hvert fald serier af den tunge slags. Ellers mister jeg simpelthen fokus. Lige nu er vi herhjemme igang med Downton Abbey og West World.  Downton Abbey er jo lidt af en mastodont, og at vi startede på den skyldtes mest, at vi gerne ville se what the fuss was about. Jeg er dog bestemt blevet positivt overrasket, og føler mig lidt som en pensionist når jeg sukker og chokeres over de mange intriger. Og så er Maggie Smith simpelthen en ener uden lige! West World er HBO’s nye seriesatsning, og det var min kæreste der sørgede for, at vi kom i gang med den. Jeg føler stadig, at jeg lige skal lure den, imens min kæreste synes, at den er virkelig god. Serier for mig er også en måde at slappe af på, og derfor ser jeg ret mange komedieserier, hvor jeg blot skal smække benene op i sofaen og slå hjernen fra. Listen her, jeg har forsøgt at strikke sammen, er derfor en god blanding af gamle, nye, sjove og alvorlige serier. Ikke i nummereret og favoriseret rækkefølge, men blot en liste med 10 serier, jeg kan lide.

 photo serier_mad men.jpg

Mad Men. Mad Men var første gang jeg oplevede, at en serie kunne mere end bare være underholdning. Jeg levede mig ind i serien, som jeg aldrig har oplevet det før, og jeg var blæst bagover af hvor gennemført serien var rent stilistisk. Serien er ikke spækket med action, men fokus er derimod på karakterernes udvikling og forhold til hinanden. Mad Men var med til at starte en ny æra i TV-branchen (og adskillige livsstilstrends, i øvrigt), og seriens sværvægterstatus er meget velfortjent.

 photo serier_venner.jpg

Friends. En smule cliché måske, men Friends er uden tvivl den serie, jeg har set allerflest gange, kan alle scener og replikker til, endnu ikke er blevet træt af og nok heller aldrig bliver det. Færdig, punktum.

 photo serier_breaking bad.jpg

Breaking Bad. Hvad gør man, når man bliver diagnoseret med uhelbredelig lungekræft og ikke har lang tid tilbage at leve i? Kemilæreren Walter White beslutter sig for at fremstille crystal meth for at sikre sin families fremtid. Handlingen stikker (selvsagt) helt af imens serien skrider fremad, men det mest fascinerende er måske ens sympati for Walter White, der langsomt ændres imens han gradvist bliver mere og mere kynisk.

 photo serier_parks and recreation.jpg

Parks and Recreation. Hvis jeg nogensinde skulle arbejde på et kommunalt kontor, så ville jeg fandme gerne arbejde i Pawnee’s Parks Department. Seriens karakterer er skøre, hjertelige og enestående og man kan ikke andet end at holde af det lille kontorfællesskab. Seriens stjerne er i mine øjne Ron Swanson, som har så mange episke one-liners, at jeg kunne fylde en hel bog med det. “There’s only one thing I hate more than lying: skim milk. Which is water that’s lying about being milk.

 photo serier_stranger things.jpg

Stranger Things. Jeg har allerede dedikeret dette indlæg til den mærkelige serie, så jeg vil ikke sige så meget andet end, at jeg slet ikke kan vente til næste sæson kommer.

 photo serier_sherlock.jpg

Sherlock. Sherlock Holmes er blevet opdateret til nutiden med Benedict Cumberbatch i hovedrollen og Martin Freeman som Dr. Watson. Seriens succes skyldes nok i høj grad sammenspillet imellem de to (og ikke at forglemme Moriarty som spilles vanvittigt af Andrew Scott). At seriens mordmysterier bliver trådet sammen med aktuelle samfundsproblemer er med til at binde en smuk sløjfe om en serie der både er relevant, medrivende, hjernevridende og yderst underholdende.

 photo serier_twin peaks.jpg

Twin Peaks. Det er svært at sætte ord på Twin Peaks. Serien er mystisk, lunefuld, enestående og er meget svær at sammenligne med noget som helst andet. Det bliver spændende at se hvordan de vil bære opgaven at lave en sæson 3 hele 15 år efter dette kultfænomen første gang blev vist.

 photo serier_new girl.jpg

New Girl. Åh. Jeg elsker New Girl. Humoren er simpelthen bare spot on, og der er både rørende og uforglemmelige øjeblikke (som ovenstående). De seks venner er charmerende og håbløse til alverdens ting, hvilket er utrolig morsomt – og så er der selvfølgelig Schmidt.

 photo serier_orange is the new black.jpg

Orange is the New Black. OITNB kan nok bedst beskrives som en moderne og mere barsk udgave af (måske) Gossip Girl. I hvert fald ruller min kæreste altid med øjnene, når jeg sætter et nyt afsnit på. Men det er selvfølgelig også grundlæggende blot pigeproblemer i et kvindefængsel. Jeg elsker det! En af seriens styrker er efter min mening det alsidige og meget store persongalleri, hvor vi for hvert afsnit bliver klogere på en af de indsattes fortid og hvorfor de er havnet i fængsel. Filmen er fyldt med intriger og adskillige magtkampe – både de indsatte imellem og hos medarbejderne.

 photo serier_sopranos.jpg

Sopranos. Jeg slutter af med the godfather af serier. Selvom jeg stadig mangler at komme igennem alle sæsoner, så bliver jeg nødt til at nævne Sopranos, som er en af de største TV-serier, der nogensinde er lavet. I Sopranos følger man mafiabossen Tony Sopranos og de problemer han møder i forsøget på at balancere privatlivet og den kriminelle organisation, han styrer. Det er ikke tilfældigt, at Mad Men minder mig om Sopranos – Matthew Weiner, der skrev Mad Men arbejdede nemlig også på Sopranos, og begge serier har det tilfælles, at kvalitetsniveauet er højt i alle aspekter af serien. Så elskede man Mad Men, og har man ikke fået set den serie, som i virkeligheden har banet vejen for at serier som Mad Men kan eksistere, så kan jeg kun anbefale, at man går i krig med Sopranos! Over and out.

 

Photobucket
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 dynejakker + ASOS 20% rabatkode