Min top 10 over serier

Nye sneakers | New Balance

 photo IMG_8283.jpg photo IMG_8272.jpg

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige om dagen i dag. 9. november 2016. Dagen der nok vil gå over i historien som dagen, hvor størstedelen af den vestlige verden stod måbende over den beslutning, USA lige havde taget. Jeg havde virkelig heller ikke troet det. Hvad der startede som en joke, må vi nu acceptere er blevet en af de mest magtfulde mænd i Verden. Hvordan skal man lige reagere på det?

Nå, men nok om det. Jeg vil egentlig bare gerne vise jer mine nye sneakers, som jeg fik hos Rezet butikken, da de i sidste uge havde inviteret en håndfuld bloggere indenfor til croissanter og kaffe for at vi kunne blive klogere på New Balance. Det var drønhyggeligt, og jeg blev meget klogere på det amerikanske brand, der jo nok mest er kendt for deres løbesko. I virkeligheden går virksomheden mere end 100 år tilbage, og man har lige fra start stræbet efter at skabe den bedste sko at have på. Det særlige for New Balance sneakers er, at de alle tager udgangspunkt i ældre løbemodeller, hvilket gør dem mere tekniske end de fleste andre sneakers og naturligt har et særligt sporty udtryk. Jeg må indrømme, at New Balance for mig længe har været ensbetydende med løbesko. Jeg var derfor spændt på at kigge nærmere på deres sko, blive klogere og måske nedbryde mine fordomme en smule. New Balance er klart mere kitsch og niché end Nike og Adidas, og det kan jeg virkelig godt lide! Jeg valgte modellen 530, og de er  gode at have på. Og så synes jeg altså også, at de er ret fede.

 photo IMG_8268.jpg

Photobucket
   

8 kommentarer

  • Nanna

    Jeg elsker din blog og du er så cool! men det er lidt tragikomisk at du viser dine nye New Balance sneakers frem i et indlæg hvor du snakker om valget og Trump. Nu hvor New Balance offentligt har udtalt at de støtter Trump..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De er virkelig fine, kan rigtig godt lide den lidt sarte farve 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig pæne sneaks. Kan peppe et hvert outfit op i dag og i sær i den kommende mørke vintertid. Er pænt misundelig 😉
    Sara – http://www.nofashionicon.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Er det her indlæg sponsoreret?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Nej, det er det ikke. Jeg har fået skoene til et blogevent, men der ligger absolut ingen aftale om, at jeg skal omtale skoene i et indlæg (eller omtale dem i det hele taget). Det gør jeg fordi, at jeg har lyst.

      Jeg håber at i hvert fald de fleste stoler på, at størstedelen af os bloggere faktisk ikke har lyst eller intention om at føre folk bag lyset med skjult reklame, men at vi faktisk skriver om de ting vi kan lide og finder interessante (om vi så har fået det eller selv har købt det).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, jeg tror ikke nogen af os helt forstår hvad der er sket idag :/
    – Men super fede sneaks 🙂

    Rigtig god aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min top 10 over serier