ASOS favoritter på tilbud

asos_februar
1. ASOS WHITE stripe t-shirt, 279 kr. | 2. Missguided jacket, 399 kr. | 3. ASOS polo dress, 200 kr.
4. ASOS jumpsuit, 320 kr. | 5. ASOS dress, 279 kr. | 6. ASOS shine jacket, 359 kr.
7. ASOS leather jacket, 1.279 kr. | 8. Selected Femme leather sneakers, 559 kr. | 9. Nike t-shirt, 320 kr.
10. ASOS shirt, 255 kr. | 11. Vero Moda denim jacket, 379 kr. | 12. ASOS pinstripe trousers, 320 kr.

Det er ellers lidt tid siden, at jeg sidst har været inde og lure på ASOS. Men da der tikkede en mail ind om, at de kører med 20% på en lang række lækre nyheder, blev jeg nødt til lige at kigge ind. Foråret føles immervæk stadig meget langt væk med det her vejr, men så er det jo godt, at man har mulighed for at drømme sig lidt væk. Jeg ville i hvert fald gerne drømme mig væk og ikke iklæde mig andet end lyserød, denim og blomster. Alt tøjet her er sat ned med 20% og priserne, jeg har listet, er når rabatten er fratrukket. I kan finde hele udvalget, der er sat ned på 20%, her – tilbuddet gælder til og med torsdag kl. 9.

Indlægget indeholder affiliate links.

Photobucket

Om vores sofajagt og sofadrømme

sofakompagniet
1. Thea sofa here. | 2. Herman sofa here. | 3. Ditte sofa here. | 4. Harper sofa here

Jeg har efterhånden teaset mange gange om, at vi skal have ny sofa. Grunden til, at jeg endnu ikke har vist den, er dog, at vi stadig venter på at få den leveret. Suk. Inden vi kommer dertil, vil jeg dog gerne fortælle lidt om de tanker, vi gjorde os, i forbindelse med sofakøbet. Selvom det efterhånden er ved at være to måneder siden, så husker jeg det (heldigvis) stadig ret tydeligt. For vi havde nemlig virkelig svært at tage en beslutning!

For at starte ved begyndelsen så havde jeg i lang tid drømt om en ny sofa. En som passer bedre til vores stil, og som bare er virkelig flot. Så da vi ved et held modtog boligstøtte for flere måneder i december, besluttede jeg (eller vi, som man nok bør sige), at de penge skulle gå til en ny sofa. Jeg havde (selvfølgelig) kigget på sofaer i månedsvis, og jeg var ret sikker på, at vi skulle finde vores hos Sofakompagniet. Modellerne er vildt flotte og så er priserne bare ret gode. Den lyserøde sofa var faktisk den, som jeg havde forelsket mig mest i, og jeg havde endda fået overtalt min kæreste (tro det eller ej). Da vi en dag mellem jul og nytår tog os tiden til at kigge på sofaer, startede vi naturligvis hos Sofakompagniets showroom her i Århus. Desværre viste den lyserøde sofa at være lidt af en skuffelse. Altså, den er rigtig fin, men farven var ikke helt, som vi havde forventet – og hvis man skal investere i en lyserød sofa, så skal den altså være præcis, som man forventer. Derefter gik vi rundt imellem alle sofaerne, rørte og kiggede og satte os ned og op og ned. Vi var også ude i, om vi skulle designe vores egen sofa. Jeg kunne ret godt lide den mørkegrønne velour i nr. 4, men vi var begge mere til de runde sofamodeller med knapper. På den anden side, var vi ikke sikre på, at vi turde bestille en sofa, som vi ikke havde set i virkeligheden først – plus at den også ville blive en god sjat dyrere. Som man nok kan høre, var der mange tvivl, haha!

Efter en tur i Ilva (hvor den her lyserøde sofa desværre også skuffede i farven) og IKEA, blev vi dog i det mindste enige om, at vi ikke ville have en helt almindelig lysegrå sofa. So far so good. Efter vores sofa-tour gik der et par dage, hvor jeg tænkte så det knagede. Min kæreste havde nemlig forelsket sig en sofa – Anne i petroleumsblå velour, som vi havde kigget på i Sofakompagniets showroom. Modellen var helt klart en af vores favoritter, og efter at jeg havde bestilt en stofprøve på velouren, så viste det sig også, at den passer ret godt til vores ting. Bum, beslutning taget! Desværre viste det sig, at sofaen ikke var på lager, og vi har derfor nu ventet på den siden januar. Den er på et skib eller andet sted i verden og på vej mod Danmark lige nu. Leveringen er sat til start april, og jeg holder snart ikke ud at vente længere. Især ikke fordi at vi også har bestilt et nyt spisebord, som kommer sammen med sofaen. Sååå meget ventetid, altså!

Det var en kort historie, gjort meget lang. Hehe! Vi købte en ny sofa i januar, og vi venter stadig på at få den leveret. Men (!) er den ikke flot!? Jeg håber i hvert fald, at den er hele ventetiden værd.

Photobucket

Serieanbefaling til alle designinteresserede

the-art-of-design

Godaften i stuerne. Jeg vil lige komme med en hurtig, men ikke mindre interessant af den grund, serieanbefaling. I den sidste uges tid har kæresten og jeg nemlig været nærmest helt oppe og trippe over det her program. Det er simpelthen bare virkelig godt og sindssygt inspirerende. Abstract: The Art of Design er en ny dokumentarserie fra Netflix, der fik premiere her i februar. Serien er fordelt over 8 episoder, hvor vi kommer igennem 8 forskellige former for design, og får indblik i designprocessen og tankerne bag nogle virkelig tunge typer indenfor feltet. Fx herren her, Tinker Hatfield, der højst sandsynligt har designet alle dine favoritsneakers fra Nike, Bjarke Ingels (who else) der har gjort en don’t-give-a-fuck arkitektkarriere på rekordtid og scenedesigneren Es Devlin, som har lavet scenografien til nogle af Kanye West og Beyonces største koncerter (bare for at nævne lidt af hendes arbejde).

Det er så forfriskende med en serie, som både er vedkommende, lærerig, inspirerende og hvor man stadig føler sig vildt underholdt. Faktisk gibber det helt i mig efter at gå over og tænde fjernsynet og sætte endnu et afsnit på. Vi har nemlig stadig 4 afsnit tilgode, og jeg har næsten lyst til at trække tiden lidt, for jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, når jeg har set det sidste afsnit. Især det første afsnit med illustratoren Christoph Niemann sætter godt skub i serien. Designeren har, naturligt, fået lov til at have medbestemmelse over hvordan afsnittet skal forløbe og se ud, og hele tiden er skærmen derfor krydret med finurlige og forklarende illustrationer, der supplerer hele fortællingen. Det fungerer bare virkelig godt. 

Serien henvender sig måske især til folk, der har en interesse for design og designprocesser (jeg blev især inspireret af hvordan Niemann arbejder, og har lyst til at tage alle hans gode tips med mig til Arkitektskolen), men jeg er sikker på, at mange andre vil finde serien mindst ligeså spændende og lærerig.

Har I set serien? Ellers skulle I tage at gøre det. Abstract: The Art of Design kan ses på Netflix.

Photobucket

Weekendens retrofund (og plantekøb)

img_0390 img_0399

Har I haft en god weekend? Her har den stået på hygge, familiebrunch, masser af vin og tubberware-party (så føler man sig virkelig gammel – især fordi det var virkelig underholdende). Meget apropos mit indlæg her, hvor jeg sukkede over en meget smuk magasinholder, så faldt jeg i lørdags over den her magasinholder til RetroGuld på Godsbanen. Jeg kunne simpelthen ikke lade den stå, og så var prisen også en del mere venlig end den fra AYTM, som jeg havde forelsket mig i.

Søndag fik jeg et lift hjem af mine forældre, så jeg overtalte dem til, at vi lige kørte forbi Billig Blomst ude i Tilst. Der var ikke overvældende mange flotte grønne planter (har nok noget med sæsonen at gøre), men jeg fandt dog denne store plante til kun 39 kr. Virkelig billigt! Krukken fandt jeg også derude til ingen penge – det har de til gengæld virkelig meget af.

img_0382

Photobucket

Februar boligønsker

boligoensker_februar
1. Ferm Living pude, 249 kr. 2. Beautiful world plakat, 349 kr. 3. By Garmi plakat, 350 kr. 4. HAY pinorama system, fra 245 kr.
5. Bloomingville gulvtæppe, 695 kr. 6. Nomess box, 219 kr. 7. AYTM vase, 399 kr. 8. Ferm Living badeforhæng, 485 kr.
9. Menu vægur, 1.995 kr. 10. Ferm Living glas, 299 kr. 11. Beautiful World plakat, 349 kr. 12. AYTM sengetæppe, 3.999 kr. 
13. AYTM magasinholder, 1.195 kr. 14. AYTM puf, 2.499 kr. 15. AYTM lysestage, 599 kr. 16. Kasia Lilja plakat, 299 kr.

Jeg vil prøve at genoplive en gammel kending her på bloggen – nemlig månedlige boligønsker. Og dem er der masser af i øjeblikket! Sådan er det jo, når man har en ny lejlighed at indrette. Vi venter stadig på vores sofa og spisebord (suk), så der går lidt tid før vi kan indrette lejligheden helt færdig. Et tæppe er i hvert fald svært at købe uden den rigtige sofa i stuen. Men derfor kan man jo godt gå rundt og drømme om alle mulige andre ting. Som fx en lyserød velourpuf, som jeg er ret sikker på vil stå fantastisk til vores nye sofa.

Har I set det nye opbevaringssystem til væggen fra HAY? Manner, jeg synes det er smart. Så tilkøber man hylder, holdere og sætter sammen som man vil. Det er selvfølgelig oplagt at have hængende over skrivebordet, men det kunne også være ret fint til entréen (så kan man sikkert sætte kroge på til nøgler) eller til make-up-bordet. Min allerstørste forelskelse af de her ting må dog være magasinholderen fra danske AYTM. Hold nu op, den er FLOT og mega elegant. Hvis der lige var lidt mere overskud på kontoen, så stod den helt sikkert allerede i vores stue.

Alle tingene er forresten fundet hos Moodings, der lige nu kører med rabatkoden WINTERSALE25, som giver 25% på alle varer til og med 3. februar!

Indeholder reklamelinks. 

Photobucket