Weekendens retrofund (og plantekøb)

Serieanbefaling til alle designinteresserede

the-art-of-design

Godaften i stuerne. Jeg vil lige komme med en hurtig, men ikke mindre interessant af den grund, serieanbefaling. I den sidste uges tid har kæresten og jeg nemlig været nærmest helt oppe og trippe over det her program. Det er simpelthen bare virkelig godt og sindssygt inspirerende. Abstract: The Art of Design er en ny dokumentarserie fra Netflix, der fik premiere her i februar. Serien er fordelt over 8 episoder, hvor vi kommer igennem 8 forskellige former for design, og får indblik i designprocessen og tankerne bag nogle virkelig tunge typer indenfor feltet. Fx herren her, Tinker Hatfield, der højst sandsynligt har designet alle dine favoritsneakers fra Nike, Bjarke Ingels (who else) der har gjort en don’t-give-a-fuck arkitektkarriere på rekordtid og scenedesigneren Es Devlin, som har lavet scenografien til nogle af Kanye West og Beyonces største koncerter (bare for at nævne lidt af hendes arbejde).

Det er så forfriskende med en serie, som både er vedkommende, lærerig, inspirerende og hvor man stadig føler sig vildt underholdt. Faktisk gibber det helt i mig efter at gå over og tænde fjernsynet og sætte endnu et afsnit på. Vi har nemlig stadig 4 afsnit tilgode, og jeg har næsten lyst til at trække tiden lidt, for jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, når jeg har set det sidste afsnit. Især det første afsnit med illustratoren Christoph Niemann sætter godt skub i serien. Designeren har, naturligt, fået lov til at have medbestemmelse over hvordan afsnittet skal forløbe og se ud, og hele tiden er skærmen derfor krydret med finurlige og forklarende illustrationer, der supplerer hele fortællingen. Det fungerer bare virkelig godt. 

Serien henvender sig måske især til folk, der har en interesse for design og designprocesser (jeg blev især inspireret af hvordan Niemann arbejder, og har lyst til at tage alle hans gode tips med mig til Arkitektskolen), men jeg er sikker på, at mange andre vil finde serien mindst ligeså spændende og lærerig.

Har I set serien? Ellers skulle I tage at gøre det. Abstract: The Art of Design kan ses på Netflix.

Photobucket
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendens retrofund (og plantekøb)