ASOS favoritter på tilbud

Nye spisebordsstole fra DBA

img_0817_2img_0810

Jeg vil gerne vise vores nye spisebordsstole, som vi købte i weekenden. Planen er, at de skal være de første i rækken af flere forskellige stolekøb til vores spisebord. Jeg vil nemlig gerne mikse forskellige stole, og i sidste ende skaffe os af med vores spisebordsstole fra IKEA, som er ret elendige at sidde i (og efterhånden ret kedelige at se på). Nu går der dog nok mange år, før jeg får råd til en Wegner, så det bliver primært på genbrugsmarkeder at vi vil finde vores stole. Der skal helt sikkert en stol eller to i teaktræ ind i billedet på et eller anden tidspunkt – og altså gerne en god dansk designklassiker (det drømmer jeg i hvert fald om).

Men tilbage til weekendens stolekøb, som for flere af jer helt sikkert vækker minder fra barndommen. Selv husker jeg dem tydeligt fra et hjem, vi tit besøgte. Det var nemlig hos en af børnene fra den mødregruppe, som min mor var en del af. Jeg husker hvordan vi løb rundt om stolene, som stod om et langt spisebord, og hvordan vi vippede på stolene imens vi drak kakao og spiste lyse boller med tandsmør. Og nu har jeg så (meget overraskende, synes jeg selv) forelsket mig i dem her i min voksenalder. Jeg tror måske, at det startede, da jeg så dem brugt i et hjem, der ikke udstrålede rækkehus og børnehjem, og jeg kunne pludselig se stolen for det den var – i sig selv. Et helt enkelt og funktionelt design. Siden hen har jeg fundet ud af, at designet oprindeligt stammer fra Bauhaus-arkitekten Marcel Breuer, som designede Cesca-stolen i 1928. Vores (og sikkert størstedelen af dem, der står rundt omkring i de danske hjem) er selvfølgelig kopier, men det tror jeg egentlig, at de færreste er klar over – altså hvor designet oprindeligt stammer fra. Jeg må indrømme, at jeg (sikkert allerede farvet af arkitektsstudiet i modernismen) er ret imponeret over, hvor moderne og tidsløst designet stadig fremstår. Ja, jeg er sgu bare ret vilde med dem. Vi har købt dem til kun 200 kr. for begge to på DBA, og faktisk findes de ofte endnu billigere. Der er (heldigvis) endnu ikke så mange, der igen har fået øjnene op for stolen fra de danske barndomshjem. Men det fortjener den altså.

img_0823

Photobucket
   

7 kommentarer

  • Hvor er de bare fine!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hvad søgte du på? Det er lidt en jungle inde på gul og gratis 🙂 Så cool!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Ja, det er det! Jeg fandt dem på DBA ved at søge på “spisebordsstol flet” – kan se er der lige nu er nogle til salg til kun 25 kr. stykket faktisk. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der fik du lige et barndomsminde eller to op i mig:)

    Jeg kendte godt Bauhaus-referencen, men de stole er mildest talt overset nu om dage.

    Nu sidder jeg det meste af dagen på en Wegnerstol, og jeg tror, at man sidder bedre i længden på jeres, for lændestøtten er helt håbløs, så …

    Til gengæld, hvis man går efter et behageligt sæde, så er Wegnerstolen virkelig fin, særligt med en tynd skindhynde. Og det, der gør det fint, er at man kan flytte sig rundt på stolen – hvilket man også kan på jeres nye stole.

    Men husk, sædebredde og fleksibilitet er virkelig vigtig for en stol.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Ej, hvor dejligt! Og så skønt at høre fra én, der har erfaring fra begge stole.
      Stolene er virkelig alt for oversete, for de er jo virkelig gode at sidde i. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Amen, de er jo så fede! Selv er jeg også ejer af to skolestole fra dba. Synes simpelthen også der er et eller andet charmerende og fedt over dem!! Tillykke med købet 😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Dejligt at høre, at vi ikke er de eneste, der er begejstrede for dem. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ASOS favoritter på tilbud