img_1892img_1870 img_1905_2

Hvordan går man lige fra at have et helt rum kun til tøj til at soveværelset skal rumme både seng og garderobe? Selvom vi har fået godt 20 m2 ekstra i den nye lejlighed, så har opbevaring af tøj været lidt af en udfordring. Som I kan se, er der indbygget skab i soveværelset, men det er kun bag de tre låger, at der er opbevaringsplads. Sengen fylder resten af rummet, men vi kunne lige akkurat klemme et enkelt almindeligt tøjstativ ind. Efter halvanden måned hvor jeg var virkelig træt af ikke at kunne finde plads til halvdelen af mit tøj, begyndte jeg at lede efter en løsning. Jeg kiggede hos Ziito, hvor vores daværende tøjstativer i vandrør også er fra, og faldt straks over den her model, som er den perfekte løsning til vores pladsproblem. Den findes også i en variation, hvor der er dobbeltstang hele vejen hen, men jeg kan meget godt lide, at der stadig er plads til lange kjoler og jakker med det her stativ. Bredden er 1,56 m og højden er 2,1 m, og det er derfor et ret stort stativ (det fås dog også i en smallere udgave). Jeg var en smule nervøs for, om det ville kunne stå stabilt, når det er så højt, men der har overhovedet ikke været nogen problemer. Og jeg er glad for, at jeg endelig har plads til mit tøj igen. I kan finde stativet lige her. Læg i øvrigt mærke til knagen, hvor man kan hænge tasker. Smart ikke?

Indlægget er lavet i samarbejde med Ziito.

img_1864

Photobucket